Vintergrønne bregner i den bornholmske natur

20-12-2017

De fleste kender de flotte bregner, der ruller deres store, lysegrønne blade ud i maj. Men der er faktisk en del bregner, som også er grønne her om vinteren, og derfor er nemme at få øje på. Rytterknægten, Pissebækken og Hammershus er nogle af de steder på Naturstyrelsens arealer, hvor du kan finde de vintergrønne bregner.

Kambregner nær Rytterknægten. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

Bornholm har seks ægte stedsegrønne bregnearter: Den almindelige engelsød, den fåtallige og flotte kambregne, den yderst sjældne skjoldbregne, de fåtallige arter rundfinnet radeløv og sort radeløv som ikke findes andre steder i Danmark og den meget sjældne, græslignende nordisk radeløv.  Skjoldbregnen og alle arter af radeløv er fredet i Danmark.

Engelsød vokser især på klipper, sten og stengærder, hvor den kan danne tætte tæpper.  Den kan også vokse på væltede træstammer, og yderst sjældent gror den på træer mange meter oppe (som såkaldt epifyt). Fra broen over Bobbeå kan man se en engelsød, der vokser som epifyt 10 meter oppe i en død elm.

Kambregnen er ret sjælden på Bornholm, men der er pæne bestande af meget store planter på mosrige, fugtige steder sydøst for Rytterknægten. De største eksemplarer er omkring 70 centimeter høje og cirka én meter brede.

undefined
Rundfinnet radeløv (til venstre med et enkelt lille blad af engelsød) og sort radeløv (til højre).(Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

De tre arter af radeløv vokser mest i klipperevner og er ikke så kendte, fordi de tit findes på meget svært tilgængelige steder.  Sort radeløv er den hyppigste af de tre. Den kan ses i for eksempel Gâsterenden på Hammerknuden og på murene ved Hammershus. Rundfinnet radeløv er en elegant lille bregne med blade i rad som to perlerækker på sort snor. Den vokser spredt på stejle klipper ved kysten og er svær at finde. Men man kan se den på klipperne omkring Pissebæk ved Slotslyngen nord for Vang. Den nordiske radeløv er lille og ligner græs. Den kendes for tiden kun fra et par meget utilgængelige steder på Bornholm. Skjoldbregnen er Bornholm sjældneste, stedsegrønne bregne. Der kendes kun et eksempler, som vokser i Døndalen. Den ligner en mangeløv.

undefined
Nordisk radeløv. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen). 

undefined
Engelsød med brune hobe af sporehuse på undersiden af bladene. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

Udover de stedsegrønne bregner finder man også flere andre typer bregner på Bornholm. Almindelige bregner er fjerbregne, ørnebregne og mange arter af mangeløv. De visner næsten alle ned om vinteren, men et par af de bredbladede arter af mangeløv kan stå grønne helt til næste forår.  Arten almindelig mangeløv kan også have grønne blade et stykke ind i vinteren. Men allerede i oktober er næste års sammenrullede blade klar som en flok sammenkrøbne slanger for enden af bregnens armtykke, krybende rodstængel. Derfor kalder svenskerne bregner for ”ormbunker” (orm = slange på svensk).

Bregner har eksisteret på Jorden i over 300 millioner år. De har ikke blomster, men spreder sig med mikroskopiske sporer fra brune sporehuse, der sidder på undersiden af bladene. Bregnesporer kan føres verden rundt med vinden.  Normalt kan man kende bregner på, at bladene før udspring er rullet sammen som gammeldags urfjedre (spiraler).

undefined
Almindelig mangeløv i december. Næste års bladruller er klar (fire i midten til venstre). (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

 

undefined
Bredbladet mangeløv ved Ekkodalen. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen). 

undefined
Engelsød som epifyt i død elm i Bobbe Å. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).