Ordliste


§3 områder


Beskyttede naturtyper er natur, som er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Biologiske overdrev (ikke historiske), moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og er beskyttet, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m². Det har ingen betydning, om arealet er fordelt på flere ejere. Søer og vandhuller, der er på mindst 100 m² og har et naturligt plante- og dyreliv, er også beskyttede. Et mindre vandhul kan også være beskyttet, hvis det ligger i tilknytning til en anden beskyttet naturtype, f.eks. rørsump, mose eller eng. I byzone gælder særlige regler.

Formål

Formålet med at beskytte de nævnte naturtyper er at sikre dem som naturlige levesteder (biotoper) for en lang række af vores mest truede dyr og planter. Det er ikke tilstrækkeligt at frede enkelte dyr og planter. Man må også sikre deres levesteder, så de kan indgå i naturlige dyre- og plantesamfund.

Hvad betyder det?

Der må grundlæggende ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede områder. Der må derfor ikke bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes eller lignende. Den tilstand, naturen har, er imidlertid ofte et resultat af en form for landbrugsmæssig anvendelse af arealet. En sådan anvendelse må fortsættes, men ikke intensiveres.

Forbehold

Et § 3-område kan i årenes løb naturligt ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Områder, som i dag ikke er omfattet af § 3, kan omvendt ændre sig, så de bliver omfattet af beskyttelsen. Registreringen sker på grundlag af kort og luftfoto suppleret med besigtigelser. Om et konkret areal er omfattet af beskyttelsen eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Det er altså de faktiske forhold på arealet, der afgør, om et areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Bevaringsstatus

En naturtypes bevaringsstatus er resultatet af alle de forhold, der indvirker på en naturtype og på de karakteristiske arter, som lever dér, og som på lang sigt kan påvirke dens naturlige udbredelse, dens struktur og funktion samt de karakteristiske arters overlevelse på lang sigt inden for det område, der er nævnt i Habitatdirektivets artikel 2.

En naturtypes »bevaringsstatus« anses for »gunstig«, når:

  • det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og
  • den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når
  • bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i) i Habitatdirektivet.

En arts bevaringsstatus er resultatet af alle de forhold, der indvirker på arten og som på lang sigt kan få indflydelse på dens bestandes udbredelse og talrighed inden for det område, der er nævnt i Habitatdirektivets artikel 2.

En arts »bevaringsstatus« anses for »gunstig«, når:

  • data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og
  • artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og
  • der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande.

Eng

Hvor både kær og højmoser er naturligt dannede naturtyper, er enge kulturskabte og opstået som følge af landbrugsmæssig udnyttelse i form af græsning eller høslet. Yderligere intensivering af landbrugsdriften på området ved f.eks. dræning og gødskning kan til sidst helt fjerne sporene af naturtypen kær, og man betegner det så som en 'kultureng'.

Habitat

Levested. Det område eller sted indenfor en biotop, hvor en art eller en organisme lever. I vand(løb) kan det være bundvegetation, sten, sand og lignende. Habitat kommer fra latin og betyder egentligt bolig.

Habitatdirektivet

EU-direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Direktivets formål er at  beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er sammen med Fuglebeskyttelsesområderne en del af Natura 2000.

Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca. 11.100 km².

Den natur der skal bevares er:

  • Natur, der er i fare for at forsvinde
  • Natur med en begrænset naturlig udbredelse
  • Natur, der er karakteristisk for bestemte områder i Europa

De dyr og planter der skal bevares er:

  • De truede og sårbare
  • De sjældne
  • De, der kun lever inden for små områder

Læs mere om habitatdirektivet .  Læs mere om habitater .

Hængesæk

En hængesæk opstår, når planter – typisk tørvemos – vokser ud i og hen over et vandhul eller en sø. Efterhånden som tørven bygges op, dannes et så tykt lag, at man kan gå på det. Der er frit vand under vegetationen. En hængesæk af tørvemos kan være et mellemstadie i dannelsen af en højmose af tilgroningstypen.

Højmosefladen

Den centrale del af højmosen. Der vokser ingen træer på en upåvirket højmose. Når man taler om plantesamfund på højmoser, er det normalt udelukkende højmosefladen man taler om.

Høljer

Fugtige lavninger på højmosefladen, hvor der også kan stå en smule vand. De er domineret af tørvemossen Sphagnum cuspidatum som ikke tåler udtørring. Man finder derudover f.eks. Smalbladet Kæruld og de kødædende soldug-arter Langbladet, Rundbladet og Liden Soldug.

Kær

Kaldes også 'lavmoser', og er en form for våde enge eller sumpe, som kan inddeles yderligere på baggund af vandets indhold af kalk.

Lagg-zonen

En våd zoner der omgiver højmosen. Her sker der en blanding af det næringsfattige vand fra det midterste af højmosen og vand fra omgivelserne. Lagg-zonen er derfor ikke så næringsfattig som de centrale dele af højmosen, og vegatationen er derfor en anden. Der vokser ofte tæer i lagg-zonen.

Life

Life

EU's finansielle instrument for miljøet (L’instrument financier pour l'environnement). LIFE er EUs støtteordning til initiativer på miljø og naturområdet på europæisk plan. Life medfinansierer foranstaltninger til fordel for miljøet i Fællesskabet og i visse tredjelande. LIFE har tre aktivitetsområder: LIFE-Natur , LIFE-Miljø og LIFE-Tredielande .

Læs mere om Life på EU-Life's hjemmeside .

Life-Natur

Et af tre aktivitetsområder under Life.

LIFE-Natur giver støtte til konkrete projekter, som bidrager til at Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne gennemføres og især til oprettelsen af det europæiske netværk af beskyttede områder, Natura 2000, der er rettet mod forvaltning og bevaring af de mest værdifulde dyre- og plantearter og naturtyper i EU. Naturstyrelsen er national myndighed i Danmark.

Life-Natur yder støtte til naturbevaringsprojekter og foranstaltninger, som fremmer udveksling af erfaringer eller forberedelse, evaluering og overvågning af projekter.

Natura 2000

EU har en overordnet målsætning om stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 2010. Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er de såkaldte Natura 2000-direktiver, som omfatter både det såkaldte habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Danmark kaldes områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder, og her indgår også Ramsarområderne.

I Danmark findes 254 habitatområder, 113 fuglebeskyttelsesområder og 27 Ramsarområder. Det er dog ikke 394 områder i alt, fordi:

Af Natura 2000-områderne er 23 områder udpeget både som habitat- og fuglebeskyttelsesområde med samme afgrænsning, mens 79 fuglebeskyttelsesområder delvist har fælles arealer med 99 habitatområder. Desuden er alle 27 Ramsarområder også udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Det betyder, at det samlede areal af Natura 2000 ikke svarer til summen af arealet af habitat- og fuglebeskyttelsesområder.

Læs mere om Natura 2000 .

Rand

Mellem den yderste zone af højmosen (lagg-zonen) og den centrale del findes randen. Den er svagt hvælvet, og vandbevægelsen er derfor lidt større end på den centrale flade. Der er derfor højere tilgængelighed af næringsstoffer og mere dræning. Disse forhold gør det muligt for f.eks. træer som dunbirk at etablere sig, selvom de dog vokser dårligt og ikke bliver store.

Sphagnum

Videnskabeligt navn for tørvemosser. Latinske plantenavne skrives med kursiv.

Tuer

Forhøjninger på højmosefladen, som er domineret af dværgbuske som hedelyng, klokkelyng, og revling.