Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Kongekrabbe

Kongekrabbe. Foto: Stein Johnsen Latin: Paralithodes camtschaticus
Engelsk: Red king crab

Vidste du…?

At kongekrabben i Ishavet kan blive op til 2 meter fra klospids til klospids og veje 15 kg.

Beskyttelse og regulering

Kongekrabben er på listen over arter, der muligvis kan optræde invasivt i Danmark, hvis de kommer hertil.
I Norge beskytter myndighederne bestanden af kongekrabber mod overfiskning. Der er fastsat fangstkvoter for kongekrabbe.

Hvorfor uønsket

I Norge ønsker fiskerne kongekrabben fjernet, da den økonomisk skader det almindelige fiskeri mere end fangstkvoterne på kongekrabbe kan indbringe.

Observationer fra det nordligste Norge af nedgang af fugle, der lever af bunddyr kan hænge sammen med forekomst af kongekrabben, der i en del af året lever af de samme bunddyr.

Status for bekæmpelse

Mange nordmænd ønsker krabben udryddet, men ifølge forskere er dette næppe biologisk muligt, og vil i øvrigt også kræve at russerne har samme ønske, hvad der ikke er tilfældet i dag. Norge og Rusland er derimod enige om en vestlig grænse for krabbens vandringer, således at den skal opfiskes vest for et bestemt punkt for at forhindre spredning.

Udbredelse

Kongekrabben stammer oprindeligt fra den nordlige del af Stillehavet ved Kamchatka. Kongekrabben blev udsat af russerne i Murmanskfloden fra 1960-1970. Formålet med udsætningen var at skabe en ekstra føderessource for befolkningen i Nordvest-Rusland. De første udsætningsforsøg mislykkedes, men nu formerer kongekrabben sig ukontrolleret og breder sig sydover fra flodens udmunding ned langs den norske kyst. I dag fanges kongekrabben kommercielt ud for Nord-Norge.

Kongekrabben findes ikke i Danmark, men kan muligvis være på vej hertil fra Norge, da krabbelarver kan transporteres med havstrømme eller via skibes ballastvand. Det vides ikke om kongekrabben vil kunne leve på de vanddybder og de bundforhold, der findes i de danske farvande.

Udseende

Kongekrabben er et af verdens største leddyr. I Ishavet kan arten blive op til 2 meter fra klospids til klospids og veje 15 kg. Oversiden er rød-/brunlig og dækket af små pigge. Halen er vifteformet. Arten har 3 par gåben og 2 par gribearme.  Kongekrabben er en koldtvandsart, som tåler temperaturer fra -1,6 op til 18° C. Optimumstemperaturen ligger i intervallet 2-7° C. Den findes fra et par meters dybde ned til 500 m, afhængig af alder, køn og årstid. De unge krabber trives bedst på groft grus eller sten, mens de voksne individer foretrækker sand- eller mudderbund.

Føde

Krabbelarverne lever af plante- og dyreplankton. Små krabber æder søstjerner, tang, muslinger og snegleæg. De voksne krabber har et alsidigt fødevalg og lever af de bunddyrsorganismer, der er lettest tilgængelige.

Levevis

En hunkrabbe gyder normalt 100.000-400.000 æg. Krabberne fæstner de befrugtede æg under hunnens bagkrop, og æggene udvikles i løbet af 11 måneder. Efter klækning lever laverne i de øvre vandlag, hvor de kan transporteres over store afstande med havstrømmene, via skibes ballasttanke o.l. Krabbelarverne er et bytte for planktonspisende fisk. Små kongekrabber spises af bundlevende fisk, hvorimod de voksne kongekrabber har få, naturlige fjender.

Hvis du vil vide mere