Nye shelters på lejrpladsen i Søgård Skov

04-07-2017

Den populære lejrplads midt inde i Søgård Skov har fået 3 nye shelters.

Den populære lejrplads midt inde i Søgård Skov har fået 3 nye shelters. De nye shelters erstatter de tidligere shelters, der har været på pladsen i mere end 20 år, og var nogle af de første shelters, der blev bygget i statsskovene.
Shelterne ligger på en af Naturstyrelsens lejrpladser, og er beregnet til større grupper som fx foreninger, skoler og institutioner. En shelter betyder ”læ” og giver god mulighed for at overnatte, hvis blot du her et liggeunderlag og en sovepose med. Der er plads til ca. 7 personer pr. shelter. De nye shelters er alle bygget at træ med gulv, tag og blot tre vægge. Den fjerde væg ”mangler”, så du er direkte kontakt med naturen.
Lejrpladsen i Søgård Skov skal bookes over Naturstyrelsens webbooking: www.booking.naturstyrelsen.dk.
Du kan læse mere om Naturstyrelsens overnatningsmuligheder på www.naturstyrelsen.dk. og på www.udinaturen.dk kan du hurtig skabe dig et overblik på overnatningsmulighederne i naturen.