Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Life Hulsig Hede

Naturgenopretning på Hulsig og Råbjerg heder samt Grenen

REWETDUNE-6850

Naturstyrelsen vil i samarbejde med Frederikshavn Kommune og med støtte fra EU’s tilskudsordning LIFE+ Nature i perioden 2014 til 2019 gennemføre en række tiltag på Skagens Odder, der skal være med til at bevare og forbedre den unikke kystnatur med havklitter, klitheder og rimme- dobbelandskab, som har både national og international stor bevaringsværdi.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og Naturstyrelsen Vendsyssel. Projektbudget andrager 21,4 mio. kr., hvoraf LIFE+ Nature bidrager med 60%.

Summary in English

Projekttype LIFE+ og Natura 2000
Periode August 2014 - Juli 2019
Status I gang
Samarbejdspartnere EU LIFE+ og Frederikshavn Kommune
Økonomi Budget EURO 2.873.843
logo-life-natura2000

Projektbeskrivelse

Projektområdet dækker Natura 2000-områderne på Skagens Odde. Hovedfokus ligger på genopretning af naturlig hydrologi, rydning af invasive og ikke-hjemmehørende træarter, kortlægge og bekæmpe rynket rose, forbedre og genskabe yngleforhold for bl.a. rørdrum og tinksmed.

Forberedende aktioner

Projektets indledende aktioner har til formål at skabe overblik over statustilstande, så der senere kan iværksættes en effektiv, målrettet indsats.

  • Hydrologiske forundersøgelser, der skal belyse konsekvenser ved ændringer af forløbet af projektområdets grøftesystem
  • Kortlægning af tilstedeværelse af rynket rose, så effektiv bekæmpelse kan iværksættes

Delprojekter:

Genopretning af naturlig hydrologi

I store dele af projektområdet har mennesker indenfor de seneste 100 år gennemført dræning. Dette er hovedsageligt sket i form af grøftegravning med henblik på at kunne drive landbrug. Dette har medført en negativ ændring af de hydrologiske forhold. Med landbrugsdriftens ophør, har afvandingen af områderne skabt mulighed for indvandring af uønsket trævækst. Genoprettelse af naturlige hydrologiske forhold skal modvirke sommerudtørring og dermed også modvirke tilgroning med trævækster. De konkrete tiltag gennemføres på baggrund af hydrologiske forundersøgelser, der skal godtgøre konsekvenserne af tilkastning af grøfter.

Fjernelse af træopvækst

Mennesker har gennem en lang årrække foretaget tilplantninger primært i form af læhegn og plantager. Oftest er anvendt ikke-hjemmehørende træarter som bjergfyr, contortafyr og sitkagran. Disse breder sig nu ved selvsåning i de unikke, sårbare naturområder. For at bevare naturen, er det målet at fjerne disse nåletræarter og dermed bremsen den fortsatte indvandring i de sårbare naturområder. 

Fjernelse af rynket rose

Rynket rose, der regnes for en invasiv art, er under hastig udbredelse i områderne langs den jyske vestkyst. Skagens Odde er heller ingen undtagelse. Her truer rynket rose de oprindelige plantesamfund på klitheden og i kystklitterne. Ved hjælp af infrarøde spektrometermålinger fra flyfotograferinger korlægges forekomsten af Rynket Rose i hele projektområdet. Når dette er sket, kan en målrettet, effektiv rydningsindsats iværksættes.

Læs mere om Rynket Rose i Artsleksikonet

Kontrolleret afbrænding

Gennem en lang årrække har et nedfald af kvælstof (N) fra luftforurening fundet sted overalt i Danmark. Kvælstof er gået fra luftform til andre former, der er planteoptagelige. Dette har medført en uhensigtsmæssig tilstand af et relativt, unaturligt højt næringsstofniveau på klithederne. Næringsstofniveauet har medført en ændring i floraen, hvor bl.a. Hedelyng mange steder er blevet fortrængt af græsser, der kvæler den oprindelige vegetation af primært dværgbuske. Ved at afbrænde græsserne, kan man fjerne og tilbageføre betydelige mængder kvælstof i kredsløbet mellem vegetation og jordbunden til luften (der i forvejen består af 78% kvælstof). Man påregner med afbrændingen at kunne genskabe den oprindelige dværgbuskvegetation (hedelyng, klokkelyng, revling, tyttebær og andre).

