Aktiv efterårsferie i naturen for børn

12-10-2015

Flere forskellige arrangementer at vælge i mellem – jagt, cykelskattejagt, insekter og kreativitet.

Flåning af råvildt
Der er to jagtdage i efterårsferien. Tirsdag på Havtyren og fredag på Eghjorten.

Cykelskattejagt for hele familien: Søndag d. 11. oktoberkl. 10-12.

Den første søndag i efterårsferien – kan I tage med Nødebo Bæredygtigt! og Naturstyrelsen Nordsjælland på cykelskattejagt for hele familien. Vi mødes mellem 9.45 og 10 på gårdspladsen foran Skovskolens hovedbygning, hvor vi løfter sløret for hvad det er for en skat, vi skal finde.

 

Natur- og friluftsformidler Søren Larsen tager os med rundt til udvalgte steder, hvor Grib Skov og naturens skatkammer gemmer på skatte, som vi kan beundre og forundres over. 

Turen bliver på omkring ca. 5 km i alt. Børn i cykelstol er også velkomne. Vi kører kun på gode skovveje, ikke uvejsomme stier. Det er gratis at deltage, og når turen slutter igen på Skovskolen, byder Nødebo Bæredygtigt! på saft og kage. Husk påklædning der passer til vejret

 

Kreativ workshop: Mandag d. 12/10-2015 fra klokken 10-13 på Skovlegepladsen Eghjorten

Kom ud og sæt dit spor i naturen, og gør skoven levende. Der skal males på træskiver, laves kastanjedyr og sættes ler-ansigter på træerne. Kom glad og tag gerne familie & venner med, vi glæder os meget til at se dig.

 

Helt vildt på Havtyren: tirsdag den 13.10 - 2015 fra kl. 10.00 - 14.00 på Naturlegepladsen Havtyren, Lisehøjvej ved Liseleje Strand
På Havtyren, som er en af Danmarks smukkeste naturlegepladser, kan du få en helt ekstraordinær oplevelse. Børn og voksne er indbudt til at komme og se, hvordan man flår et dyr og forlægger det. Du kan også prøve at plukke en and eller en fasan, gå på opdagelse på jagtstien, eller bare nyde at bage et snobrød. Vi slutter kl. 14.00 hvor Naturstyrelsen, Liseleje Bageren og Liseleje Borgerforening ønsker alle en forsat god efterårsferie! Tilmelding: Email: eller Tlf: 20721360. Turleder: Liseleje Borgerforening, Liseleje Bageren og Naturstyrelsen Nordsjælland.

 

Insektdag: Onsdag d. 14/10-2015 fra klokken 10-13 på Skovlegepladsen Eghjorten

Vores insekter mangler et sted at bo hen over vinteren, så Der skal laves nogle fine insekthoteller, og vi vil super gerne ha dig med. Så hiv venner og familie med ud på Eghjorten. Der vil også være mulighed for billeræs og artsjagt, hvor vi finder insekter i skovbunden. Vi glæder os til at have en skøn dag med jer.

Jagtdag: Fredag d. 16/10-2015 fra klokken 10-13 på Skovlegepladsen Eghjorten

På jagtdagen skal vi bl.a. flå og forlægge et rådyr eller dådyr. Se hvordan den ser ud inden i og hvor stor et hjerte dyret har. Der er mulighed for at få en smagsprøve, når den har været en tur over bålet, skyde med bue og pil, få besøg af en rigtig jagthund, som vil vise et lille show, plus nogle andre spændene tingJ Vi håber på at se dig og din familie og venner til en fantastisk dag med masser af oplevelser på Eghjorten.

 Mødested: Eghjorten, Jespervej 309, 3480 Fredensborg

 

Ha´ en god og oplevelsesrig efterårsferie.