Nu sættes pæle og skilte op i Slotved Skov

11-04-2018

Efter en drillesyg vinter, først med høj nedbør og derefter en lang periode med frost, kan vi nu endelig grave i jorden og sætte pæle og skilte op...

Opsætning af skilte er en kunst-art
Sætning af skilte og pæle er en kunst-art...

Det har været en meget drilsk vinter, der truede med at sinke arbejdet med hegnssætningen, der skulle sikre at de 13 nye dyr kunne sætes ud d. 24. marts. Det blev dog løst og indvielsen holdt, og nu er jorden så tilpas blød og samarbejdsvillig, at vi endelig kan få opsat de første 13 kortborde i området.

Sætning af skilte er selv i optøet jord en stor kunst, men heldigvis har Naturstyrelsen en del kunstnere på dette felt, hvilket vil fremgå af den lille video nederst på siden.

Kortbordene viser hele Slotved Skov med dyrehave og åbne arealer samt de ruter og faciliteter, der er anlagt i området.
Desuden forklares kort hvordan man bedst færdes blandt vildtet, når man går, løber, rider eller cykler en tur.

Kortbordet, der nu opsættes 13 steder i Slotved Skov
Selve kortet fra kortbordet kan downloades i pdf-format ved at klikke på kortet eller fra Slotved Skovs hjemmeside via linket nedenfor.

Ud over kortbordene vil der blive sat yderligere information op, og de to vandreruter, der er angivet på kortet vil blive mærket af med pæle, der leder en sikkert på rette vej.

Se mere på projektets hjemmeside: Slotved Skov

Se den lille video af skiltesætningen: