Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

LIFE Lille Vildmose

Naturgenopretning i Lille Vildmose skal sikre Nordvesteuropas største lavlandshøjmose

Højmose

Vandstandshævning i Mellemområdet i Lille Vildmose skal sikre den eksisterende højmose og skabe betingelserne for at ny højmose kan etablere sig.

Summary in English

Projekttype EU Life og Natura 2000
Periode 2011-2016
Projektperioden er forlænget til 31/12 2018
Samarbejds-partnere EU LIFE, Aage V. Jensen Naturfond og Aalborg Kommune
Økonomi 41,6 mio. kr. EU LIFE finansierer 75 %
logoer-til-lille-vildmose-opdateret.jpg (1)

Projektbeskrivelse

Højmosen er en truet naturtype, ikke blot i Danmark men også i Europa. Efter mange års opdyrkning og tørvegravning er kun få procent af Danmarks højmoser bevaret. I Lille Vildmose er 20 km2 højmose ud af de oprindelige 55 km2 bevaret. Life-projektet fokuserer både på at sikre den bevarede højmose og skabe forudsætninger for at nedbrudt højmose på længere sigt kan genopstå.

Mellemområdet tilbage på sporet

Life-projektet fokuserer særligt på den centrale del af Lille Vildmose, som også er kendt som Mellemområdet. Gennem tiden er Mellemområdet blevet udsat for intensiv afvanding, så der kunne skabes nye græsningsarealer og så tørvelagene, som er højmosens vigtigste ressource kunne udnyttes. Genopretningsprojektet skal hjælpe Mellemområdet tilbage på sporet, så der skabes forudsætninger for, at området på langt sigte igen kan udvikle sig til velfungerende højmose.

En række forskellige delprojekter sættes i gang for at sikre og genoprette højmosen i Lille Vildmose, blandt andet:

  • Genskabe Birkesø
  • Udsætte kronvildt i Mellemområdet
  • Hæve vandstanden i store dele af Mellemområdet
  • Sikre Paraplymosen, Høstemark Mose og Tofte Mose mod yderligere vandstandssænkning
  • Sikre Portland Mose og Paraplymosen mod tilgroning ved træfældning
  • Bekæmpe mårhund, mink og ræv, der truer områdets fugleliv.

For at kunne sikre højmosens fremtid bliver der investeret næsten 42 millioner kroner i projektet. De tre partnere bidrager tilsammen med 10,5 millioner kroner, mens de resterende godt 31 millioner kroner kommer fra EU’s tilskudsordning LIFE+ Nature. At EU dækker hele 75 % af udgifterne i projektet er et udtryk for, at Lille Vildmose også i europæisk sammenhæng repræsenterer en stor naturværdi, og at naturtypen højmose er højt prioriteret i EU.

Download folder om projektet

Nyheder

Fakta om Lille Vildmose

  • Ligger fortrinsvis i Aalborg Kommune, mindre del i Mariagerfjord og Rebild Kommuner
  • Rummer Nordvesteuropas største tilbageværende lavlands højmose, som omfatter mere end halvdelen af det totale højmoseareal i Danmark
  • Udpeget som Natura 2000-område med 7824 ha. 
  • Vigtige naturtyper: Højmoser, Nedbrudt højmose, Søer
  • Vigtige arter: Kronvildt, Odder, en række flagermusarter, Kongeørn, Havørn, Trane, Skarv. 
  • Omfattet af landets hidtil største (7600 ha) og dyreste fredning (57,5 mio. kr.).

Delprojekter

Kronvildt i Mellemområdet

Uforstyrrede højmoser er i balance og kan klare sig selv uden naturpleje, men højmosen i Lille Vildmose er ikke længere uforstyrret. Højmosen gror til med træer og buske, fordi den er udsat for sænkning af vandstanden. Der er behov for naturpleje for at sørge for, at højmosen ikke gror helt til med især birketræer. At sætte kronvildt ud i området er en naturlig og skånsom form for naturpleje.

Kronvildt spiser birk og andre træer. Partnerne i projektet forventer, at krondyrene i Mellemområdet vil reducere behovet for træfældning meget. I Tofte Mose har kronvildt været brugt til naturpleje i mere end 100 år, og det har været med rigtig gode resultater.

Der bliver udsat mindst 50 krondyr i Mellemområdet. Dyrene bliver hentet fra bestandene i Tofte og Høstemark.

Antallet af kronvildt afhænger af to hensyn: 
1) Antallet af kronvildt (det såkaldte græsningstryk) skal være højt nok til, at dyrene kan spise de fleste træer og buske. 
2) Antallet af kronvildt må ikke være så højt, at dyrenes slid på den sårbare højmose bliver et problem.

