Skovens Dag i Almindingen 1. maj

28-04-2016

Vil du med i skoven?

Søndag den 1. maj er det Skovens Dag i hele Danmark. Årets tema er "skovens liv" - planter, dyr, mennesker og vores brug af skoven. Naturstyrelsen Bornholm inviterer alle i skoven ved Christianshøj i Almindingen. Vi har sammensat et program for hele familien. Dagen fejres med tale, bål, pandekager, snobrød og kaffe samt en masse aktiviteter i parken ved Christianshøj kl. 13.00-16.30

Desuden guider Naturstyrelsen tre vandreture i Almindingen til Gamleborg, Ekkodalen og Bisonskoven i dagens løb.

undefined
Fra Skovens Dag på Christianshøj 2015. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

 

"Skovens liv" er temaet, når Naturstyrelsen på Bornholm søndag den 1. maj 2016 inviterer alle til at fejre Skovens Dag ved Christianshøj i Almindingen. Vi har sammensat et program for hele familien: 

PROGRAM PÅ CRISTIANSHØJ

Kl. 13.00: Naturstyrelsen byder velkommen til Skovens Dag i parken ved Christianshøj.

Kl. 13.00-16.30: Skovhjælperholdet fra Klippely sørger for bål og dej og grej, så alle kan bage snobrød og pandekager. Og vi sørger for vand, kaffe og småkager.

Tino Hjorth, Jesper Kaufmann og Michael Stoltze viser ting og sager fra naturen - gevirer, levende dyr, skovens planter og meget mere. Spørg om alt muligt omkring natur og skov.

Der bliver forskellige familieaktiviteter. Børn kan blandt andet lære at fælde træer, der blive mulighed for at tegne, og der er mulighed for at indsamle og se på levende smådyr i en god stereolup. Der er også en landsdækkende fotokonkurrence med temaet "skovens liv". Billeder skal tages 1. maj ved et Skoven Dag-arrangementet. Læs her om betingelserne for fotokonkurrencen og præmiemulighederne.


VANDRETURE

Kl. 11.00-12.15: Vandretur til Gamleborg og Ekkodalen med biolog og naturformidler Michael Stoltze, som fortæller om livet i Almindingen fra Hans Rømers tid til i dag og om skovens fremtid. Start: P-pladsen ved Christianshøjkroen.

Kl. 14.30-15.45: Vandretur til Gamleborg og Ekkodalen med biolog naturformidler Michael Stoltze, som fortæller om livet i Almindingen fra Hans Rømers tid til i dag og om skovens fremtid. Start: P-pladsen ved Christianshøjkroen.

Kl. 14.30-16.30: Vandretur i Bisonskoven med skovrider Søren Friese, som fortæller om bisonprojektet, dyrenes betydning for skovens liv og drift  og de forskellige muligheder for bison på Bornholm i fremtiden. Start: P-pladsen i Bisonskoven.
     

Vi er udendørs, så husk påklædning efter vejret.

Arrangementet er gratis. På gensyn i skoven 1. maj!


undefined
Tag på tur i Bisonskoven med skovrider Søren Friese. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

undefined
Tag på tur fra Christianshøj til Gamleborg og Ekkodalen med biolog Michael Stoltze. (Foto: Ilsebil Hansen). 

undefined
Hygge ved bålet. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

undefined
Hvad hedder planterne? Og hvad kan de bruges til? Det og meget andet kan man få svar på i skoven ved Christianshøj den 1. maj. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).


undefined
Lav din egen "brummer". Naturstyrelsen har træ og det nødvendige værktøj. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).