Indvielse af Bavnedam Hundeskov ved Odense

05-10-2015

Onsdag d. 7. oktober 2015 kl. 16.30 indvier Naturstyrelsen en ny hundeskov ved Odense. Det er Bavnedam Hundeskov, som er en del af den store Elmelund Skov, der blev plantet vest for Odense i 2014.

undefined
Indgangen til Bavnedam Hundeskov ved Bavnedamvej. Foto: Naturstyrelsen/AHP

Onsdag d. 7. oktober 2015 kl. 16.30 indvier Naturstyrelsen den nye Bavnedam Hundeskov vest for Odense. Bavnedam Hundeskov ligger i den sydøstlige del af Elmelund Skov.

Med indvielsen af den nye hundeskov har Naturstyrelsen 11 hundeskove på Fyn.

(De øvrige hundeskove er: Sollerup, Elmelund, Boltinge, Espe, Feddet, Vestermoseskoven, Kirkendrup. Vestervænge, Flyvesandet og Kattebjerg)

Skovrider Søren Kirk Strandgaard fortæller:

Bavnedam Hundeskov er på 8 ha – et areal, der svarer til ca. 16 fodboldbaner. Vi har lavet en sti rundt i hundeskoven. Den er en kilometer lang, og den starter og slutter på p-pladsen ved Bavnedamvej.

I hundeskoven må hunde løbe løs, hvis deres ejere har dem under kontrol. I resten af skoven skal hunde normalt altid være i snor.

Som en særlig hundeservice har vi lavet en vandpost på p-pladsen. Her kan hundene slukke tørsten, hvis deres ejere husker vandskålen.

Endelig oplyser Søren Kirk Strandgaard, at der i nærmeste fremtid bliver opsat bord-bænksæt, så hundeejere kan tage en pause, mens hundene undersøger de nye faciliteter.

Kom og vær med til indvielsen. Se faciliteterne og lad hunden prøve den nye hundeskov. Du er også velkommen uden hund.