Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Sortmundet kutling

Udseende

Sortmundet kutling har et bredt hoved og store brystfinner, som den bruger som støtte, når den ligger på bunden. Den har to rygfinner, hvor forreste har 5-7 pigstråler og en tydelig sort plet. Bageste rygfinne har 14-17 stråler, og gatfinnen 12-15.

Fisken er grå-beige med sorte og brune aftegninger, og i gydetiden er hannen næsten helt sort. Sortmundet kutling er normalt 10-20 cm men kan blive op til 25 cm, og er dermed den største kutling i danske farvande.

If you can't beat them - eat them

Sortmundet kutling er næsten umulig at bekæmpe, da fisk konstant flytter på sig, og det vil være svært at indrette fangstmetoder, der kun indfanger sortmundet kutling.

Til gengæld smager den godt, så én måde at komme den sortmundede kutling til livs er at sætte den på menukortet. Du kan være med til at øge efterspørgslen på sortmundet kutling ved at spørge efter den hos din fiskehandler.  

Opskrift på stegt sortmundet kutling

Sortmundet kutling

Levevis

Sortmundet kutling er bundlevende. Den foretrækker stenet bund, men findes også på sand-, og mudderbund. Den trives ved mange forskellige saltholdigheder, og kan leve både i ferske søer og åer og brakvandsområder som Østersøen. Også mht. temperaturen kan den klare store udsving, fra -1 til 30 °C. I yngletiden lever sortmundet kutling på lavt vand, men søger til dybere vand om vinteren.

Den er en territorial fisk, der aggressivt forsvarer sit yngleområde og sin rede. Reden består af et fast materiale, som æggene hæftes på – det kan være klippegrund, sten, beton, affald eller vrag. Hver han har en rede, som en eller flere hunner gyder deres æg i.

Hver hun gyder gentagne gange gennem ynglesæsonen fra maj til september, og kan i løbet af sæsonen producere op til næsten 4000 æg. Hunnerne bliver kønsmodne efter to-tre år, mens det tager et år mere for hannerne. Hunnerne bliver tre til fire år og hannerne fire til fem.

Føde

I det sydlige Østersøen lever sortmundet kutling overvejende af muslinger, primært blåmuslinger, men tanglus (Idotea) udgør også en væsentlig fødekilde, og i Great Lakes i USA lever den bl.a. af småfisk og fiskeæg.

Udbredelse

Arten er hjemhørende i Sortehavet og det Kaspiske Hav, og er sandsynligvis kommet til Østersøen med ballastvand i skibe. Den blev observeret i Østersøen første gang i 1990 i Gdansk-bugten i Polen, hvorfra den hurtigt bredte sig til hele den sydlige østersøkyst.

Først i 2008 blev sortmundet kutling fanget i dansk farvand, men på blot to år eksploderede antallet. Tonsvis af Sortmundet kutling gik i nettet under åle- og rejefiskeri ved Guldborgsund og Sydsjælland i 2010. Samme år kom også de første danske observation af sortmundet kutling i ferskvand, i Sørup Å på Falster.

I Nordamerika anser man også sortmundet kutling for at være invasiv. Den blev observeret første gang i USA’s store søer (Great Lakes) i 1990, og siden er bestanden øget voldsomt.

Invasiv art

En invasiv art

Fra 2009 til 2010 blev der observeret massiv vækst i forekomsten af sortmundet kutling i danske farvande. Det vides endnu ikke hvad konsekvensen vil være på sigt, men det er særdeles sandsynligt at en så voldsom vækst i bestanden af en introduceret art, vil få stor økologisk betydning. Blandt de tænkelige økologiske konsekvenser er negativ indvirkning på hjemhørende bestande af bl.a. skrubber, ål og rejer i Østersøen, samt ørredbestande i de danske åer. 

Sådan genkender du sortmundet kutling

Sortmundet kutling kan forveksles med sortkutlingen, men hvor sortmundet kutling har 15-17 stråler i bagerste rygfinne, har sortkutlingen kun 13-14. Sortmundet kutling kan desuden kendes på en mørk plet bagerst på første rygfinne, hvor sortkutlingen har en plet forrest på første rygfinne. Sortmundet kutling kan blive op til 25 cm, mens sortkutling bliver max 15 cm.

Udseende