07-05-2015

Skovhjælperne i Nationalpark Mols Bjerge udfører mange og forskellige arbejder på Naturstyrelsens arealer.

Læs om deres oplevelser og ofte skæve vinkler fra naturen.

Skovhjælperdagbog 2015 uge 17

En uge i solskin – så er det en fornøjelse at rense Kalø-halvøen og stranden for affald. På halvøen tog en del af holdet stranden rundt, men et andet hold gennemgik ruinhalvøen.

undefined

Skovhjælpere på stranden.

Strandholdet fik en “hilsen” på turen: et “we love yuo”-tegn formet i rødt Kalø-tegl – affaldsmængden var begrænset – de mange besøgende taget i betragtning.

undefined

Et fint stenhjerte.


Onsdag gik turen fra P-pladsen til Nappedam. 2 pæne sække affald blev det til. Undervejs var der også tid til at se på forårstegn på stranden: en “strandporre” – er det ikke en ny art?

undefined

Fint træ med særlige "frugter".

Der var også træer i knop, men de er ikke nemmme at kende her om foråret – men kunne det ikke se ud til, at det var en art i “stenfrugt-familien” eller er det måske børnehavebørn, der også har en god dag på stranden. Som man også kan se på vores billeder, er det godt, at der er hastighedsbegrænsning på 60 km/t, så man kan nå at se noget.

I næste uge er mødestedet Strandkær. Maletiden nærmer sig – vi går gule tider i møde.

Skovhjælperdagbog 2015 uge 19
En uge med skiftende vejr – men på skovhjælperne skinner solen altid ....

Mandag gik turen til Fuglsø Skov – og strand – en tur vi har tænkt os at tilbyde som en guidet tur i begyndelsen af august, når skovhjælperne kommer fra sommerferie.
I starten af turen stødte vi på et “mærkeligt væsen” – se foto – “en lort med hale”, var et bud. Kan nogen forklare fundet?

undefined

Et specielt fund - en lort med hale.

Ellers gik turen ad den gule sti, derefter mod stranden – ned ad trappen – langs vandet til sommerhusområdet – via “udsigten” – gennem skoven til overdrevet, hvor “skovkvæget nyder livet”. En god tur, vi n u har fået sat tid på – en god 1½ times tur i vekslende terræn.

undefined

"Udsigten" i udkanten af Mols Bjerge.


Onsdag blev ikke “maledag” som vi ellers havde tænkt. Men blev i stedet til en “besøgsdag”. En dejlig tur i Egsmark Plantage, som bliver lokalitet for Skovens Dag på søndag – kom ud og nyd det: i skovens dybe, stille ro – med smukke udsigter, fuglesang og blomstrende skovsyre.
Herefter gik turen til Ørnbjerg Mølle, hvor vi senere skal ud og mærke med gult. Stedet var i dag godt besøgt, så vi valgte at køre tilbage til Strandkær og få frokosten her. Her var iøvrigt også mange besøgende.
Besøgstælleren har passeret 20.000.

undefined

Besøgscenter Øvre Strandkær midt i Mols Bjerge.


Om eftermiddagen er det slut med det gode vejr .... eftermiddagstorden!