Ellekogler der rækker tunge

10-08-2017

Spøjs svamp på elletræer ved Silkeborg Langsø.

 

Ellekogler angrebet af Ulletungesvamp. Foto: Kirsten Olesen

 

Naturen er altid åben for nye oplevelser.  I den forløbne uge var en opmærksom turdeltager på botanikkursus opmærksom på et underligt fænomen på elletræer ved Silkeborg Langsø.

Det så nærmest ud til at træerne rakte tunge af os, ingen af os kendte umiddelbart fænomenet.

Heldigvis var der en kvik turdeltage Ricky der hurtigt fandt frem til hvad det var:
Elletunge (Taphrina amentorum), en svamp der er nært beslægtet med den der danner heksekoste i toppen af birketræer.  

 

Forespørgsler til flere naturfolk viste at svampen ikke er særlig udbredt eller måske overset, så hvorfor finder vi den pludselig her?

Et bud kan være at den er under spredning - det er set i England.

En anden mulighed er at den har fået særlig gode vækstbetingelser. På grund af den høje vandstand i Langsøen og Gudenå er flere elletræer skadede nogle endda døde, og det er kendt at netop svækkede træer oftere angribes af sygdom end sunde.   

Måske er fænomenet ganske udbredt langs åen eller netop i år.  Er der andre der har set den?