Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle

Udstilling og formidling ved Skagen Grå Fyr

Hvad kan man opleve her?

Skagen Grå Fyr danner rammen om et internationalt oplevelsescenter for trækfugle. Skagen er et af Europas bedste steder for trækfugle. Centret giver en ny og levende oplevelse af naturen og trækfuglenes evne til at flyve de enorme afstande, hvorfor de trækker og hvordan de finder vej.

Det føles som om fuglene flyver omkring én, når man går rundt i oplevelsescentret

Centret kan opleves "live" og interaktivt. På masser af skærme og interaktiv formidling oplever du ikke bare det fascinerende fugletræk ved Skagen, du oplever også at følge fuglene på trækket igennem Europa og til Afrika. Du får svar på de mange mysterier om det store fugletræk og får virtuelle oplevelser og liveoptagelser via webcams. Du kan også følge seneste nyt om fuglene og forskningen på de mange nyhedskanaler.



Udsigten er formidabel fra toppen af fyret

46 meter oppe kan du fra Danmarks næsthøjeste fyrtårn opleve den storslåede udsigt over Danmarks nordligste punkt. I centrets café kan du nyde opholdet med forskellige slags sandwich, lune retter, kage, is, kaffe eller et glas vin. I butikken kan du købe ”alt til fugl”. På centrets fuglestation kan du møde ringmærkerne, og du kan booke dig ind på guidede fugleture i området ved Grenen og Skagen.

Nyheder

Jul i fyret

 Café og storskærm med LIVE-webcam fra Hirsholmene

Praktiske informationer

Priser DKK - 2017

September - Juni
Juli - August

Voksen
 

60,-

75,-

Børn (under 4 år gratis)
 

40,-

40,-

Familiebillet (2 voksne + op til 4 børn)
 

160,-

200,-

Årskort
 

300,-*

300,-*

*Årskort kan købes på Skagen Turistbureau, Vestre Strandvej 10, 9990 Skagen eller online i Skagenshoppen. Øvrige billetter købes i caféen ved Skagen Grå Fyr.

Handicappede kan gratis medbringe én ledsager mod forevisning af gyldigt ledsagerkort fra DSB, et Børneledsagerkort, et DH-ledsagerkort, medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller værgebevis.

Gruppebilletter og billetter til skoleklasser skal forudbestilles - tlf. +45 72 10 90 11

Skoleklasser
 

40,-

 

Gruppepris (over 10 personer)
 

50,-

 

 Åbningstider 2017 / 2018

Dagligt


Januar, februar, marts, december
 

 10.00-16.00

April, oktober, november
 

 10.00-17.00

Maj, juni, september
 

 10.00-18.00

Juli, august
 

 10.00-19.00

 Der er lukket 24. - 25. december, 31.december og 1.januar 2018

 

Projektforløb

Organisation

Åbning af centret 12. maj

Udvælgelse af vindende firma

Udarbejdelse af kontrakt

Afholdelse af workshops

Opstart af projekt

Udbudsmateriale udarbejdet og udsendt

Designkonkurrence arrangeret

Projekttype Samarbejdsprojekt om formidling af trækfugle
Periode 2015 ->
Samarbejdspartnere Naturstyrelsen, RealDania, DOF, Frederikshavn Kommune og Turisthus Nord
Økonomi og organisation

Naturstyrelsen har indrettet det moderne formidlingscenter sammen med Realdania By og Byg, som har restaureret bygningskomplekset. Naturstyrelsen driver centret i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn Kommune og Turisthus Nord.
Realiseringen af udstilling er gjort mulig via en uddeling fra Nordea-fonden på 12 mio. kr. og en idékonkurrence på 1 mio. kr. fra Friluftsrådets Tips og Lotto

     

 

Videofilm fra Toppen af Danmark

Tag med på en tur op i det smukke fyr og se den storslåede udsigt på og omkring Grenen (Varighed 1:36) min

 

Læs mere om Oplevelsescentret på Toppen af Danmark

Kontaktoplysninger

Dokumentarkiv

Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle

Fyrvej 36
9990 Skagen

Fuglefotos v/ Knud Pedersen og Jan Tandrup