Træk et træ på Melby Overdrev

22-08-2016

To gange årligt har vi kampagnen "Hiv et træ" på Melby overdrev, den største tilbageværende statsejede hede på Sjælland. Næste gang er søndag d. 4 september kl. 10:00 - 13:00

Heden udgør et af de vigtigste fredede områder i Nordsjælland. Naturstyrelsen Nordsjælland har de seneste år lavet et stort arbejde med at rydde for uønsket opvækst, og resultaterne er så småt ved at vise sig. Der er dog fortsat et stort arbejde tilbage, men forhåbentlig vil det lykkes at redde den sidste store statsejede hede på Sjælland. DN Halsnæs har de sidste mange år bidraget med offentlige trærydnings arrangementer med mange frivillige deltagere. Også i år er alle velkomne til at komme og hjælpe til og så er der frokosts sandwich og vand i pausen.

Mødested og parkering ved Melbylejren i Asserbo, Nyvej/Tangvej 2, 3660 Liseleje.