Etablering af græsning

Tidligere har man med husdyr i projektområdet foretaget afgræsning af engområder. En genoptagelse af afgræsningen har stor naturplejeværdig for engflora, og værdi i bestræbelserne for at holde etablering af trævegetation i ave. Derfor skal afgræsningen genoptages i områder svarende til ca. 200 ha for at sikre voksested for bl.a. den endemiske art vendsyssel-gøgeurt.

Informationskampagne om hensigtsmæssig adfærd i sårbare områder

På Skagens Odder er der på en række lokaliteter et stort publikumspres. Her kan nævnes Råbjerg Mile, Grenen og ved Kandestederne. I forbindelse med LIFE-projektet vil man genskabe yngleforhold for rørdrum og tinksmed. Disse arter er sårbare overfor menneskers færdsel i naturen. Derfor iværksættes en informationskampagne, der sigter på at informere publikum om, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan undgå at være til ulempe for naturen samtidig med, at man kan få unikke oplevelser i en storslået natur.  

Nyheder

Naturtyper og arter

Klitlavning

Naturtyper
2130 Grå klit og grønsværsklit

Grå klitter, EU kode 2130

Denne klittype findes typisk bag den hvide klit, den er delvis stabiliseret af græsser og urter. Naturtypen har efter koden, 2130 en stjerne, der angiver, at den er særligt prioriteret for bevarende indsats af EU. Klittypen findes i projektområdet i mosaik med klithede og fugtige klitlavninger samt buskbevoksede klittyper med gråris, havtorn og ene.  Ofte ses den grå klit på sydsiden af de lange vest-øst gående klitrækker.I projektområdet findes to del typer: Den kalkholdige grønsværsklit og den grå klit. Den klakholdige domineres af urter og mosser. Den findes især ved Skiverbakken, hvor den dominerende urt er Blodrød Storkenæb, og langs vestkysten mellem Kandestederne og Skagen Klitplantage. Klit-Rose og Klit-Kambunke er to andre arter knyttet til den kalkholdige klit. Større udbredelse i området har den mere udvaskede og derfor kalkfattige udgave af denne klittype, kaldet den grå klit. Ofte ses den grå klit på sydsiden af de lange vest-øst gående klitrækker. Den gråklit er domineret af græsser som Sandskæg og af laver, men også Klit-Stedmoderblomst og Blåmunke falder i øjnene. Lavforekomsterne i projektområdet er meget veludviklede, der findes mange arter af rensdyrlav om end Hede-Rensdyrlav og Spinkel Rensdyrlav ofte er dominerende. Snekruslav, der betragtes som en levn fra istiden forekommer også pletvist i området. Klittypen er vigtig for områdets store bestand af markfirben og en række insektarter som græshoppen Vortebidder, billen Klit-Oldenborre og en række rødlistede dagsommerfugle som Klit-Perlemorsommerfugl.En helt særlig udgave af den grå klit findes i form af stensletter, afblæste flader med helt unikke forekomster af lavvegetation, både på stenene og i mellem disse, fx Skæglavet Alectoria sarmentosa der som et af få steder i Danmark vokser mellem stenene.De kalkfattige klitter er mere udsat for tilgroning i græsarter, der danner et tæt vegetationsdække. Det er især græsserne Bølget-Bunke og Bjerg-Rørhvene. Andre trusler der håndteres i projektet er tilgroning med ikke-hjemmehørende træarter som Klit-Fyr og Bjerg-Fyr.

Der findes ca. 1.600 ha i Natura2000 område nr. 2 og ca. 80 ha i natura2000 område nr. 1. 

Link: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-omraaderne/beskyttede-arter-og-naturtyper/naturtyper/2130-stabile-kystklitter-med-urteagtig-vegetation/

 

2140 Klithede

Klithede
Klitheden er i projektområdet typisk domineret af dværgbuskene Revling eller Klokkelyng, men der findes også områder med en del Hedelyng. Naturtypen har efter koden, 2130 en stjerne, der angiver, at den er særligt prioriteret for bevarende indsats af EU. Revling og Hedelyng-dominerende partier findes typisk på nordsiden af de mange nord-vest løbende klitrækker, her er der mindre soleksponeret og derfor lidt fugtigere. Klokkelyng findes mere på de store flader, der holder fugtighed hele året. En del oversvømmes om vinteren.  Både de våde og tørre dele af naturtypen trues af tilgroning med især ikke-hjemmehørende nåletræ, og de våde dele trues også af udtørring. Overvågning har således vist, at Klokkelyng går en del tilbage i området.

Klit-Vintergrøn og ses blomstrende i naturtypen der også rummer mange insekter.

Der findes ca. 1300 ha i Natura2000 område nr. 2 og ca. 130 ha i natura2000 område nr. 1.

