Påskekoncert på skovlegepladsen

19-03-2015

Påskelørdag er der mulighed for en musikalsk oplevelse på skovlegepladsen på Staldhøjevej - du bestemmer selv melodien.

Træinstrumenterne holder flyttedag

Lørdag den 28. marts  fra kl. 10.30 til ca. 13.00 kan du sammen med Tante Andante udfolde dine musikalske evner ved skovlegepladsen på Staldhøjevej.

Naturstyrelsen har de sidste to år i samarbejde med Tante Andante haft opstillet flere forskellige musikinstrumenter lavet i træ ved Hegendalsvej/Kronhedevej i den vestlige del af Klosterheden. Nu bliver instrumenterne en del af skovlegepladsen. Smør en god madpakke, tag familien med og slip din indre trommeslager løs.

Skovlegepladsen er let at finde: man kan parkere tæt på Ringkøbingvej (hovedvejen mellem Lemvig og Ringkøbing). Stadhøjevej ligger ca. 500 meter nord for Vilhelmborg Kro.

Se annonce her