Fortælling om UNESCO verdensarv til skovturen i Dyrehaven og Jægersborg Hegn

03-07-2017

Ny guidefolder på dansk og engelsk udkommet

Har du feriegæster på besøg i sommerferie er hér en oplagt mulighed.

Tag i Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn og genfortæl historien om disse og flere nordsjællandske skove ud fra vinklen: Dette er UNESCO verdensarv.

Naturstyrelsen har udarbejdet en ny folder på både dansk og engelsk om Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. Christian V og flere efterfølgende konger startede i 1670 noget af en magtdemonstration i Dyrehaven og Jægersborg Hegn ved at indrette hele området til parforcejagtmark. Områdes beboere måtte flytte fra gårde og jorde, der blev anlagt jagtveje på kryds og tværs og hjortevildt fra nær og fjern blev hentet til. Udviklingen af parforcejagtlandskabet fortsatte i mange af de nordsjællandske skove, og slotte blev bygget i tilknytning hertil. Læs om hele verdensarven på den ny hjemmeside www.parforce.dk.

Folderne som fortæller om verdensarven i Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn findes også på www. Naturstyrelsen.dk og i trykt udgave ved flere indgange til skovene.

Formidlingen om Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, som UNESCO verdensarv er kun lige begyndt. Der arbejdes på formidlingsinitiativer, vejvisning på offentlige veje og udvikling af besøgscentre mv. Et særligt turismefremstød på internationalt plan er under planlægning. Her vil Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland blive omtalt, i selvskab med 7 store europæiske destinationer med royal tilknytning. Det kan godt hen og skabe en del opmærksomhed.

Yderligere oplysninger:

Stella Blichfeldt, Naturstyrelsen Hovedstaden. Kontaktes på mail i ferieperioden.