Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Pastinak

Pastinakken er en grov gulgrøn skærmplante, i familie med fx skvalderkål og bjørneklo. Dens blomster er gule, modsat de fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur, som har hvide blomster. Derfor er pastinakken ret nem at kende. I sommerperioden, ser den meget gulgrøn ud, også selvom den ikke er i blomst. Den har en meget furet stængel, som adskiller den fra fx. skvalderkål.

Planten er en til to meter høj, med op til 40 cm lange blade. Stænglen er glat, kantet eller furet. Bladene er enkelt fjersnitdelt med syv til ni parvise grofttakkede småblade samt et endestillet blad.

Nyspirede planter har runde-trekantede blade, og indtil planten går i blomst, står den som en roset, med 3-8 blade i jordhøjde. Planten har en karakteristisk krydret lugt.

Pastinakken blomstrer i juni-august. De små, grøngule blomster sidder i store skærmformede blomsterstande.

Frøene er flade og ovale med tynde vingekanter på randribberne og er ca. 4 mm lange. I gennemsnit sætter en plante knap 1.000 frø. Frøene kan bevare spiringsevnen i op til 4 år.

Pastinakkens økologi

Planten er to-årig. Den udvikler under optimale forhold en blomsterstand i sit andet leveår, hvorefter den dør. Er der ikke gode vækstbetingelser, kan planten leve i mindst fem år, inden den blomstrer. 

Pastinak gror på ret tør, noget næringspræget bund. Den er hyppig langs veje i det åbne land, men kan sagtens findes i haver, parker og skove.

Pastinakken er giftig

Pastinakken indeholder en plantegift, som gør huden følsom over for sollys, og man skal undgå hudkontakt med planten. Plantens saft kan i kombination med sollys give vabler og sår på huden. Sårene minder om brandsår. Man kan også få pigmentelle misfarvninger i huden, der varer i månedsvis.

Giften findes i hele planten, både stængel, rødder og blomster.

Får man saften på sig, skal man vaske området grundigt og holde huden tildækket og skærmet mod solen i mindst 48 timer. Man bør søge læge.

Pastinka i grøftekant

Pastinak er meget almindelig i grøftekanter i det meste af landet. Her ses den sammen med cikorie.

En invasiv art

Pastinak er en invasiv plante, som er uønsket i den danske natur. Den stammer oprindeligt fra Sydeuropa, og blev i middelalderen indført af munke som foderplante.

Pastinakken vinder især frem på græsplæner i parker, industrigrunde og på braklagte arealer, men optræder efterhånden også ofte langs vandløb, selvom der her er fugtigt.

Ændret slåning af grøftekanter har de seneste 10 år ført til en massiv opblomstring langs vejnettet. Der er eksempler på, at bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo har ført til, at pastinakken efterfølgende har overtaget området.

Læs om bekæmpelse af pastinakken


Sådan genkender du en pastinak

Spiselig pastinak

En vild og en spiselig variant

Den type pastinak, som vokser i naturen, er ikke den samme som de velkendte rodfrugter, pastinakrødder, vi spiser.

Rodfrugten pastinak er forædlet til at have store spiselige rødder med en mild og sødlig smag

Den vilde variant derimod har en mindre pælerod, som ikke er spiselig.