Se Kalø Slotsruin i fugleperspektiv.

22-10-2015

Med den nye trappe i tårnet på Kalø Slotsruin bliver det nu muligt, at se den gamle ruin fra oven. Øverst i tårnet kommer man til at kunne stå som i middelalderen, hvor der var overblik over borgen og det omgivende landskab.

Oplevelsen ved et besøg af Kalø Slotsruin styrkes med en række tiltag. Allerede ved parkeringspladsen kan man se ruinen ude på halvøen. For at komme til ruinen må man gå den lange vej ud over middelaldervejen med de tusindvis af store og mindre sten. Undervejs kan man stoppe ved en af de nye siddepladser og nyde udsigten til ruinen eller de mange fugle, der søger føde på stranden.

undefined

Parkeringspladsen er under ombygning.

I ruinen er det tårnet, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. Med den nye trappe får man fra toppen af tårnet en helt speciel udsigt ned i borgruinen og ud over landskabet.

undefined

Kranen er ved at få adgang til ruinen uden at skade muren.

 undefined

Besøgende kan komme helt tæt på under arbedet med opsætningen af trappen i tårnet.

De nye tiltag ved Kalø Slotsruin er et af 10 udvalgte steder, hvor Realdania med et minimum af indgreb formidler natur og kultur. Indgrebet er i tilfældet ved Kalø en ændring af parkeringspladsen, en markering af adgangen til ruinen og en trappe i tårnet på ruinen.

Projektet, der er et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Realdania, er planlagt til kunne tages i brug i efteråret 2015.

 

Se miniguiden over Kalø eller læs mere om området i den digitale guide.