Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hvordan bliver et naturprojekt til?

For at et nyt naturprojekt kan realiseres, kræves en politisk vision og lokal opbakning.

Projektet kan have ophæng i et politisk formål eller en politisk vision, ofte lanceret af regeringen. Et par eksempler:

  • Danmarks skovareal fordobles inden for det næste hundrede år
  • Vandmiljøplaner til forbedring af vandkvaliteten i de indre danske farvande
  • Miljømilliarden
  • Grøn Vækst

Disse politiske initiativer frigiver midler som omsættes i konkrete projekter.

Lokal opbakning er en vigtig forudsætning for at gennemfører naturprojekter. Derfor lægger Naturstyrelsen stor vægt på borgerinddragelse og dialog med lodsejerne, da projekterne gennemføres ved frivillige aftaler.

Hvorfor naturprojekt her og nu?

Borgere, der påvirkes af et naturprojekt, vil ofte stille spørgsmålet: Hvorfor et projekt her nu?

Naturgenopretningsprojekter og vådområdeprojekter findes ofte i områder, der for over 50 år siden blev indvundet til landbrugsdrift f.eks. ved dræning af en mose, inddæmning af et kystnært område eller udretning af et vandløb. Naturgenopretning af sådanne områder ligger ofte på tegnebrættet, men sættes først i værk, når det viser sig realistisk at gennemføre.

Det kan f.eks. være, fordi en landbrugsejendom sættes til salg i området og åbner op for en jordfordeling.

Skovrejsningsprojekter gennemføres ofte i samarbejde med kommuner eller lokale vandværker. Ny skov anlægges ofte bynært af rekreative hensyn, for at sikre drikkevandsressourcer eller i sammenhæng med anden skov og natur. En landbrugsejendom, der sættes til salg i sådanne områder, er ofte det, der sætter projektet i gang.

Borgerinddragelse

Alle har ret til information om miljøforhold, ret til at deltage i miljømæssige beslutninger og ret til at klage i miljøspørgsmål.

I forbindelse med naturprojekter afholdes mindst et offentligt møde. Mødet er åbent for alle, men det retter sig især mod lodsejere, naboer og interesseorganisationer.

Læs mere om borgerinddragelse

Den typiske tidsplan

Naturprojekter tager fra 2-5 år at gennemføre. Nationalparkprojekter og store naturgenopretningsprojekter med mange lodsejere tager ofte lang tid at gennemføre. Skovrejsningsprojekter, hvor en landbrugsejendom opkøbes og plantes til, er relativt hurtige at gennemføre. Et typisk naturprojekt indeholder følgende elementer, som er beskrevet herunder:

  • Projektbeskrivelse
  • Forundersøgelse
  • Offentligt møde
  • Lodsejerforhandlinger
  • Myndighedsbehandling
  • Detailprojektering og anlæg
  • Indvielse
  • Drift

Projektbeskrivelse

Når det er besluttet at lave et naturprojekt udarbejdes en projektbeskrivelse. Her klarlægges projektets formål herunder forventede effekter samt de økonomiske og tidsmæssige rammer for projektet.

Forundersøgelser

Ved gennemførsel af vådområdeprojekter er det ofte nødvendigt at lave en teknisk-biologisk forundersøgelse, hvor konsekvenserne af at ændre (ofte hæve) vandstanden i et projektområde undersøges. Denne undersøgelse danner grundlag for 2-3 skitseprojekter eller scenarier. Forundersøgelsen gennemføres normalt af et rådgivende ingeniørfirma efter forudgående udbud.

En ejendomsmæssig forundersøgelse foretages indenfor det område der påvirkes af naturprojektet. Her afdækkes de enkelte lodsejeres holdning til projektet og der informeres om jordfordeling og erstatningsmuligheder.

Ved skovrejsningsprojekter kan der være tale om at lave en jordbundsundersøgelse med henblik på det rette træartsvalg.

Offentligt møde

Alle lodsejere, lokale interesse- organisationer og naboer inviteres til et offentligt møde. Mødet annonceres også i den lokale presse og på Naturstyrelsens hjemmeside og er i øvrigt åbent for alle interesserede. Naturstyrelsen fremlægger naturprojektet ofte sammen med samarbejdspartnere, interesseorganisationer eller eksperter. Der er tid til spørgsmål og debat. Det er vigtigt at borgerne oplever at de bliver lyttet til og at de har mulighed for at påvirke processen. Ofte slutter mødet med at der nedsættes en følgegruppe, en dialoggruppe, et lodsejerudvalg eller lignende udvalg hvor engagerede borgerne kan få reel indflydelse på projektet. Målet er at skabe lokal forankring og medejerskab til projektet, opsamle lokal viden og undgå konflikter.

Lodsejerforhandlinger

En del projekter gennemføres på privat jord. Her er en god dialog med den enkelte lodsejer afgørende for projektets succes. Det er især tilfældet med vådområdeprojekter, hvor konsekvensen for den enkelte lodsejer ofte er en forringelse af de landbrugsmæssige dyrkningsmuligheder. Naturstyrelsen har flere muligheder for at kompenserer for lodsejerens tab. Lodsejeren kan vælge at beholde jorden og få en engangserstatning. Alternativt kan lodsejerne vælge at gå ind i en jordfordeling som kan betyde at jord inden for projektområdet byttes til jord udenfor området, så lodsejeren fortsat kan drive landbrug uden gener fra projektet. Selve jordfordelingen fortages ofte af FødevareErhverv under Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri i tæt samarbejde med Naturstyrelsen. Læs mere om Jordfordeling på FødevareErhvervs hjemmeside.

Myndighedsbehandling

Efter lodsejerforhandlinger og en offentlig proces, kender man den endelige udformning af projektet. Projekterne gennemføres ofte i områder hvor der i forvejen findes beskyttet natur, derfor skal der søges om tilladelse eller dispensation efter loven. Det drejer sig ofte om naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven eller planloven. Afhængig af hvilken regel der er tale om behandles sagen af Kommuner, Miljøcentre eller Fredningsnævn. Ved denne sagsbehandling er der også en offentlighedsfase, med mulighed for at klage.

Detailprojektering og anlæg

Når det endelige projekt er kendt detailprojekteres det. Der udarbejdes en detaljeret plan for hvordan det skal gennemføres, under hensyntagen til de aftaler der er indgået og tilladelser der er givet. Ved store vådområdeprojekter, f.eks. genslyngning af en å, sker dette efter forudgående udbud blandt rådgivende ingeniør firmaer. Rådgiveren udarbejder detailprojektet og fører tilsyn med anlægsarbejdet. Selve anlægsarbejdet udbydes til entreprenørfirmaer. Naturstyrelsen har som bygherre det overordnede ansvar for projektets gennemførsel.

Indvielse

Når anlægsarbejdet er afsluttet markeres det ofte ved en officiel indvielse af projektet. På denne dag inviteres lodsejere, interesseorganisationer, lokale politikere og pressen. Det er ikke ualmindeligt at en minister, en borgmester eller et medlem af folketinget foretager den officielle indvielse.

Drift

Når projektet er afsluttet overgår det til en eller anden form for drift. Skovrejsningsområder indgår i Naturstyrelsen normale drift og et genslynget vandløb overgår til kommunal vandløbsvedligeholdelse. I vådområder hvor der skabes mere eller mindre våde enge indgås græsningsaftaler med husdyrbrugere. Derigennem sikres naturpleje på de nye naturarealer.