Nyord Enge og Veddelen

<p> </p>

Projektområdet på Nyord Enge og Veddelen er et enestående kystområde, på grund af dets store naturværdier og enestående interaktion mellem store lavvandede områder, strandenge og ubeboede øer og holme. Strandengene, øerne, holmene og kystlagunerne er af vital betydning for ynglende vadefugle, terner, måger og svømmeænder. Området er derfor også udpeget som Ramsarområde, og del af Natura 2000 området ”Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund”.

Med sine 423 ha er strandengene på Nyord det næststørste strandengsområde i det østlige Danmark.

I 1968 blev der bygget en bro fra Møn til Nyord. Dette ændrede drastisk miljøet på strandengene pga. et stort influx af rovdyr, især ræv.

Halvøen Ulvshale på Møn var oprindeligt adskilt fra resten af Møn via en stor lagune, kaldet Veddelen. Indtil begyndelsen af 1970érne var Veddelen en sø omgivet af våde enge, og området var af stor betydning for engfugle. Men efter opførelsen af et dige og opstart af pumpeaktiviteter blev Veddel-lagunen omdannet til tørre enge, og områdets værdi for engfugle er i dag lille.

EF Fuglebeskyttelsesområde

Både Nyord og Veddelområdet er udpeget som EF Fuglebeskyttelsesområde (nr. 89) bl.a. som følge af vigtige ynglefuglebestande af Brushane og Klyde. Engrylen yngler desuden regelmæssigt på Nyord, ligesom Stor Kobbersneppe her har en af sine få østdanske bestande. Området er endvidere udpeget på grund af sin internationale betydning for vandfugle og rovfugle: Knopsvane, Sangsvane, Pibesvane, Grågås, Bramgås, Pibeand, Spidsand, Skeand, Troldand, Hvinand, Toppet Skallesluger, Stor Skallesluger, Hjejle, Havørn, Rørhøg, Vandrefalk, Blishøne, Fjordterne, Havterne, Dværgterne og Splitterne.

Aktiviteter i LIFE-REMAB projektet
Projektområde Nyord
Oprettelse af græsningslaug

I regi af projektet er der oprettet et græsningslaug. Formålet er at hjælpe den enkelte lodsejer med driften af hans engparceller, samtidig med at plejen af engene forbedres. Der har været flot opbakning fra lodsejerne i forbindelse med oprettelsen af græsningslauget, og plejen af engene er markant forbedret. Græsningslauget har 6 medlemmer og styrer driften af 316 ha strandenge.

Begrænsning af rævebestanden

Indtil 1968 var Nyord en ø uden broforbindelse til Møn. Efter etablering af broen fik ræve de samme fine adgangsmuligheder som mennesker. Det har betydet at antallet af ræve er steget drastisk på øen. For at genskabe Nyord som rævefri ø opføres der i regi af projektet en rævesikring af broen til Nyord.

Forslag til rævesikring

Spærringen skal kun hindre adgangen af ræve og evt. grævling, men ikke mink, mår og rotter (praktisk umuligt). Det er afgørende, at rævesikringen ikke giver yderligere gener for de fastboendes passage over broen, og at rævesikringen ikke skæmmer broen og udsigten til Nyord.

Forslaget er baseret på en eldrevet svingport suppleret med elektrisk dyrehegn på bro-rækværket ved siden af porten. Porten skal fjernbetjenes af biler og evt. cykler, så den åbner automatisk og bilerne kan køre gennem porten med 40 km/h . Fodgængere kan anvende en trykknap til åbning af porten. Det foreslås, at trafiklyset tilknyttes portens automatik, så biler samtidigt skifter trafiklyset til grønt, hvis der ikke er registreret modkørende biler.

Rævesikringen skal placeres ved landfæstet på Møn, så bilerne ikke risikere at fange en ræv ude på broen, hvor den ikke kan undslippe. Det forudsættes, at der med rævesikringen normalt ikke findes ræve på Nyord.

Funktionsbeskrivelse af porten.

Porten foreslås placeret på landfæstet umiddelbart foran bro-rækværket. Med denne placering vil fundamenter for portstolperne ikke komme i konflikt med broens konstruktioner, men alene skulle placeres i dæmningen. På ydersiden af bro-rækværket skal der sikres med et el-hegn på en 6 m lang strækning, så rævene ikke kan gå uden om porten.

