TUNØ er parat til genopdagelse

25-06-2015

Der er sket en del på Tunø, som vil være til glæde for fremtidens besøgende

Besøgende kan nu få større oplevelser, når de kommer til øen, hvor de mange gode tiltag er med til at skabe den perfekte oplevelse på den naturskønne ø. Der er etableret grillhytte med 3 indbyggede shelters til overnatning, muldtoiletter for vandre- og strandgæsten på hhv. Stenkalven og Nordstranden, udsigtstårn på Bjerget, naturlegeplads, grejbank med udstyr til friluftsoplevelser og udeundervisning, 7 stk. campinghytter, afmærkning af sti-net, forbedring af faciliteter og arealer på havneområdet, bl.a. med øget tilgængelighed for alle.

 

Hertil etableres formidling i form af store oversigtstavler, kortborde og infotavler rundt på øen samt en ny folder om Tunøs natur og kultur. Formidlingen skal være nyskabende og beror bl.a. på anvendelse af ny digital formidling og formidlingsgrafik, som især forventes at tiltale de yngre gæster. Mange tunboere og venner af Tunø har på frivillig basis opsat bord/bænke-sæt og ruteafmærkninger med tilhørende piktogrammer.

 

Tovholder, tunbo og aktiv i projektet er Jørgen Hastrup, som fortæller: ”Tunø kan nu leve op til nutidens forventninger til oplevelser i naturen, hvilket vil være til glæde for besøgende. Vi har en dejlig ø, men tiltagene i forbindelse med DET GRØNNE PARTNERSKAB PÅ TUNØ gør os til en ”ny”, smuk og attraktiv perle i Aarhus Bugt og Kattegat.” Med alle de kræfter og midler, der er lagt i projektet, håber vi tunboere på, at pressen vil komme over og se Tunø, en ø som i dén grad nu er parat til at blive genopdaget.

 

DET GRØNNE PARTNERSKAB PÅ TUNØ består af:

Naturstyrelsen, Tunø Beboerforening, Tunø Natur- og Turismegruppe, Odder Kommune, Tunø Færge, Tunø Havn, UdviklingOdder, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Grundejerforening Søndenom, Grundejerforening Revet, Grundejerforening Tovten, Grundejerforening Stenkalven, Tunø skole og Odder Museum

 

Pressen er velkommen til at kontakte undertegnede for spørgsmål og flere informationer. Med venlige hilsner fra Tunø Jørgen Hastrup Tunbo og tovholder for DET GRØNNE PARTNERSKAB PÅ TUNØ Tlf.: 8655 3021

Link Odder Kommune - projektbeskrivelse http://www.oddernettet.dk/site.aspx?LangRef=75&newsid=11997

Naturstyrelsen om projektet: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/formidling-faciliteter-og-tilgaengelighed-paa-tunoe/