Forventningen er, at mellem 80 og 160 stykker kronvildt er passende i Mellemområdet.

For at sikre at kronvildtet bliver i Mellemområdet bliver der etableret 30 km hegn rundt om Mellemområdet. Hegnet vil ikke ændre adgangsforholdene for offentligheden. Som i dag vil biler og besøgende fortsat kunne komme uhindret rundt i området. Hvor hegnet krydser større veje, bliver der etableret færiste. Ved de mindre veje bliver der sat låger i.

Opsætningen af hegnet forventes påbegyndt i forsommeren 2015 og være afsluttet så dyrene kan sættes ud i foråret 2016.

Genopretning af Birkesø

Birkesø blev afvandet helt tilbage i 1761 for at skabe mere landbrugsjord. Genopretningen af Birkesø er en vigtig brik i målsætningen om at skabe en mere naturlig hydrologi i hele Lille Vildmose. Partnerne forventer også, at Birkesø vil tiltrække et spændende fugleliv til området. Det vil både være til glæde for områdets fugleliv, trækfugle og de mange fugle-kiggere, som besøger Lille Vildmose.

Genopretningen af Birkesø er en vigtig del af beskyttelsen af Tofte Mose. Tofte Mose er det største sammenhængende område med højmose i Danmark og repræsenterer stor naturværdi. Den nordlige del af Tofte Mose er i dag truet af afvanding til det lavtliggende græsområde i tidligere Birkesø. Når Birkesø genoprettes, vil det være med til at stoppe dræningen af Tofte Mose.

Det er målet at genoprette Birkesø som en lavvandet sø med et areal på 130 ha. Det svarer til ca. 250 fodboldbaner.

Siden Birkesø blev afvandet, har søens omgivelser ændret sig meget. Tørveområderne omkring den tidligere søbund ligger i dag flere meter lavere end i 1761. Det skyldes både tørvegravning og at tørven er sunket sammen efter afvandingen. Derfor er det nødvendigt at bygge et dige langs en kilometer af den østlige bred.

Når Birkesø fyldes med vand, bliver den nuværende adgangsvej til Tofte Sø udsigtstårnet oversvømmet. Derfor skal der anlægges en ny adgangsvej til tårnet. Det er også nødvendigt at hæve en del af Lille Vildmosevej.

Der bliver lavet en udkigspavillon ved søens nordlige ende. Det vil give gode muligheder for, at besøgende i Lille Vildmose kan opleve søen og det forventede rige fugleliv. Der bliver stiforbindelse fra Lille Vildmosecentret til den nye pavillon.

Genopretningsarbejdet påbegyndes i foråret 2015, men først i sommeren 2016 vil der lukkes vand ind i søen.

Sikring af Tofte Moses kanter

Tofte Mose er ikke bare den største intakte højmose i Danmark. Faktisk er Tofte Mose hele Nordvesteuropas største intakte lavlands-højmose. Danmark har en international forpligtigelse til at sikre, at tilstanden i Tofte Mose bliver ved med at være mindst lige så god, som den er i dag.

Selvom Tofte Mose er intakt, så er landskabet omkring mosen stærkt præget af dræning. I de drænede områder er tørven sunket sammen, og noget tørv er gravet op og kørt væk. Det betyder, at Tofte Mose ligger højere end landskabet omkring mosen. Højdeforskellen gør, at der løber vand fra Tofte Mose til fennerne nord for mosen. Dræningen af Tofte Mose medfører blandt andet, at træer og andre arter, som ikke hører til der, lettere kan indvandre på højmosefladen.

På grund af højdeforskellen er der stejle skrænter ved Tofte Moses nordøstlige og nordvestlige kanter. Der er risiko for, at skrænterne kan kollapse og skride ud. Hvis det skulle ske, ville det have meget negative konsekvenser for højmosen i et stort område. Det er derfor nødvendigt at forstærke kanterne på mosen, så risikoen for et kollaps bliver mindre.

Der bliver etableret diger langs Tofte Moses nordvestlige og nordøstlige kanter. Digerne vil forstærke mosens kanter, så de ikke kan kollapse. Digerne forstærkes med membraner, så de bliver vandtætte. Det vil nedsætte afdræningen fra mosen.

Langs den nordøstlige del af Tofte Mose vender en del af diget ud mod landbrugsjord. Her bliver der gravet en grøft, som skal beskytte de dyrkede områder mod stigende vandstand.

Vandstandshævning i Smidiefenner, Purkerfenner og sydlige Moufenner

Fennerne er stærkt påvirkede af afvanding efter at være brugt til græsning og tørvegravning. Så godt som intet af den naturlige højmosevegetation er ladt tilbage.

