Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Myndighedernes opgaver og roller på fredningsområdet

Fredningsnævnene
Fredningsnævn er uafhængige domstolslignende organer, der kan gennemføre fredninger og tage stilling til ansøgninger om dispensationer fra fredninger.

Der er 13 fredningsnævn fordelt med 2 fredningsnævn i Region Nordjylland og i region Midtjylland samt 3 fredningsnævn i hver af de øvrige regioner.

Læs mere om fredningsnævnene her.

Fredningsnævnene består af en formand, der er dommer, samt et medlem udpeget af ministeren og et medlem valgt af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende.

Se liste over fredningsnævnenes formænd, suppleanter og ministerudpegede medlemmer her.
Se liste over de kommunalt udpegede medlemmer her

Fredningsnævnene ydes efter anmodning teknisk bistand af Naturstyrelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet
Natur- og Miljøklagenævnet er ligesom fredningsnævnet et uafhængigt domstolslignende organ. Nævnet får forelagt alle fredninger, hvor erstatningerne overstiger 500.000 kr, samt sager hvor fredningsnævnets afgørelse påklages. Natur- og Miljøklagenævnet kan for nye fredninger ændre fredningsnævnets afgørelse om afgrænsning, indhold og erstatning. Natur- og Miljøklagenævnet er endvidere klageinstans for fredningsnævnets afgørelser om dispensation fra fredninger.

Natur- og Miljøklagenævnet består af en formand, der skal være jurist, to medlemmer, der udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer, og syv medlemmer, der udpeges af Folketinget.

Kommuner
Kommunen kan tage initiativ til en ny fredning, og kommunen kan nedlægge et foreløbigt 1-årigt forbud mod anvendelse af en ejendom eller forhold, der strider mod en påtænkt fredning.

I forbindelse med nye fredningssager skal kommunen udtale sig om budgetoverslag for fredningsforslaget samt vurdere om fredningsforslag, som indeholder naturgenopretning, kan anbefales.

Kommunen kan desuden fremsætte udtalelse om verserende fredningssager eller ansøgninger om dispensationer fra en fredning. Kommunen afholder en mindre del af de fredningserstatninger, som tilkendes ved en ny fredning - normalt 25 % af erstatningen.

Kommunen vil også i mange tilfælde vurdere sagen i forhold til egne myndighedsopgaver, så som EU's naturbeskyttelsesdirektiver, naturbeskyttelseslovens § 3 m.fl.

Kommunen er desuden plejemyndighed for privatejede, fredede arealer, og er også den myndighed, der fører tilsyn med alle fredede arealer bortset fra arealer ejet af Miljø- og Fødevareministeriet, hvor Naturstyrelsen fører tilsyn.

Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen

Naturstyrelsen kan tage initiativ til en ny fredning og kan nedlægge forbud mod anvendelse af en ejendom eller forhold, der strider mod en påtænkt fredning.

I forbindelse med nye fredningssager skal Naturstyrelsen - ligesom kommunen - udtale sig om budgetoverslag for fredningsforslaget samt vurdere om fredningsforslag, som indeholder naturgenopretning, kan anbefales.

Naturstyrelsen kan desuden afgive udtalelser om verserende fredningssager. Naturstyrelsen udbetaler størstedelen af de fredningserstatninger, som tilkendes ved en ny fredning - normalt 75 % af erstatningen.

Naturstyrelsen bistår minister og folketing med udarbejdelse af love og bekendtgørelser på fredningsområdet. Endvidere udarbejder styrelsen vejledninger og rådgiver kommuner og borgere om overordnede fredningsspørgsmål.

Naturstyrelsen er plejemyndighed for egne arealer og er også den myndighed, der fører tilsyn med egne arealer.

Taksationskommissionen
Erstatningsspørgsmål i fredninger kan påklages til Taksationskommissionen. Der er tale om en særlig kommission, der alene behandler forhold knyttet til naturbeskyttelsesloven.

Taksationskommissionen består af en formand, som er landsdommer og to medlemmer udpeget af ministeren.

Taksationskommissionen ydes efter anmodning teknisk bistand af Naturstyrelsen.

Taksationskommissionen har følgende adresse: Taksationskommissionen, Naturstyrelsen – Haraldsgade 53, 2100 København Ø (