Porten skal være 1,5 m høj og udført af en stålramme med alene lodrette stænger med en max. fri afstand på ca. 40 mm .

Portrammen hæves ca. 15 cm . over vejen for at den ikke skal skubbe sne væk, når den åbner. Under portrammen suppleres med lodrette pigge, der kan skære gennem sne, men hindre ræve at krybe under porten. Porten skal kunne åbne på 10 sek., svarende på en afstand til signalgiveren på 120 m ved 40 km/t . Ved strømsvigt skal porten åbne eller kunne åbnes manuelt. Kantsten og fortov skal reguleres i højden, så porten kan åbne frit. Porten kan udføres som enkeltfløjet port, hvis kravet til åbningstiden kan overholdes.

Simulering af lukket port set fra Møn: Foto Rambøll

Porten skal være permanent åben i dagslys fra solopgang til solnedgang, om sommeren dog mellem kl. 7.00 og 19.00.

Porten skal konstrueres så den kan åbne selv når der er sne på vejen, og i stormvejr op til 25 m/sek.

Forbedret jagt på ræv

Såfremt rævespærren ikke 100 % udelukker tilvandring af ræve på Nyord etableres der i forbindelse med projektet 5 kunstige rævegrave (kunstgrave). Hermed bliver det lettere at regulere rævbestanden, eftersom ræven mere effektivt kan jages ved disse kunstgrave.

Afgræsning af Kystbræmmen

Afgræsningen på Nyord har traditionelt efterladt en ikke afgræsset bræmme mellem eng og vand. Zonen har i stedet været udnyttet til jagt og rørskær. Den manglende afgræsning i bredzonen har betydet at vegetationen domineres af 1- 2 m . høje tagrør og kogleaks.

Kystzonen er imidlertid af stor betydning for engfuglene. Selv i tørre perioder vil der være gode fødesøgningsmuligheder i kystbræmmen. Engfuglene kan dog kun udnytte zonen, hvis den er afgræsset med en vegetationshøjde på 5 - 50 cm , vekslende med helt bare områder med mudder/vand.

I projektet er der derfor iværksat slåning af tagrørsbevoksningerne, og der er etableret specialkonstruerede elhegn, som gør det muligt at afgræsse zonen. Disse hegn sættes op om foråret og tages ned om efteråret, da deres placering ude i vandet gør dem meget sårbare i højvands- og isperioder. Slåning af tagrør og opsætning af hegn er udført i 2006-2007.

Nedtagning af hegn i vandkanten den 06-11-2007. Foto Allan Gudio Nielsen

Naturlig hydrologi

Strandengene på Nyord er gennemskåret af et netværk af naturlige render (loer), hvor vandet ved højvande strømmer ind på engområdet. På grund af afgræsningen har landmændene behov for at kunne køre ud på engene og krydse loerne. Igennem tiderne er der derfor lavet en del overkørsler (spang). Disse er flere steder konstrueret, så de blokerer vandets bevægelse i loerne. På 20 steder planlægges det derfor at lægge rør i overkørslerne, så vandet kan bevæge sig frit.

Etablering af stemmeværk

På de nordlige dele af Nyord Enge er der et enkelt sted ændret på hydrologien ved at grave et kunstigt udløb fra engene. Dette udløb fungerer dårligt, idet det skiftevis afleder for meget eller for lidt vand. For at hydrologien kan justeres til et mere naturligt forløb, etableres der et stigbord i afløbet, så vandstrømmene kan kontrolleres.

Projektområde Veddelen
Etablering af stemmeværk og restaurering af dige

Gennem etablering af et stemmeværk vil det være muligt at hæve vandstanden og genskabe 20 ha . våde enge, og en mindre lavvandet sø på ca. 1 ha .

Involverede parter

Naturstyrelsen – Storstrøm og Fugleværnsfonden er ansvarlige for at implementere aktiviteter på Nyord og i Veddel området. Det sker i et godt samarbejde med lokale lodsejere på Nyord og - i forbindelse med regulering af ræv - med hjælp fra Nyord Jagtforening.