I Purkerfenner og Smidiefenner startede afvandingen i 1937. Der blev gravet grøfter for at gøre områderne egnede til landbrugsdrift. Etableringen af de to meter dybe grøfter fik tørven i området til at sætte sig op til en meter i løbet af blot tre år. Moufenner blev ikke anvendt til landbrugsjord, men til tørvegravning. I dag bærer Moufenner stadig tydeligt præg af tørvegravningen.

Ved at hæve vandstanden vil det tilbageværende tørvelag blive vandmættet igen. Vandmætningen fortrænger ilten, så omsætningen at tørven standser. Samtidig giver det våde miljø bedre betingelser for, at sphagnum og andre højmose-arter kan sprede sig til området. Det er en forudsætning for, at området kan udvikle forstadierne til højmose og på langt sigt igen blive til aktiv højmose.

Dræningskanaler og grøfter, som er kilderne til udtørringen af områderne, bliver lukket. Det sker ved hjælp af opfyldninger, mindre dæmninger og spunsvægge. Derudover bliver den sidste pumpning i Moufenner standset.

Vandstandshævning i Paraplymosen og Høstemark Mose

I Paraplymosen (også kendt som Porsemosen) har lokale lodsejere gravet tørv. Der har aldrig fundet industriel indvinding af tørv sted. En stor del af højmosens vegetation og særlige kendetegn er bevaret, men tørvegravningen har alligevel drænet mosen.

Der er ikke gravet tørv i Høstemark Mose, men umiddelbart syd for mosen. Der er i den forbindelse etableret en dræningskanal, som dræner det tørvegravede område og selve Høstemark Mose. Samtidig drænes området også på grund af højdeforskellen mellem Høstemark Mose nord for Hegnsvej og området syd for Hegnsvej.

Målet er at forbedre tilstanden af de to højmoser og skabe mulighed for gendannelse af højmose. Vandstanden i de to moser skal hæves for at sikre den højmosevegetation, som er bevaret i moserne. En vandstandshævning vil samtidig mindske problemet med indvandrende birk og andre træarter.

I Paraplymosen lukkes dræningskanalerne med dæmninger. I de største kanaler bliver dæmningerne forstærket med en membran for at undgå, at vandet kan sive igennem.

I Høstemark Mose bliver dræningskanalen langs Hegnsvej lukket. Derudover bliver der etableret en membran under Hegnsvej, som skal forhindre at vandet siver mod syd til de lavtliggende områder.

Fældning af træer og buske i Portlandmosen og Paraplymosen

Der blev gravet tørv i Portlandmosen fra 1937 og frem til 1963, da mosen tilhørte Aalborg Portland Cement. På grund af knaphed på andet brændsel skulle mosen levere tørv til cementfabrikkernes ovne. På et tidspunkt var 1200 mand beskæftiget i mosen. Tørven blev gravet i de 5 km. lange gravebaner, der løber gennem Portlandmosen. Den vestlige del af Portlandmosen er vokset til i skov. Situationen er bedre i den østlige del. Her er højmosen bevaret. Alligevel begynder der at gro birketræer. Også i Paraplymosen er der blevet gravet tørv. Efter tørvegravningen er der indvandret træer. Også her er det især birken, som er et problem.

Birken ændrer miljøet i højmosen meget. Den skygger for de hjemmehørende planter, som har brug for lys. Den øger også højmosens tab af vand, fordi fordampningen bliver større. Ved at fælde birken fjerner man en stor trussel mod højmosevegetationen i Portlandmosen og paraplymosen.

Træerne fældes i foråret, hvor vandstanden er højest. På det tidspunkt har træerne netop brugt en masse energi på at sætte blade. Det giver størst sandsynlighed for, at træerne dør. De fældede træer bliver helt bevidst efterladt i grøfter og gravebaner. Træerne er med til at fylde grøfterne op, og der bliver færre bølger. Det forbedrer mulighederne for, at sphagnum kan gro i det åbne vand. For at opnå størst mulig effekt bliver den første fældning fulgt op efter et par måneder. I anden omgang ryddes nye skud og selvsåede planter. De to trin vil blive gennemført to gange i løbet af projektet.

Træfældningen skal ses i sammenhæng med udsætningen af kronvildt i Mellemområdet. Kronvildt er en naturlig og skånsom naturpleje. Når kronvildtet først er sat ud i Mellemområdet, vil det ikke være nødvendigt at fælde træerne så ofte.

