Ny hunde"skov" ved Lynghøjsøerne

01-11-2016

Endnu et af punkterne i Udviklings- og Visisonsplanen for Lynghøjsøerne er færdigt. Hunde"skoven" kan bruges fra i dag.

I dag tirsdag den 1. november åbner den nye hunde”skov” ved Lynghøjsøerne ved Svogerslev. Hundeskoven, som er 2 ha stor og en del af Udviklings- og Visionsplanen for området, er netop blevet færdiggjort. Den er etableret med henblik på, at de mange hundeluftere, som benytter området, nu også kan lufte deres hund uden snor. 

I hundeskoven kan hunden løbe løs. Det forudsætter dog, at hunden også uden snor er under kontrol, og altså kan kaldes hjem, hvis det er nødvendigt. Også hunde er forskellige, så vis derfor hensyn, ikke mindst af hensyn til de hundeejere, som måske har nervøse eller forsigtige hunde!

"Det er et dejligt område, som er blevet til hunde”skov”, og der er mulighed for gode ture i området", fortæller skovrider Jens Peter Simonsen.
"Det er vores forventning, at hundeejere nu vil benytte hundeskoven til at lade hundene løbe løs, og vi har af samme grund forsøgt at gøre hundeskoven så stor, at både hundeejere og ikke mindst hunde finder det attraktivt at benytte den", understreger Jens Peter Simonsen.

 

Hundeskoven ved Lynghøjsøerne

På kortet ses hundeskovens placering og adgangsveje ind i hundeskoven.

 

Der er også hundeskove i Hyrdehøj og Boserup skove.
Læs mere om at have hunden med i naturen, og se hvordan de mere end 200 hundeskove er fordelt over hele landet.