Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Skovflåten

Der er mange skovflåter i den danske natur.

En del af dem bærer sygdomme, som de kan overføre til mennesker. Hvis man er uheldig, kan man blive alvorlig syg af et bid fra en flåt.

I forhold til hvor lang tid danskerne bruger i skoven og naturen, er risikoen for at blive syg af et flåtbid dog meget lille. Især hvis man følger nogle enkle råd, som du kan læse mere om her på siden:

skovflaat-cb

Fakta om skovflåten

Skovflåten er ikke et insekt eller en tæge, men en mide i familie med edderkopperne. En meget gammel familie, der sandsynligvis også sugede blod fra dinosaurerne.

Flåtens cyklus består af i alt tre måltider og vokseperioder. Æg og larver er ikke til gene for mennesker, men det er nymferne til gengæld. De er sorte og på størrelse med et knappenålshoved.

Larven suger blod hos mus, og det er her, den kan blive smittet med bakterier og virus fra musenes blod. I løbet af ca. et år udvikler larven sig via hamskifte til en nymfe. Nymfen får sit måltid fra f.eks. hunde, fugle, rådyr og mennesker. Det er i nymfestadiet, at skovflåten kan sprede sygdomme til mennesker. Efter ca. et år skifter nymfen ham og bliver til en voksen skovflåt, som suger blod fra f.eks. hunde og rådyr.

Hvordan bider flåter?

Skovflåter sidder som regel i skyggefuld vegetation et lille stykke over jorden – f.eks. i knæhøjt græs. De kan sidde højere, men de falder ikke ned fra trætoppene. Her sidder de og venter på, at et dyr eller et menneske skal komme forbi.

Skovflåter reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Det er derfor din lugt og varmeudstråling, som får flåten til at gribe fat i dig, når du går forbi. Det forklarer også, hvorfor man får flere flåter på sig en varm sommerdag, og at nogle mennesker får massevis af flåter, men andre aldrig bliver bidt.

Når flåten har fundet et stykke bart hud, borer de munddelene godt ind og ned til en blodåre. Samtidig sørger flåtens spyt for, at du ikke kan mærke biddet. Spyttet virker som en lokalbedøvelse. Typisk går der 24 timer, før flåten begynder at overføre evt. bakterier og virus. Flåten kan sidde fast og suge blod i op til 14 dage, hvis den ikke opdages.

Hvordan undgår jeg flåter?

Den bedste forebyggelse er at kontrollere alle i husstanden grundigt efter et besøg i skove og naturområder. Det er vigtigt at undersøge hele kroppen, da flåterne typisk sætter sig varme steder som f.eks. lyskeregionen, armhuler, knæhaser og hårbund – brug evt. en lup. Får du en flåt med hjem i f.eks. din taske, vil den dø i løbet af få dage inden døre.

Men hvis du helt vil undgå at blive bidt af flåter, er lange bukser, gummistøvler og langærmede bluser det bedste forsvar. Smøg evt. bukserne ned i strømperne. Flåten vil med lidt held tro, at den er havnet på et blad i stedet for et muligt måltid, og falde af.

Sådan fjerner du en flåt

Glem alt om gamle husråd som at smøre flåten ind i fedt, tandpasta eller sprit for at få flåten til at slippe.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Opdager du en flåt på din krop, skal den fjernes med det samme:

  1. Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.
  2. Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget. Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt, at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
  3. Vask bidstedet med vand og sæbe

Flåter og sygdomme

Hvilke sygdomme kan jeg få fra skovflåter?

Fordi man er blevet bidt af en flåt, behøver man ikke være smittet med en sygdom. Men skovflåter kan være smittet med mikroorganismer, der kan overføres til mennesker ved flåtbid og forårsage sygdom.

De vigtigste sygdomme

  • Borreliose er den bedst kendte sygdom. Den kaldes også Lymes sygdom, og den forårsages af en bakterie (Borrelia burgdorferi), som findes i spyttet hos nogle flåter og kan føre til infektion hos mennesker og dyr.