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-omraaderne/beskyttede-arter-og-naturtyper/naturtyper/2140-kystklitter-med-dvaergbuskvegetation/

2190 Fugtige klitlavninger

Fugtige klitlavninger
Fugtige klitlavninger er mere defineret ud fra geologi end botanik. I projektområdet findes de i alle former for fugtighed fra næsten tørre til søer og fra næsten vegetationsløse til næsten skovbevoksede. På Råbjerg og Hulsig Heder er de ofte skabt ved afblæsning i tørre år. En af de største er således på afblæsningsfladen ved Råbjerg Mile, her findes en række små planter, der ellers er sjældne som Liden Ulvefod, Pilledrager og Vandportulak. I våde år yngler her bl.a. Strandtudse.

Grenen vokser mod nord og øst, og der ses her en udvikling, succession, fra de nye klitlavninger der opstår til de opnår en højere alder. De nye lavninger rummer mange spændende plantearter som orkidéer og Nordisk Øjentrøst. Nordisk Øjentrøst er endemisk, hvilket betyder at den kun vokser i Danmark og stort set kun på Skagens Odde. De ældre lavninger gror til i Tagrør eller træer som pil og Rød-El.

Naturtypen trues mest af uhensigtsmæssig hydrologi.

Der findes ca. 600 ha i Natura2000 område nr. 2 og ca. 260 ha i natura2000 område nr. 1.

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-omraaderne/beskyttede-arter-og-naturtyper/naturtyper/2190-fugtige-klitlavninger/

 

Arter
Rørdrum (Botaurus Stellaris)

Rørdrum

Rørdrum er en hejre, der yngler i rørskov og holder sig skjult der det meste af tiden. Arten kan dog godt fouragere på mere åbne områder om natten. Den lever af padder og småfisk. Rørskoven skal være med vand i bunden, for at rørdrum vil bygge rede. Udtørring er derfor et problem for arten.

I perioden 2001 -2004 blev arten hørt på egent ynglelokalitet to steder på Hulsig Hede. Den ene lavning er nu groet til og måske påvirket af vandindvinding. Projektet planlægger afskrab af vegetation i dette område, og vandindvindingen aftager. Det giver samlet gode muligheder for arten. De generelle hydrologiske tiltag vil også gavner arten, især fødesøgningen. Der burde også være muligheder for arten ved Milesøerne og ved Råbjerg Sø, hvor arten tidligere er observeret. 
Rørdrum yngler også på Grenen med 1 eller 2 par. Projektet rummer ikke indsats for arten her, da Grenen ikke er fuglebeskyttelsesområde, og rørdrummen er ikke umiddelbart truet her.

Læs også om arten i Naturstyrelsens artsleksikon: http://naturstyrelsen.dk/77973 

Tinksmed (Tringa Glareola)

Tinksmed

Tinksmed er en vadefugl, der yngler i hedemoser. Tidligere udbredt på heder i indlandet, men nu primært på klitlokaliteter, der alt andet lige er mindre tilgroede end indlandslokaliteterne. Langt de fleste ynglepar findes i Thy. Den foretrækker små søer i klitlavninger og på fugtige klitheder. Den undgår steder med træer, hvor krager og rovfugle vil kunne holde udkig. Arten ynglede ind til ca. 1990 på Hulsig Hede og efter rydninger omkring 2004 sås 1-3 ynglepar, der gjorde yngleforsøg i området. Siden er der flere fund af fugle, der synger og virker stedfaste. Der er ikke set fugle med unger i området. Disse fund er gjort på i alt 5 steder i området, men ikke hvert år og højest to steder.
Tinksmed ses også rastende på træk i projektområdet, når den er på vej til og fra Norge og Sverige, hvor arten yngler mere talrigt. Det er dog ynglefuglene der skal fremmes af projektet.
Arten vil blive tilgodeset ved rydninger og hydrologiske tiltag.

