Tyttebær-weekend

05-08-2016

Naturstyrelsen Vestjylland åbner deres skove for bilkørsel fra solopgang til solnedgang.

Naturstyrelsen Vestjylland åbner traditionen tro for fri bilkørsel i skovene den sidste weekend i august - de såkaldte "tyttebærdage". Lørdag den 27. august og søndag den 28. august kan man frit færdes i bil på skovvejene fra solopgang til solnedgang. Få stillet nysgerrigheden og benyt lejligheden til at komme lidt længere omkring i bilen end man må normalt.