Europæisk bison

Den europæiske bison er det største vildtlevende europæiske landpattedyr. Hannen kan veje op imod et ton. Bisonen er drøvtygger, og en bisonhan kan æde 40 kg plantefoder om dagen.

Efter 1. verdenskrig var samtlige vildtlevende bisoner udryddet i Europa, og der var kun 54 bisoner tilbage i zoologiske haver. Siden er der lavet et grundigt avlsarbejde, som har genopbygget bestanden, og der lever nu igen bison i vildt i naturen flere steder i Østeuropa.

I Danmark var bisonen et almindeligt dyr for ca. 10.000-11.000 år siden, og i 2012 den vendte tilbage igen. Her blev syv bisoner sat ud i Almindingen på Bornholm.

Bison1-NST

Udseende

Den europæiske bison er det største vildtlevende europæiske landpattedyr. Hannen vejer 440 -920 kg, hunnen 320-640 kg. Længden er op til 290 cm, og skulderhøjden 180-195 cm. Halen er op til 80 cm.

Pelsen er rødbrun, tæt og stridhåret og lang. Især hannerne har lang pels under hagen. Kalve har lysere pels end de voksne. Pelsen er tyk om vinteren, og fældes allerede fra tidligt marts måned.

Bisonen har klove. Dens forkrop er betydeligt højere end bagkroppen. Hannerne har større hoved og pukkel end hunnerne. Begge køn har korte, buede horn, der sidder langt fra hinanden, og med tottet pels imellem. Europæisk bison har 14 par ribben - til sammenligning har den amerikanske bison 15 par ribben.

Bisonen er drøvtygger. Munden indeholder i alt 30 tænder, to gange seks flade kindtænder i hver kæbehalvdel samt seks spartelformede fortænder i undermunden. Den har ingen tænder i overmunden.

Sådan er bisonen beskyttet

Den europæiske bison er fredet og optaget på IUCN´s rødliste over globalt truede dyr. 

Fredede dyr og planter  
Rød- og gullisten

Bison Bornholm

I 2012 blev syv bisonerne sat ud i en stor indhegning i Almindingen på Bornholm.  Bisonerne indgår i et avlsprogram, der skal redde arten fra at uddø. 

Bison Bornholm

Levevis

Den europæiske bison foretrækker lysåbne skove med en blanding af nåletræer og løvtræer. Om sommeren opholder den sig gerne i fugtige løvskovsområder, gerne områder, der med mellemrum bliver oversvømmede, som f.eks. elle- og askemoser. Om vinteren trækker den op i højere beliggende områder.

Bisoner holder til i flokke, hjorde, på op til 30 dyr. I sommerhalvåret består flokken af hunnerne og deres unger, mens hannerne og de halvvoksne unghanner går for sig selv. Hannerne kommer tæt på hun-flokken i august-september, når hunnerne er i brunst, og ofte går hannerne også sammen med flokken om vinteren.

Hver flok har en førertyr. I parringstiden er det ham, som bestemmer, hvilke tyre der får lov at parre sig med køerne. Flokken er en enhed, der ikke optager fremmede individer, men den kan dele sig i to anført af hver sin tyr.

En flok har et territorium på ca. 50 kvadratkilometer, afhængig af årstiden og adgangen til føde.

Bisonen er især aktiv ved daggry og i skumringen. Den bruger dagen på at æde, hvile sig og tygge drøv. Den bevæger sig normalt i skridtgang, men springer godt.

En bison er først udvokset, når den er 8-9 år. Dens levealder er 20-25 år.

Føde

Bisonens føde består især af græs og urter, men også af knopper og skud af træer. Om vinteren gnaver den også bark af træer og æder lyng, lav og frugter som agern og bog. En voksen bisonhan æder op mod 30-40 kg plantefoder om dagen. Hunnen æder omkring 25 kg om dagen. Til sammenligning æder en malkeko 80 kg om dagen, men producerer også i gennemsnit 26 liter mælk om dagen pr. år. 

