Om højmoser

Højmoser er meget næringsfattige, dannet ved vækst af tørvemos (sphagnum) i tidligere søer eller vådområder.

Tranebær

Tranebær (foto aug. 2006)

Højmoser er meget næringsfattige, dannet ved vækst af tørvemos (sphagnum) i tidligere søer eller vådområder. Højmoser er fattige fordi de kun får vand og næring tilført fra oven – der sker ikke indsivning af næringsrigt vand fra siden, og der er ikke forbindelse til grundvandet. Efterhånden som ny lag tørvemos vokser frem oven på de gamle hæver højmosen over omgivelserne – det går dog langsomt, man regner med 1mm tørvedannelse om året.

Efter mange år får højmosen således en nærmest linseformet overflade. De øverste 30- 50 cm er det lag, hvor tørvemossen vokser, og hvor også andre planter har deres rødder. Herunder findes et meget tæt, næsten vandstandsende lag af omdannet tørvemos. Grundvandsspejlet (det ’sekundære grundvand’) kan derfor ligge adskillige meter over grundvandet i omgivelserne.

Trusler mod højmoserne er især tørvegravning, dræning og udtørring – og indvandring af arter som kan klare sig i de mere tørre omgivelser, hvor tørven efterhånden omsættes.  Tilførsel af gødning fra luften (kvælstof (N) fra landbruget og fra bilernes udstødning) betyder også at floraen ændrer sig, fordi arter som kræver mere næring får bedre muligheder.

Højmoser er sjældne – der er kun 12 nogenlunde velbevarede højmoser i Danmark, og det er en naturtype, som er prioriteret af EU. Det er derfor der gøres så meget for at fastholde tilstanden eller endda måske delvis genskabe en aktiv højmose.

Udsigt over mosen

Udsigt over Holmegårds Mose – den midterste del af billedet, som er tæt bevokset med birk. I de senere år er der ryddet i mosen så der er kommet større åbne partier – og det arbejde vil fortsætte, ligesom mosen vil blive vådere. I forgrunden et hjørne af Fensmark skov, i baggrund skovene ved Broksø.