I gallernes verden

07-09-2016

Galler - hvad er det? Her taler vi ikke om Asterix og Obelix og de andre gæve gallere. Nej, galler er et væld af besynderlige gevækster på planter. Gallerne dannes af mange forskellige organismer, der påvirker planterne til at skabe unormalt plantevæv, som organismerne har fordel af. Sensommeren og efteråret er gallernes højtid.

Rosengallen er en af de mærkeligste galler i naturen. Den ses på vildroser og er frembragt af rosengalhvepsen. Dens larver lever inde i gallen, hvor de forpupper sig og overvintrer, indtil de forvandler sig til voksne galhvepse i maj. Under gallen har en mejer søgt hvile. Mejere har otte ben og er beslægtet med edderkopper. Det er altså ikke et stankelben. Stankelben har seks ben og vinger og er beslægtet med myg og fluer. (Foto: Stine Kure, Naturstyrelsen).




undefined
Galler dannes af mange forskellige organismer. De røde galler på dette elleblad er dannet af mider. De kaldes for punggaller, og miden bag hedder ellepunggalmide. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

 

Ude i naturen ser man tit underlige udvækster på bl.a. blade, grene og stængler. Det er sandsynligvis galler.

En galle består af plantevæv, hvor cellerne har delt sig unormalt. Dette skyldes en galledanner, der er i stand til at manipulere med plantens celler. Galledannere udskiller et stof, som går ind og skaber en unormal vækst hos planten.

Den unormale vækst er til fordel for galledanneren, som får husly og føde hos planten. Typisk har vævet i gallen en anden struktur og næringssammensætning end plantens normale væv. Gallen kommer derved galledanneren til gode, og samtidig generer de ikke planten nævneværdigt.

Det er et overvældende antal af forskellige organismer, der kan fremkalde galler. Det er bl.a. bakterier, svampe, orme, mider og insekter. Hos insekterne er det f.eks. bladlus, sommerfugle, galhvepse og galmyg, der laver galler på planter.

Rosengaller
I sensommeren ser man tit nogle underlige moslignende røde og gulgrønne, valnøddestore kugler på vilde roser. Det er rosengalhvepsen, der har været på spil. Den lægger æg på blade og bladknopper af vildrosearter, hvor den får vævet til at udvikle sig til de mærkelige dannelser, som dens larve lever i.

De moslignende kugler kaldes for rosengaller.  De dannes ved, at den lille rosengalhveps under æglægningen sprøjter et stof ind i planten, der får plantecellerne til at dele sig unormalt. På denne måde får rosengalhvepsen planten selv til at udvikle gallen til dens larver. Hvis man skærer en stor rosengalle over, kan man se larverne ligge inde i gallen i små kamre. Gallen er sammensat af næringsrigt og spiseligt væv, som larverne æder.

Rosengallerne starter som regel med at være lysegrønne. Senere bliver de rødlige og udvikler en solid kerne med larvekamre. Larverne gennemgår fem stadier og forpupper sig i oktober. Under puppehuden forvandler insektet sig gradvist til en voksen rosengalhveps. Den fuldtudviklede rosengalhveps forlader puppen og flyver ud i verden om foråret, når vildroserne begynder at skyde.


undefined
Galler af stor galæblehveps er kuglerunde og op til et par centimeter i diameter. Saft fra sådanne galler er sammen med jernvitriol blevet brugt til fremstilling af blæk (jerngallusblæk). (Foto: Bjørli Lehrmann).



undefined
Et tværsnit gennem gallen hos stor galæblehveps. Larven har forvandlet sig til puppe. Puppen er endnu lyst gul, og det fortæller os, at den er ung. Kun øjnene er mørke. Siden får resten af galhvepsen farve. Puppen er godt beskyttet af galæblets kraftige og syreholdige væv. Bladet med galæblet falder samlet til jorden, hvor den færdigudviklede galhveps kryber ud af gallen ved løvspring. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen)


1000 forskellige galler i Danmark
Der er kendt omkring 1000 slags galler i Danmark. Galledannere er meget ”kræsne”, og det er derfor som regel kun til én bestemt planteart eller planteslægt, hver enkelt art fremkalder galler på. Gallen består som regel af plantevæv, der er meget rigt på sukker, fedt og aminosyrer, som organismen har brug for. Inde i gallen klækkes ægget til en larve, som vokser sig stor ved at æde af gallens næringsrige væv. Hos nogle galledannere er det hunnen, der sprøjter et manipulerende stof ind i planten, mens den lægger sine æg. Hos andre galledannere er det larvens spyt, som indeholder stoffet, der får planten til at lave den unormale vækst.

Der er to hovedtyper af galler: organgaller og vævsgaller. Organgallerne dannes ved forandring i væksten af et helt planteorgan, eksempelvis et skud, blad eller en knop. Vævsgaller dannes ved fremvækst af et helt nyt plantevæv på plantedele, eksempelvis når rosengalhvepsen laver sine rosengaller eller når galæblehvepsen laver sine kuglerunde galler på undersiden af egeblade (se billederne).

Næsten alle plantedele kan angribes af galledannere, og man inddeler gallerne efter de plantedele, der angribes: rodgaller, knopgaller, kvistgaller, bladgaller og stængelgaller. 

Det er især i sensommeren, man får meget ud af at lede efter galler. Det svinger meget fra år til år hvor mange galler, der er at finde ude i naturen, men hvis du ser f.eks. under egeblade er der næsten garanti for, at du finder sjove og mærkeligt formede galler.

Hvis man skærer galler midt over, kan man se de kamre, som organismerne godt beskyttet ligger og æder i, indtil de er klar til at forpuppe sig, forvandle sig og flyve ud i den store verden.

Du kan læse meget mere om galler på bl.a. denne hjemmeside http://www.vestrehus.dk/dyresider/galler.htm, som drives af biolog og naturvejleder Bjørli Lehrmann.

undefined
Linsegaller på egeblade. De er ret almindelige og sidder på undersiden af bladet. Det er galhvepsens larve, der lever inde i gallen. Før bladene visner og falder af, løsner gallerne sig fra bladet og falder ned på jorden. Larverne lever af vævet i gallen, indtil de klækkes om foråret. Alle linsegalhvepse, der klækkes om foråret, er hunner, som lægger deres æg på egens nye skud - og så starter det hele forfra. (Foto: Stine Kure, Naturstyrelsen).