En ung delfin strandet på dæmningen på Kalvebod Fælled

01-03-2015

Fredag formiddag d. 27. februar fandt en cyklist en strandet delfin på dæmningen syd for Kalvebod Broen på Kalvebod Fælled

delfin.jpg

Det drejer sig om den art af delfinder der hedder en almindelig delfin, som fredag morgen blev fundet af en forbipasserende cyklist. Den er hjemmehørende i de tropisk/subtropisk dele af Atlanten, men observeres fra tid til anden i danske farvande, sandsynligvis i perioder når varmt havvand strømmer ind i indre danske farvande.

Den er kun fundet strandet 6 gange i Danmark i Dansk Pattedyr Atlas perioden 1984-2003, og aldrig på Kalvebod Fælled. Det er en ung hun, som ikke er udvokset endnu. Den ligger nu i fryseren på Zoologisk Museum, hvor den vil blive undersøgt nærmere.