Hvorfor slår vi græsset?

21-09-2017

September måned er højsæson for slåning af græs på arealerne.

Hvidkløver og Plettet Gøgeurt i slået vejrabat i Østerild Plantage.

Her i september måned kan skovens brugere opleve at rabatter langs skov veje og slettearealer bliver slået. Derudover slår vi gennem vækstsæsonen græsset på afmærkede vandrestier. Men hvorfor gør vi egentlig det, nu når at vi skal skabe mere natur i statsskovene?

Rabatter langs skovveje slås én gang om året efter 1. september. Der slås kun ½-1 m fra vejkant. Formålet er at sikre at vejene ikke langsomt gror til og at vejen kan vedligeholdes og tjene sit formål, men også at opretholde biodiversiteten. Flere arter trives bedst med en slåning en gang imellem, eksempelvis planten djævelsbid og flere gøgeurt arter. Hvis vi ikke slog, vil rabatterne hurtigt blive overtaget af buske som pil og porse, nåletræer og andre store skyggegivende vækster. Ved at slå bringes vegetationen tilbage til en lav højde, som giver plads til de mere lyselskende planter. De får lov at færdigudvikle sig, blomstre og kaste frø. Striberne med lav vegetation tjener også som opholdssted og vigtige spredning korridorer for padder og en lang række insekter, f.eks. flere sjældne sommerfugle.

Slettearealer, hvilket typisk er det vi kaldte brandlinjer i gamle dage, slås også en gang imellem efter 1. september. Formålet er også her at opretholde biodiversiteten. Mange af disse arealer har tidligere været dyrket og har stadig en vis næringsstofpulje. Ved at slå og om muligt fjerne det afslåede øges omsætningshastigheden, så næringsstofpuljen langsomt nedbringes. Over tid udvikler de sig til værdifulde, lysåbne naturarealer, typisk hede eller eng alt efter fugtighed.

Mærkede publikumstier – P-pladser og lignende, hvor der forventes at kunne færdes, slås hen over vækstsæsonen efter behov. Formålet er at skovgæsterne kan færdes nogenlunde uhindret.

Slåning har, på nogle områder, samme effekt som afbrænding: Den skaber nye friske næringsrige skud som er eftertragtet føde for harer og alle hjortearter. Rabatterne fordeler sig over mange km i alle plantager og fødetilgangen er således fordelt ud over et stort område. Desuden er netværket af rabatter vigtig for at dyr og planter kan spredes, udveksle gener og danne robuste bestande,

fortæller Klitplantør Henrik Schjødt Kristensen fra Naturstyrelsen Thy.