Er man smittet med Borrelia, er første tegn på sygdommen ofte et ringformet rødt udslet i huden omkring bidstedet. Udslettet udvider sig gradvis, samtidig med at det ofte bliver lysere i midten. Udslettet kan også forekomme andre steder på kroppen, end lige der hvor man er blevet bidt. Nogle få mennesker kan få flere af disse røde pletter samtidigt. Har man et udslet efter flåtbid, der vokser i omfang, og er større en 5 cm i diameter, bør man kontakte sin læge.

Som regel opstår udslettet inden for de første fire uger efter et flåtbid. Men man kan godt være smittet med Borrelia uden at få udslet. Andre borreliose-symptomer er bl.a. smerter i hoved og skulderåg, muskel og ledsmerter samt let feber og træthed. Omkring 10-15 % af de personer, som bliver ramt af borreliose, får gener fra centralnervesystemet, såkaldt neuroborreliose. Som led i dette kan ses lammelser af ansigtsnerver. Disse gener kan komme uger til måneder efter flåtbid. Neuroborreliose kan i meget sjældne tilfælde blive varig, hvor der i svære tilfælde kan ses udvikling af demens. Neuroborreliose kan - ligesom borreliose - behandles med antibiotika. Behandling af neuroborreliose kræver som regel hospitalsindlæggelse.

Der er god grund til at oplyse lægen om eventuelle flåtbid, selv om symptomerne måske ikke umiddelbart kan knyttes til flåtbid.

  • Ehrlichiose er først opdaget for nyligt. Ehrlichiosis forårsages af en bakteria (Anaplasma phagocytophilia), som angriber de hvide blodlegemer og giver influenza-lignende symptomer. Symptomerne opstår som regel omtrent en uge efter flåtbid og viser sig med feber – som regel over 38° C og udtalt træthed samt muskel og ledsymtomer. Langt de fleste bliver raske af sig selv uden komplikationer. Hos ældre svækkede personer samt personer med nedsat immunforsvar kan infektionen blive alvorlig. Men infektionen kan behandles effektivt med antibiotika. Hududslet ved ehrlichiose er sjældent og ligner ikke det, som der ses ved borreliose.
  • TBE (Tick Borne Encephalitis) forårsages af en virus. Infektionen er kendt fra bl.a. Sydtyskland, Østrig, Skandinavien og Baltikum. I Danmark kender man til tilfælde af TBE fra Bornholm og Tokkekøb Hegn i Nordsjælland. Flåterne får TBE-virus i larvestadiet, hvor de suger blod på skovmus.

TBE kan smitte omgående ved biddet og kan ramme både unge og ældre mennesker. En tredje del af dem, der bliver smittet med TBE virus, får ingen symptomer, mens en tredjedel får influenza-lignende symptomer, hvorefter generne går over. Hos den sidste tredjedel ses påvirkning af centralnervesystemet, der kan give symptomer som f.eks. lammelser og talebesvær, og i svære og sjældne tilfælde kan være dødelig.

Da TBE er en virusinfektion, kan den ikke behandles med antibiotikum, men det er muligt at forebygge ved at blive vaccineret. Har man haft sygdommen, er man immun resten af livet.

Læs mere om sygdommene

 

Tegn på, at du er blevet smittet med borrelia – hududslæt og utilpashed

I februar 2012 offentliggjorde DTU Veterinærinstituttet, at man nu havde fundet endnu en sygdom, der kan overføres fra flåter til mennesker. Sygdommen skyldes en bakterie ( Candidatus Neoehrlichia mikurensis), og er fundet tre steder i Danmark: Bornholm, Tokkekøb nord for København og i Viborg. Der har været 6-8 tilfælde i Europa, hvor mennesker er blevet smittet med bakterien og efterfølgende er blevet langvarigt syge og ramt af blodpropper. Det har udelukkende været personer med et i forvejen svækket immunsystem, der er blevet ramt, og sygdommen kan behandles med antibiotika.

Nyhed fra DTU Veterinærinstituttet om ny flåtsygdom

Artikel i tidsskriftet Eurosurveillance

Hvad er risikoen for at blive syg?