Regulering af rovdyr

Det er nødvendigt at regulere bestandene af mårhund, mink og ræv i Lille Vildmose. Alle tre arter udgør en betydelig risiko for de fugle, som yngler på jorden. Det gælder blandt andet Blå Kærhøg, Trane og Mosehornugle. Mårhund og mink er invasive arter, som er uønskede i den danske natur. Målet er helt at udrydde mårhunden fra området og reducere antallet af mink så meget som muligt. Ræven er naturligt hjemmehørende i naturen i Lille Vildmose. Den skal derfor ikke udryddes af området, men bestanden skal bringes ned på et niveau, hvor antallet af fugle og ræve er i balance.

Der bliver opsat 20 fælder i Lille Vildmose, som kan fange dyrene levende. Fangede ræv og mink bliver aflivet. Mårhunde bliver overladt til de danske deltagere i et skandinavisk mårhundeprojekt. Reguleringen af mårhunde i Lille Vildmose koordineres nemlig med et andet LIFE projekt, ”Mårhundeprojektet”. I dette projekt er der igangsat en fælles indsats mod mårhunde i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Projektet er ledet af det svenske jægerforbund. I dette projekt anvendes den såkaldte judas-metode, hvor en fanget mårhund steriliseres, mærkes med GPS sender og sættes fri igen. Derefter vil mårhunden kunne afsløre en anden mårhund, når den finder en mage.

Læs mere om mårhunden

Læs mere om bekæmpelse af mårhunden

Forsøg med udspredning af sphagnum-mosser

Sphagnum-mos er den vigtigste plantegruppe i højmosen. Den danner tørven i højmosen, den holder på vandet som en svamp, og den gør miljøet i mosen surt. Disse funktioner er meget vigtige for at gendanne højmosen. Problemet er, at der nærmest ikke er noget levende sphagnum tilbage i de tørvegravede arealer. Det vil tage lang tid, før sphagnum naturligt indvandrer, fordi de bevarede højmosearealer i Lille Vildmose ligger så spredt. Ved at sprede sphagnum ud, kan højmosens genopretning måske fremskyndes mange år.

I forbindelse med et tidligere genopretningsprojekt i Lille Vildmose blev der gennemført et mindre forsøg med udspredning af sphagnum. Det har givet fin sphagnumvækst på forsøgsarealet i Mou fenner. Målet i LIFE+ projektet er altså at skabe mere viden om, hvordan sådan et projekt kan planlægges og udføres i større skala.

Forventningen er, at forsøgsprojektet gennemføres på arealer nord for Lillesø - i alt ca. 12 hektar. Som forberedelse fjernes det øverste lag jord, som er det mest næringsrige. På den nøgne tørvejord spredes frisk sphagnum. Sphagnum-planterne bliver delt i små stykker inden det spredes over forsøgsområderne.

I det tidligere projekt i Lille Vildmose blev sphagnum høstet, findelt og spredt med håndkraft. I dette demonstrationsprojekt inddrager man nye metoder for at skabe ny viden om, hvordan udspredningen af sphagnum kan foregå effektivt og succesfuldt over større arealer.

Faciliteter til besøgende

I LIFE+ projektet forbedres faciliteterne for besøgende i Lille Vildmose. Det vil gøre det muligt for flere mennesker at få en god oplevelse og få kendskab til højmosen og dens særlige naturværdier.

En højmose er ikke så let at opleve på tæt hold som for eksempel en skov. Højmosens høje indhold af vand gør, at man ikke bare lige kan gå en tur i en mose uden at få våde fødder. Vegetationen i højmosen kan heller ikke holde til, at mange mennesker træder på den. Den er meget sårbar over for slid. Derfor er det nødvendigt at sørge for nogle faciliteter, så besøgende kan opleve højmosen på tæt hold – uden at få våde fødder og uden at ødelægge mosen. En løsning er udsigts- og fugletårne, hvor man kan se ind over moserne. Det kan også gøres ved at anlægge en boardwalk ("plankesti"). En boardwalk er en gangsti, som er lavet af planker og hævet lidt over jorden.

Der bliver flere nye faciliteter til besøgende i Lille Vildmose:

  • En ny platform ved Birkesø, som besøgende kan bruge, når de vil opleve fuglelivet omkring den nyetablerede sø.
  • Et nyt udkigstårn ved det gamle brandtårn på Ny Høstemarkvej. Fra tårnet kan man opleve dyrelivet i Mellemområdet.
  • En ny sti til Kællingbjerg, hvor der er flot udsigt over hele Lille Vildmose. En del af stien vil være som boardwalk.
  • Flere borde og bænke i området

Dokumentarkiv

Peter HahnProjektlederNaturstyrelsen72 54 30 00
Roar S. PoulsenAalborg Kommune99 31 31 31
Jacob P. AndersenAage V. Jensen Naturfond 98 58 73 82