MTB-sporet i Svanninge Bakker er åbent

18-03-2016

Mountainbike-sporet i Svanninge Bakker er tørt og klar til at tage imod knopdæk igen

Faaborg Ski- og Motionsklub og Naturstyrelsen Fyn har genåbnet mountainbike-sporet i Svanninge Bakker. Den tørre forårsluft har fortrængt mudder og pløre.

Nu satser vi på at få en god, lang sæson med godt føre. 

I perioden med megen regn, beder vi mountainbikerne om at holde sig fra MTB-sporet og i stedet køre på de mere robuste skovveje.

Hvis der køres på sporet, når det er vådt, bliver det ødelagt af vand- og mudderhuller, og på de mest våde steder breder sporet sig ud i skovbunden, når MTB-rytterne søger uden om det værste pløre.

Faaborg Ski- og Motionsklub lægger grus i sporet på de mest udsatte steder, men vis alligevel hensyn.

Tak for hjælpen med at passe på MTB-sporet.