Nordsjællands skove et skridt nærmere mod fornem udmærkelse

07-05-2015

Store Dyrehave, den sydlige del af Gribskov og Jægersborg Dyrehave/Jægersborg Hegn er indstillet til optagelse på UNESCOs liste over verdensarv.

stDyrehavekors
Parforcejagtens vejsystem med stjernen i midten af Store Dyrehave

Det er en gruppe eksperter fra the International Council of Monuments and Sites (ICOMOS), der har anbefalet optagelsen, men den endelige afgørelse træffes først i dagene 3.-5. juli, når UNESCOs verdensarvskomité mødes i Bonn. Alligevel er eksperternes indstilling et stort skridt på vej mod listen for de tre skove. Udover Nordsjællands skove er byen Christiansfeld i Sønderjylland også blevet indstillet til optagelse.

Begrundelsen for nomineringen af det nordsjællandske parforcejagtlandskab er, at det er et enestående eksempel på udvekslingen af og udviklingen i den i europæiske baroks værdier indenfor landskabsdesign. Skovene er altså nominerede som kulturlandskaber, ikke som natur, men det er håbet, at en optagelse på listen vil beskytte de gamle skove i fremtiden.

Nomineringen af skovene er lavet i et enestående godt samarbejde mellem ikke mindre end tre statslige styrelser, syv kommuner og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, som har haft formandsskabet i det store forarbejde.

 undefined
Hver vej der udgår fra stjernen i midten, har sin egen sten og sit eget navn. 
Her femvej.

 

Yderligere oplysninger fås hos formand for styregruppen, museumsdirektør Jette Baagøe, tlf. 41 96 36 35, e-mail eller Skovrider Jens Bjerregaard Christensen, Naturstyrelsen Nordsjælland 72 54 31 86, e-mail: , Skovfoged Søren Agerlund, Naturstyrelsen Nordsjælland 72 54 31 97, e-mail: eller Skovrider Hans Henrik Christensen, Naturstyrelsen Hovedstaden 72 54 31 56, e-mail: ,