Risikoen for at blive alvorligt syg af et flåtbid er svær at angive. Den er dog med sikkerhed meget lille, og statistisk set skal der flere hundrede bid til, før man har en høj sandsynlighed for at være blevet smittet.

Danmarks skove og natur besøges hvert år 150 mio. gange. Ud af de mange besøg får ca. 6-7.000 mennesker en infektion med Borreliose, som kræver lægebehandling. Heraf udvikler de ca. 2-300 sig til alvorlige tilfælde, hvor nervesystemet bliver ramt (neuroborreliose).

Så der ingen grund til ikke at tage på skovtur og nyde naturen. Du skal blot sørge for at tjekke grundigt efter for flåter, når du kommer hjem.

Du kan blive bidt af flåtnymfer hele året, men risikoen for at blive smittet med sygdomme er størst fra juni til september.

Er der flåter hvor jeg bor?

Flåter formerer sig hurtigst i varme og fugt og lever i fugtige omgivelser som f.eks. skove og våde enge. Derfor vil der være flere flåter i moseområder end på f.eks. en tør eng. Det betyder også, at der næsten med garanti ikke er flåter på veje, fortove og grusstier – også selv om de ligger inde i skoven. Til gengæld kan der godt sidde flåter i staudebede og hække i haver. Kommer der rådyr i din have, vil sandsynligheden for, at du har flåter i din have, være stor.

I flere undersøgelser - såvel danske som udenlandske – har det vist sig, at mængden af skovflåter stiger med mængden af større værtsdyr som f.eks. hjorte. I Danmark er mængden af skovflåter også afhængig af vandindholdet i jorden. Det betyder, at der er færre skovflåter på sandede jorder, der om sommeren tørrer så meget ud, at flåterne dør. 

Find selv ud af hvor mange der er

Det er i princippet ret let at finde ud af, om der er mange flåter, hvor man bor. For flåter er nemme at fange. Metoden til at fange flåterne hedder flagging, hvilket betyder at stryge et hvidt flag hen over f.eks. en græsflade.

Sådan gør du:

Flaget kan f.eks. laves af et gammelt hvidt lagen (fx 100 * 60 cm), der monteres på en pind, så man får et flag. Når flåterne skal fanges, trækkes flaget hen over vegetationen, hvor de flåter der kan nå flaget, griber fat i det. Når man har trukket flaget hen over ca. 100 m2, tæller man hvor mange flåter, der sidder på det. Brug evt. en pincet.

Bedste tidspunkt at flagge:

Det bedste indtryk af, om der er mange flåter, får man ved at flagge, når vejret er varmt og flåterne er aktive. Ved at flagge finder man typisk, at der er flere flåter:

  • Hvor vegetationen er høj
  • Hvor der er skygge
  • Når det er varmt
  • I perioder, hvor der ikke er nattefrost

Mange/få flåter?:

Her har du retningslinjer for, om du har mange eller få flåter, hvor du bor. Det er ikke eksakte opgivelser, men skal tages som cirkatal for indsamlinger udført i skyggefulde områder i juni.

100 flåter pr. 100 m2: Du har mange flåter, hvor du bor

30 flåter pr. 100 m2: Du har et moderat antal flåter, hvor du bor

10 flåter pr. 100 m2: Du har få flåter, hvor du bor

Variation gennem året og de sidste årtier

Samme opgørelser kan også vise udviklingen gennem tiden, idet man har holdt tal på henvendelserne siden 1948. Disse tal peger på, at der er sket en pæn stigning i antallet af bid svarende til en 4-5 dobling siden 1965. Samtidig ses det, at antallet af bid i store træk kan skønnes ud fra antallet af rådyr nedlagt året før. Antallet af nedlagte rådyr kan med visse forbehold tages til udtryk for den samlede mængde rådyr og er dermed et mål for mængden af blod til rådighed for flåterne.

