Oplev hugorme i mosen

12-03-2015

Tag med Naturstyrelsen på tur og oplev dyrene, der allerede nyder foråret.

Foråret er tidligt på den i år. Allerede i februar dukkede de første hugorme op af dvalen. Det er tidligt, og resultatet er, at der nu allerede er både hugorme, stålorm og skovfirben fremme.

Det er spændende dyr at opleve, og derfor arrangerer Naturstyrelsen Søhøjlandet ture ud og opleve dem. 

Vi mødes ved AQUA, ferskvandsakvariet, og tager en snige- og luske tur rundt og ser, om vi kan finde dyrene. Hvis vi kan gå stille, er chancen god.

Der er ganranti for at få hugorm at se, og hvis vejret er med os, og vi færdes ordentligt, får vi set flere. Hvis vejret driller, bruger vi tiden på det øvrige dyreliv i mosen.

Turene foregår den 21. marts og 12. april. Begge dage klokken 14.00.

Se eventuelt nærmere på www.udinaturen.dk