Det er lige nu......

30-09-2015

Det er lige nu naturen bugner med nødder, svampe og bær.


undefinedBogen, der er frugten fra bøgetræet, er netop nu ude i skoven - flot til dekorationer.

Går du tur i skoven i disse uger vil du hurtigt se at der i år er masser af brombær, hyldebær og hasselnødder på træer og buske og kigger du ned i skovbunden pibler svampene op. Meget af dette kan spises.

Er du ikke så meget for at ”spise naturen”, kan du i stedet gå ud og plukke ting i naturen til pynt. Der er nemlig i år også masser af bog, agern, kogler og kastanjer som kan bruges i dekorationer og til at lave sjove skovdyr af sammen med børnene.

Reglerne for plukningen er enkle: Man må kun plukke til eget forbrug. I gamle dage var det en hatfuld, men i dag tolkes det mere til at være en posefuld… Man må i de offentlige statsskove plukke udenfor stierne også, men i private skove må man kun samle og plukke det man kan nå fra skovstier –og veje.

Rigtig god tur i efterårsskoven.