Skovflåtens biologi

Livscyklus

Flåtens 2-5 årige livscyklus består af i alt tre måltider og vokseperioder. Flåten starter sit liv som larve, der klækkes af et æg. Den suger blod fra især mus, og i løbet af ca. et år udvikler larven sig via hamskifte til en nymfe. Æg og larver er ikke til gene for mennesker, men det er nymferne til gengæld. Nymfen får sit måltid fra f.eks. hunde, køer, rådyr eller mennesker. Derefter bruger den ca. et år til at skifte ham til voksenstadiet. Den voksne hunflåt forøger i løbet af et 10-14 dages måltid sin vægt fra 3 til 300 milligram, inden den inden for nogle måneder lægger 2000-3000 æg i skovbunden.

Livet som flåt ender oftest med døden i en tidlig alder. Når man har en stabil population, vil det kun være 1 ud af 1.000, der når at formere sig. Lykkedes det, vil den hastighed udviklingen har være bestemt af mange faktorer. Det er f.eks. temperatur, fugtighed og blodmåltidets kvalitet (hvem der gav blod). Det er svært at give en præcis beskrivelse, der kan forklare, hvilke områder som er mest ideelle for flåterne.

Normalt angiver man blot, at flåter formerer sig hurtigst i varme og fugtige omgivelse. Blandt andet derfor, er der flere flåter i moser og våde enge end på en tør eng.

Flåter kan ikke formere sig inden døre. Får du en flåt med hjem i skov eller taske, vil den dø i løbet af få dage inden døre.

Hvilket stadium af flåten er farligst?

Alle stadier af skovflåten kan overføre sygdomme. Meget taler imidlertid for, at det er nymferne, der er de vigtigste i overførelsen af sygdomme til mennesker. En af årsagerne er, at larverne sjældent bærer sygdomme, fordi overførslen fra hunflåt til æggene ikke fungerer særlig effektivt. En anden er, at selv om de voksne flåter spreder smitte lige så effektivt - eller bedre - end nymferne, så er der langt færre voksne flåter end nymfer. Sandsynligheden for at blive bidt af en nymfe skønnes 10 gange større end for de voksne.

En flåt skal fjernes hurtigt, fordi man derved reducerer sandsynligheden for, at der overføres bakterier. Når flåtnymfen får sit blodmåltid, begynder bakterierne nemlig at opformeres i mavesækken og vandrer derefter op til flåtens spytkirtler. I spytkirtlerne kan bakterierne udskilles gennem det sekret, som flåten pumper ned i det sår, den suger blod fra. Denne opformering og vandring tager tid – i visse tilfælde op til tre dage.

Man kan derfor have held til at undgå smitte, selv om flåten bærer bakterier, ved at fjerne flåten inden den er gået i gang med at udskille bakterier. Det anbefales derfor, at man fjerner flåten inden for 24 timer.

Et bid fra en flåt vil medføre et blodtab, som i sig selv er ubetydeligt. Men selv om man ikke kan blive syg af blodtabet, kan flåter overføre sygdomme. Det gør de, hvis de i forvejen er blevet inficeret med bakterier og virus fra mus, som de fik blod fra i larvestadiet.

Skovflåtens navn og historie

Skovflåten har fået sit navn af Carl von Linné og kommer af ordet "ixos", der er afledt af det græske ord for mistel og ricinus fra den amerikanske olieplante Ricinus Communalis.

Sandsynligvis mente Linné, at flåter hæftede sig fast til huden som den fuglelim, man tidligere udvandt af misteltenens bær, og at formen ligner bønner fra den amerikanske olieplante. I Sverige kendes flåter under betegnelsen "fästninger", som er et navn, flåten har fået efter dens egenskab – at sidde fæstet i huden.

Mennesker har tidligt i historien været opmærksomme på flåters eksistens. Sokrates nævner flåter i Historia naturalis, og Plius den Ældre beskrev også flåter i 79 a.d. som dyr, "der suger blod, brister og dør, fordi de ikke har noget anus". Den beskrivelse dækker formentligt over hunflåtens æglægning, hvor mere end ¾ del af kropsvægten forvandles til æg. Disse tidlige referencer er dog usikre, og først langt senere er det muligt med sikkerhed at fastslå, at det er flåter, der omtales.

