Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Grøn frø

Latin: Rana esculenta

Engelsk: Edible frog

Grøn frø er en stor, grøn frø med sorte pletter. Ofte har den en smal lys stribe ned af ryggen. Den springer ud i vandet med et højt plask, når man nærmer sig. Den bliver op til 11 cm lang.

Den findes i Østdanmark og nogle steder i Jylland.

Hele sommeren holder den til omkring vandhuller, hvor der er skov i nærheden.

Den er gået meget tilbage, fordi dens vandhuller er blevet ødelagt eller forringet.

Beskyttelse og regulering

Grøn frø er fredet og må derfor ikke samles ind eller slås ihjel. Æg og haletudser må dog samles ind i begrænset antal, ligesom de voksne frøer må samles ind i begrænset antal til undervisning og forskning.

Dens ynglevandhuller er beskyttede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven, hvis de er på over 100m2.

Grøn frø er hurtig til at finde nygravede vandhuller, fordi den vandrer meget omkring.

Grøn frø er omfattet af:

  • Habitatdirektivets bilag V
  • Fredet

Udbredelse

Grøn frø findes i det østlige Danmark og pletvis i Jylland op til Hobro. Den er meget almindelig i Det Sydfynske Øhav, men er i øvrigt gået stærkt tilbage på Fyn. På Sjælland mangler den i Hornsherred og findes enkelte steder i Odsherred. Den findes dog også på flere, små, isolerede øer som Årø i Lillebælt, Vejrø ved Samsø, Romsø i Storebælt og Christiansø ved Bornholm.

Udseende

Grøn frø er en stor, kraftig, grøn frø med sorte pletter. Mere brune frøer ses også. Den har ofte en smal, lys stribe ned af ryggen. Den bliver op til 11 cm med hunnerne som de største.

Grøn frø har forskellige lyde. Både hanner og hunner kan kvække, men kun hannerne har kvækkeposer.

Den holder den til omkring vandhullerne hele sommeren og flygter ud i vandet med et stort spring, når man nærmer sig. Øjnene sidder ret tæt sammen oven på hovedet. Det gør den tilpasset til at ligge i vandet og kigge skråt opad.

Den kan kendes fra den anden danske, grønne frø latterfrøen på formen af fodrodsknuden, og på, at den som regel kvækker anderledes.

Føde

De voksne frøer tager alt, hvad der bevæger sig, og som de kan sluge. Lige fra små insekter over gedehamse til fugle som svaler, vipstjerter og unger af lappedykkere. De æder også andre frøer, bl.a. grønne frøer.

Levevis

Grøn frø er opstået som en krydsning mellem kortbenet grøn frø og latterfrø, men er blevet til en selvstændig art gennem nogle specielle forhold omkring dens arvelighed.

Den lever hele året i vandhuller med skov i nærheden.

Grøn frø er den frø, der lægger æg senest på foråret og kræver det varmeste vand. Derfor skal solen helst kunne skinne på hele det vandhul, hvor den yngler. Vandet skal være rent, og der skal være mange vandplanter.

Den lægger sine æg i slutningen af maj i klumper fra 20 op til 1.000 æg, i alt et par tusind æg. Æggene kan være meget forskellige i størrelse. Det fortæller, at de er fra grøn frø. De store haletudser er meget sky, og det er måske grunden til, at de kan klare sig i vandhuller med fisk.

Når æggene er blevet lagt, bliver frøerne på de samme steder, som de har ynglet. Nogle vandrer ud til større moser og søer.

De begynder at gå i vinterdvale i september både på land og i vand.

Naturlige fjender

Grønne frøer ædes af snoge, fiskehejrer, oddere, grævlinger og ildere.

Trusler

Den grønne frø var tidligere almindelig mange steder, men er nu gået kraftigt tilbage og er blevet sjælden på store dele af Fyn og Sjælland. Det skyldes, at dens vandhuller er:

  • blevet fyldt op
  • groet til
  • blevet forurenede

Den grønne frø er listet som opmærksomhedskrævende på den danske gulliste 1997 .

Det er den, fordi den gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage, eller fordi dens levesteder er indskrænket betydeligt.

Hvis du vil vide mere

  • Nordens padder og krybdyr. Kåre Fog m. fl. 365 sider. Gads Forlag. 1997.
  • Padder og krybdyr er fredet - værn om dem. Fredningsstyrelsen 1982.
  • Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 1993.
  • Krybdyr og padder i Europa. Arnold, E.N. m. fl. Gads Forlag 1978.
  • Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr. Nordisk Herpetologisk Forening 1995.