Læs også om arten i Naturstyrelsens artsleksikon: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/fugle/vadefugle/tinksmed/

 

Tilmeld dig til nyhedsbrev om LIFE Hulsig Hede

Udfyld navn

Udfyld adresse

Udfyld telefonnummer

Udfyld din e-mail

Projektforløb

2014
  • LIFE+ Kickoff-møde i London
  • Afholdt lodsejermøde for projektområdets lodsejere
  • Start af forhandlinger med Skagen og Hulsig-Råbjerg Jagtforeninger med henblik på etablering af rævebekæmpelse i dele af projektområdet.  
2015
  • Genopretning af naturlig hydrologi. På baggrund af hydrologiske forundersøgelser hvor konsekvenserne af en hel eller delvis lukning af grøfter kortlægges.
  • Rydning af rynket rose (Rosa rugosa), hvor en forudgående kortlægning af forekomsterne i projektområdet danner baggrund for igangsætning af rydningsaktioner.
  • Mosaik-afbrænding i klithedeområder. Primært bjergrørhvene og bølget bunke.
  • Rydning af træopvækster, herunder konvertering af plantager til klithede.
  • Etablering af kunstgrave (Skagen og Hulsig-Råbjerg Jagtforening) til reduktion af rævebestand på Hulsig Hede, Råbjerg Mile og Råbjerg Hede.
  • Informationstavler og naturture i projektområdet med fokus på projektets aktioner og formålene hermed.
  • Overvågning af projektets påvirkning på naturtyper og arter. Starter med en ”Baseline-monitering”, som danner reference for de fremtidige målinger i projektperioden.  
2016
  • Hydrologiske forundersøgelser, der udføres af NIRAS A/S afleveres 1. april. Umiddelbart herefter iværksættes drøftelser med lodsejere og konkrete indsatser. Når planerne er klar, skal der foretages offentligt udbud af entreprenøropgaver.
  • Kortlægningen af Rosa rugosa er afsluttet, og rydningen er påbegyndt og fortsætter i 2016. Der allerede ryddet en stor del af Rosa rugosa på Grenen/Drachmanns Grav. Dette er sket ved slåning/knusning, og vil blive vedligeholdt med gentagende slåninger/knusninger sommeren igennem. Der vil i andre geografiske områder blive udført forsøg med andre metoder til bekæmpelse af Rosa rugosa, bl.a. nedgravning og overdækning.
  • Mosaikafbrænding genoptages, så snart vejret tillader det. Sidste år blev afbrændingen i høj grad besværliggjort af store mængder vand på de arealer, der er udpeget til afbrænding. Vi nåede desværre kun at afbrænde få hektarer (ca. 5).  Vi håber på bedre vejr i det kommende forår. Indsatser forventes at finde sted i marts og primo april.
  • Trærydningerne fortsætter, Vi har ryddet en strækning på næsten 2 kilometer på Tornbakke Rimme ved Hulsig. Træet står nu store stakke til flisning i forsommeren. I 2016 vil rydningerne primært fortsætte i området vest for Hulsig og på Grenen. De synlige indgreb i naturen vil finde sted i sensommeren.
  • Den planlagte etablering af kunstgrave blev udsat grundet turbulens omkring jagtlejeaftaler på Hulsig Hede. Der er nu igen ro og stabilitet på jagtlejekontrakterne, og Skagen & Hulsig-Råbjerg Jagtforening vil samarbejde med Dansk Land- og Strandjagtforening genoptage arbejdet med rævebekæmpelsen.
  • Informationstavler vil blive sat op på udvalgte lokaliteter i indeværende forår. Tavlerne vil informere om aktuelle, lokale aktiviteter og om LIFE-projektet generelt.
  • Video-filmprojekt fortsætter og afsluttes i sensommeren. Skelmose TV v/ Bo Skelmose producerer en videofilm under temaet: ”Hensigtsmæssig adfærd i følsomme naturområder”. Filmen bliver af ca. ½ times varig og indgår i en kampagne og adfærd.
  • Der er nu etableret et overvågningsprogram, så projektets indvirkning på naturtyper og arter moniteres. Der foretages også en analyse af den socioøkonomiske effekt af projektet.

Videofilm om projektet

I forbindelse med realiseringen LIFE Hulsig Hede skal der etableres en kampagne med arbejdstitlen: ”Hensigtsmæssig adfærd i sårbare naturområder”. I den forbindelse skal der produceres en naturfilm, der belyser truslerne og foranstaltninger til modvirkning af disse trusler i den sårbare natur. Det er Skelmose TV ved Bo Skelmose, der producerer denne film. Slutresultatet ventes at blive en film af en ½ times varighed. Filmen Bliver produceret i DVD-form og formidlet til undervisningsinstitutioner, turistvirksomheder og naturrelaterede foreninger og organisationer. Er vi heldige, kan filmen måske også ses på TV.   

Du kan her se et udklip fra filmproduktionen.

Kort over projektområdet

legend-life-Hulsig-hede

Dokumentarkiv

Kontaktpersoner

Karsten Frisk

Projektleder
Naturstyrelsen Vendsyssel

Sisse Lindholm

Naturmedarbejder
Frederikshavn kommune