At flåter kan overføre sygdomme til mennesker og dyr, blev man først klar over for ca. 100 år siden. Her undersøgte man årsagen til Texas Cattle Fever og fandt ud at, at det var en flåt, som overførte den mikroorganisme, der ledte til sygdommen hos kvæget. Flåter er siden blevet studeret flittigt, navnlig for at undersøge hvilke sygdomme de kan være årsag til. Det førte til at man fandt sammenhængen mellem flåter og sygdomme som TBE ( flåtbåren hjernehindebetændelse). Siden hen har man fundet Borrelia og Erhlichia. Formodentligt vil nye sygdomme dukke op, som formentligt har været der altid, men som man først er blevet opmærksom på nu.

Hvorfor har vi fået flere flåter?

I Danmark er rådyret den vigtigste blodkilde for skovflåterne. Siden 1985 har vi fået fem gange så mange rådyr, og man mener, at der også er god grund til at tro, at der også er kommet fem gange så mange flåter. Bor man i et område, hvor der er mange rådyr, vil det betyde, at man skal være ekstra opmærksom på, om man har flåter på sig efter en tur i skoven. I begyndelsen af 1990´erne skete der en opbremsning i stigningen i antallet af rådyr, hvilket betyder at flåtbestanden sandsynligvis har været nogenlunde konstant over de sidste årtier. Flåterne er dog også følsomme over for streng kulde og stærk varme, så man må forvente, at der er en hvis variation mellem de enkelte år.

skovflaat-otte ben-kindbakker

Flåter har - som edderkopper - otte ben. Flåtens kindbakker er skarpe som knive

Arter

Skovflåten er langt fra den eneste flåt, vi har i Danmark. I den seneste oversigt over flåter i Europa (Hillyard 1996) findes der 12 ud af 26 arter i Danmark. Fra andre oversigter kan man finde flere flåter, men mange af disse er indslæbte arter og derfor ikke almindeligt forekommende her i landet.

De indslæbte flåtarter kommer til landet f.eks. med vores egne kæledyr, når vi har dem med i udlandet. Kennelflåten er et eksempel på en art, som man mener er slæbt med til Danmark på kæledyr fra middelhavsområdet.

Listen med flåter kunne give indtryk af, at der er mange flåter, der bider mennesker. Det er der imidlertid næppe. Kun én af de arter, der er nævnt, regnes som værende af betydning for mennesker: skovflåten. De øvrige vil enten ikke bide mennesker eller findes ikke i det miljø, hvor mennesker færdes, men i stedet i rederne hos mus eller fugle.

Oversigt over danske flåter samt flåter, der er indslæbt med kæledyr.

Dansk navn

Artsnavn

Værter

Skovflåt

Ixodes ricinus

Mange forskellige – mere end 100 arter

Ixodes apronophorus

Hovedsageligt vandrotter, men også andre studsmus

Ixodes frontalis

Fugle

Ixodes hexagonus

Mange, men typisk hos pattedyr, der har reder

Ixodes canisuga

Mellemstore pattedyr – oftest rovdyr

Ixodes arboricola

Fugle

Ixodes lividus

Fugle, hovedsageligt

Ixodes trianguliceps

Mus og spidsmus

Hundeflåt/
Kennelflåt

Rhipicepalus sanguineus

Hovedsageligt hunde

Argas reflexus

Fugle, primært duer

Argas vespertilionis

Flagermus

Importerede
flåter

Hyalomma aegyptum

Skildpadder

Hyalomma marginatum

Fugle på træk

Skovflåten og kæledyr

Kæledyr som færdes i naturen får højst sandsynligt flåter. Ikke mindst hunde, katte og heste, der færdes meget i skov, krat og højt græs.

Rådyr er det typiske værtsdyr for flåter, men kæledyr som færdes i naturen får højst sandsynligt også flåter. Ikke mindst hunde, katte og heste, der færdes meget i skov, krat og højt græs.

Kontakt din dyrlæge, hvis dit kæledyr efter et flåtbid viser tegn på feber, usikker gang eller udslet nær bidstedet. Dyrlægen kan også give råd om forebyggende midler og/eller vaccination.

Læs mere om flåter og kæledyr på:
www.netdyredoktor.dk
www.dyrelaegevagten.dk