En sande pakkes ud

08-11-2017

Naturstyrelsen Thy er ved at lægge sidste hånd på et rydningsprojekt for at fritlægge parabelklitten Thorup Sande

En del af den fritlagte sande umiddelbart efter flishugning

I disse dage lægges sidste hånd på arbejdet med at frilægge en del af Thorup Sande. Thorup Sande er en stor klitformation inde i Vester Thorup plantage. Den har dog indtil nu været svær at få øje på, fordi træerne har sløret landskabet. En del af området mellem Mærksvejen og Ralvejen ryddes for træer, hvorved der dannes nogle lysåbne arealer i plantagen. Træerne er allerede fældet og er nu ved at blive fjernet og fliset. Der anvendes en flishugger, der kører skånsom over terrænet.

Der er en spændende historie bag sanden. For hundrede af år siden var der ingen skov i området, vinden havde frit spil og der var masser af sand. Det gav sandflugt. Vinden ”skubbede” sandet foran sig og flyttede det mange kilometer ind i land. Sandflugten blev tæmmet ved plantning, men klitterne er der stadig i plantagerne og vidner om sandflugtens hærgen. En sande er det lokale ord for en mile. Den bedst kendte mile i Danmark er Råbjerg Mile syd for Skagen.

I Vester Thorup Klitplantage findes nogle pragteksemplarer af parabelklitter – en særlig form som klitterne får under deres vandring. De ligner et U der ligger ned, når man ser der fra oven. Klitformationen er ca. 3 km lang og 2 km bred og har sit højeste punkt i Thorup Sande.

Nedenstående kort viser en højdemodel for området. 

undefined