Skovens Dag i Vilsbøl Plantage 1. maj 2016

19-04-2016

Kom og vær med på Skovens Dag ved Badepladsen ved Nors Sø, Vilsbøl Plantage

undefined

Naturstyrelsen Thy afholder i år Skovens Dag ved Badepladsen ved Nors Sø, Vilsbøl Plantage i samarbejde med Klitmøller Spejderne, Klitmøller Friskole og Fribørnehave og Nationalpark Thy Klasseværelset.

På dagen får du mulighed for at:

  • Møde spejderne og smage på mad lavet over bål
  • Se skovarbejderen fælde et træ i skoven
  • Prøve sjove vandaktiviteter
  • Lege med brøker, brændeflækning og brødbagning
  • Prøve kræfter med træklatring
  • Skyde med bue og pil
  • Lave aktiviteter med kompas
  • Høre om udpegning af livstræer i plantagerne

Kom og besøg Vilsbøl Plantage med din familie og få en hyggelig dag i skoven. Arrangementet finder sted fra kl. 13:00-16:00 med sjove aktiviteter for hele familien. Der vil dog være tændt bål på pladsen allerede fra kl. 12:00. I er velkomne til at nyde medbragt mad og drikke på pladsen. Ud over de nævnte aktiviteter er der mulighed for prøve findvej-banen eller mountainbike sporet i plantagen. Sidstnævnte kræver dog at egen mountainbike medbringes. Naturstyrelsen vil sørge for kort over faciliteterne.

Læs mere om Skovens Dag.