Mere plads til heden i Gyttegård

13-12-2017

Motorsavenes gennemtrængende brøl bryder den stille idyl i Gyttegård i disse dage.

undefined

Skov- og naturteknikerelev i gang med at fælde uønskede træer heden.

Naturstyrelsen er i denne tid i gang med at fjerne træer og træopvækst fra et 4,8 ha stort hedeområde i Gyttegård Plantage syd-vest for Billund. Dette gøres, for at skabe bedre vilkår og mere plads til den våde hede og de planter og dyr der er knyttet til denne naturtype.
Heden er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og i området findes sjældne arter som natravn og dagsommerfuglen ensianblåfugl.

undefined

Heden, markeret med rød, ligger gemt mellem bevoksninger af eg og rødgran i den nordligste del af Gyttegård Plantage. På luftfotoet kan man tydeligt se de spredte træer på den åbne hede.

Plantagen forvandles til hede

Gennem de sidste år er der iværksat en række tiltag for at genskabe heden i den gamle københavnerplantage. Nogle arealer er blevet ryddet og brændt af, nogle har været udsat for tørveskrælning, og andre bliver afgræsset. Mange steder kan man allerede se, hvordan hedearter sniger sig ind på steder, hvor der før stod rødgran, bjergfyr eller blåtop. Nu kan besøgende glæde sig over synet af den lilla hedelyng, eller man kan samle revling og tyttebær i sensommeren.

undefined

Benbræk står helt karakteristisk på våd bund på den næringsfattige hede. I gamle dage troede bønderne, at kvæget fik skøre knogler af at æde planten – deraf navnet.

Arbejdet på heden giver våde sokker

På en god våd hede findes arter som tranebær, soldug og klokkelyng, der alle vokser på våd bund i næringsfattige højmoser eller heder med lav pH. Den våde hede kendes også på arter som benbræk, rosmarinlyng, mosebølle og pors.
Arealet i Gyttegård er gennem årene blevet bevokset med flere og flere bjergfyr, rødgran og birk. Dette bliver der nu rettet op på. Træerne bliver fældet og slæbt væk fra arealet for at undgå skygge og næringsstofberigelse på heden.

Den våde hede er en sårbar naturtype. Man kan ikke køre i området med skovningsmaskiner uden at forvolde store skader. Derfor har Naturstyrelsen iværksat en mere skånsom forvaltning. Den består af fire skov- og naturteknikerelever udstyret med motorsav. Eleverne skærer træerne ned og slæber dem væk fra hedearealet.

Selvom det er et hårdt og langsommeligt arbejde, der giver drivvåde støvler og sokker, så mener skov- og naturteknikerelev Simon alligevel, at resultatet er det hele værd:

I starten kan det godt virke til, at der er lang vej til enden. Men så snart man får hul igennem og kan se, hvordan heden kommer til at se ud – så er det fedt!

undefinedTræet slæbes ud fra heden ved håndkraft.

Heden skal forvaltes løbende

Hvis vi ikke gør noget ved heden løbende, vil den springe i skov, og de planter og dyr, som er knyttet til hedevegetationen vil forsvinde. Fremadrettet vil Naturstyrelsen sørge for at holde heden nogenlunde fri for træer, helst ved at rive mindre træer op med rod. Der kan også blive tale om at brænde dele af arealet af for at fjerne træopvækst og forynge hedelyngen.