Store Vildmose - hvordan ser fremtiden ud?

30-04-2018

Har du gode idéer og forslag til udviklingen af natur, turisme og erhverv i Store Vildmose vil vi meget gerne høre om dem. Alle er velkommen til at sende idéer ind - også selvom vi har passeret 1. maj.

På et velbesøgt offentligt møde i Aabybro 1. marts lød startskuddet til en idefase, hvor alle inviteres til at komme med ideer til, hvordan naturen, turisme og det lokale erhverv i Store Vildmose vil kunne udvikle sig i fremtiden. Indsamlingen af gode idéer er en del af et EU-finansieret projekt, som også ser på de indkomne forslag sammen med et til lejligheden nedsat rådgivende udvalg.

Projektgruppen har allerede modtaget flere ideer og forslag, men vil gerne opfordre flere til at sende deres ideer ind. Har du et forslag, du gerne ønsker drøftet eller har du spørgsmål til projektet, kan du finde kontaktoplysninger på projektgruppen nederst på projektets hjemmeside, www.nst.dk/canape. Du er også velkommen til at kontakte projektleder Peter Hahn, Naturstyrelsen Himmerland på 4131 8575 eller .