Naturstyrelsen inviterer til Grundvandsdage

27-04-2016

Naturstyrelsen inviterer kommunernes og regionernes grundvandsmedarbejdere til en snak om rammerne og procedurerne for grundvandskortlægningen i 2016-2020.

På baggrund af en ændring i vandforsyningsloven fortsætter den statslige grundvandskortlægning frem til og med 2020. Selve kortlægningsopgaven består fremadrettet af at kortlægge og udpege nye indvindingsoplande uden for OSD, afgrænse nye indvindingsoplande inden for OSD, samt i mindre omfang justere afsluttede kortlægninger.

Grundvandsdagene finder sted i hhv. Aalborg og Odense:

  • Tirsdag d. 14. juni på Scandic Aalborg, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg.
  • Torsdag d. 16. juni på Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense.

Se invitationen og program her.