Kom til informationsmøde om ulven

26-03-2015

Få styr på, hvad der er op og ned i ulvedebatten på informationsmøde om ulv

ulv.jpg
Foto: Colourbox

Efter at have været udryddet i knapt 200 år er ulven vendt tilbage til Danmark, og derfor inviterer Naturstyrelsen Vadehavet til informationsmøde om ulven i Rødding.

Mødet finder sted den 21. april kl 19 på Jels Voldsted, Koldingvej 2, 6630 Rødding, hvor Skovrider Bent Rasmussen og Vildtkonsulent Svend Hansen fra Naturstyrelsen Vadehavet deltager.

Formålet med informationsmøderne er at komme med en god portion fakta om ulv og forvaltningen af den og skabe et forum, hvor borgere, foreninger, organisationer og myndigheder kan komme i kontakt med hinanden og åbent diskutere, hvad der er op og ned i ulvedebatten, Fortæller Skovrider Bent Rasmussen.

Kom i god tid til mødet
Der er planlagt i alt fire informationsmøder i Jylland, og udover Rødding vil turen gå til Silkeborg, Brovst og Holstebro.
Møderne foregår i medborgerhuse og kursuscentre, og der er derfor et begrænset antal pladser, så det er en god idé at komme i god tid. Dørene åbnes 30 minutter før mødestart.

Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe består af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening og Naturstyrelsen.

Læs mere om informationsmøderne på Naturstyrelsens ulveside