Bison3-NST

Forplantning og yngelpleje

Bisonen er kønsmoden omkring 3-4 års alderen. Hannen er ofte først præstationsdygtig omkring 5-6 årsalderen. Parringssæsonen i naturen er august/september. Bisonkoen er drægtig i 254-272 dage, svarende til ca. 9 måneder og samme længde som en almindelig ko

En bisonko kan få kalv hvert år, men får oftest hvert andet år. Kalven kan løbe allerede et par timer efter fødslen. Kalven drikker mælk hos koen til den er op mod et år gammel. I to-tre ugers alderen begynder den at nippe til planter, og fra den er ca. seks uger gammel begynder den så småt at tygge drøv.

Udbredelse og status

Den europæiske bison er en truet art, og den var meget tæt på at uddø. I 1755 blev de to sidste dyr dræbt af krybskytter i det gamle Østpreussen, i Ungarn blev den sidste dræbt i 1790 og i Rumænien i 1762.

Omkring år 1800 var arten indskrænket til Bialowieza-skoven i Øst-Polen, hvor der frem til 1. Verdenskrig fandtes 785 dyr. Derudover fandtes en lille bestand i det nordøstlige Kaukasus, som tilhørte sin egen underart. Under og kort efter 1. Verdenskrig blev samtlige bisoner udryddet i naturen, både i Bialowieza i Polen og i Kaukasus.

Heldigvis havde den russiske Zar Alexander I, som havde haft Bialowieza som sit jagtrevir, nået at forære et antal bisoner til de europæiske zoologiske haver inden krigen brød ud. Dette blev artens redning. Efter krigen fandtes 54 dyr i zoologiske haver. Af disse stammede de 53 fra lavlands (Bialowieza-)underarten af den europæiske bison (Bison bonasus bonasus), og kun en enkelt tyr fra den kaukasiske slægt (B.b.caucasiscus). Ved en stor redningsaktion lykkedes det langsomt at genopbygge bestanden på grundlag af disse fangenskabsdyr, og i 1952 blev de første dyr genudsat i naturen i Bialowieza-skoven i Polen.

I dag findes der på verdensplan lidt over 4.000 individer, hvoraf de ca. 2.700 lever vildt eller halvvildt i naturen forskellige steder i Polen, Hviderusland, Ukraine, Rusland og Litauen. Ca. 1.500 lever i zoologiske haver.

Selv om det er lykkedes at redde den europæiske bison fra at uddø, er den med sin lille population på verdensplan principielt set stadig at betragte som truet. Derfor er den optaget på IUCN’s rødliste over globalt truede arter.

Der findes ingen fritlevende bisonpopulationer over 300 dyr, og hovedparten af populationerne er på under 50 dyr. Dermed er alle fritlevende populationer udsat for en risiko for udryddelse pga. indavl og en lav modstandskraft over for sygdomme.

Her kan du opleve den europæiske bison

Vildtlevende:

  • Bialowieza (Polen)

I indhegning:

Bison i Danmark

Europæisk bison er et oprindeligt dansk dyr, som indvandrede til de helt åbne skove med rigelige græsgange i Danmark efter den sidste istid for ca. 10.000 - 11.000 år siden sammen med en række andre store dyr, bl.a. vildhesten og uroksen. Men den europæiske bison er formodentligt udvandret igen fra Skandinavien, i takt med at skovene blev for tætte.

De yngste danske knoglefund er fra den tidligste jernalder, dvs. for ca. 2500 år siden, så det kunne måske tyde på en genindvandring af den europæiske bison. Estland og Letland oplevede på samme tid en genindvandring af bison, og fundene i Danmark kunne være en udløber af den. Der er dog tale om trofæfund, så det er usikkert, om der igen fandtes en egentlig dansk bisonbestand på dette tidspunkt. Men fundene peger i det mindste på en nordeuropæisk bestand ikke langt fra Danmark.

I 2012 blev den europæiske bison genudsat i den danske natur. Som led i et naturforvaltningsprojekt blev syv vildtlevende dyr fra Polen udsat i en stor indhegning i den statsejede del af Almindingen på Bornholm.

Bison Bornholm