Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Oksbøl Krondyrreservat

Reservatet
er på 16.254 ha og blev oprettet midt i 1940’erne. Det består af arealer ejet af Forsvaret og Naturstyrelsen. Der er ikke tale om et reservat, hvor der ikke drives jagt på krondyrene, men om et område hvor  jagten på krondyrene sker efter fælles målsætning og retningslinier i et samarbejde mellem de to ejere af arealerne.

Området er en mosaik af Oksbøllejrens åbne hedearealer vekslende med Naturstyrelsens skove. Det er et ideelt leveområde for krondyrene, som kan søge føde på de åbne områder og dækning i skovene.

Kort over reservatet

Formål
Formålet med Krondyrreservatet er at opretholde en stor og sund bestand med en naturlig køns- og aldersfordeling. Forstyrrelse af dyrene søges holdt på et niveau, hvor de har mulighed for at være dagaktive. Bestanden må ikke blive så stor, at den forårsager uacceptable skader på jordbrugserhvervene i området.

Kronhjort

Målet for den nødvendige årlige afskydning fastlægges på grundlag af dyrenes vægtudvikling, omfanget af skader på land- og skovbrug samt observationer og tællinger af dyrene.

Indsamling af data
Oplysninger om samtlige nedlagte krondyr registreres i en database. Oplysningerne omfatter bl.a. opbrækket vægt (hele dyret med indvoldene udtaget, hjortene uden hoved) og anslået alder. Op til en alder på 2½ år kan man på grundlag af tandskiftet fastslå alderen helt sikkert. Herefter vurderes alderen på hvor slidte tænderne er. Særlig vægten på hjortekalvene er interessant, fordi fejlkilden ved forveksling af hindkalv og smaldyr ikke er til stede. Faldende vægte indikerer, at bestanden har nået eller overskredet terrænets bæreevne. Modsat indikerer stigende vægte en faldende bestand. Vægtene på de voksne dyr viser, at hjortene er mindst 7 år gamle før de når deres maksimale kropsvægt. Materialet siger intet sikkert om vægtudviklingen for ældre hjorte, for det omfatter kun data på forholdsvis få hjorte, som er vurderet til at være mere end 7 år gamle. Hinderne er fuldt udvoksede ved 5 års alderen.

Tællinger
Hvert forår først i maj gennemkøres hele Reservatet af ca. 10 hold observatører, der fra solopgang og et par timer frem registrerer samtlige krondyr i deres område. Efterfølgende korrigeres så dobbelttællinger undgås. Man ser naturligvis ikke alle dyrene på en sådan morgen. De sete dyr er et minimumstal for bestandens størrelse, som sammen med vægtudviklingen, omfanget af markskader samt de øvrige observationer af dyrene året igennem danner baggrund for et skøn over bestandens størrelse og udvikling. Bestanden skønnes i øjeblikket at være omkring 1.300 dyr inden kalvesætning.

Markskader
Krondyrene kan forårsage skader ved at æde og nedtrampe landbrugsafgrøder, der dyrkes i nærheden af Reservatet. Det er især i sommerperioden og i tidsrummet op til høst at dyrene kan volde problemer. Der er anlagt ca. 300 ha. vildtagre (græs/kløver) spredt rundt i Reservatet bl.a. for at afbøde markskader. I tørre somre byder markerne omkring Reservatet på et mere attraktivt udbud af føde end vildtagrene. Generelt er jorden meget sandet i Reservatet og vildtagrene trives derfor dårligt i tørre perioder og så fristes dyrene af landbrugsafgrøderne.

Krondyrreservatet kan udbetale erstatning for markskader forårsaget af krondyr fra Reservatet i en afstand af op til ca. 2 km fra reservatgrænsen. Der er en række betingelser som skal være opfyldt før der kan udbetales erstatning.

Jagt
Krondyr har ingen naturlige fjender i den danske natur. Derfor er det nødvendigt at skyde et vist antal dyr for at undgå at bestanden bliver så stor, at den gør uacceptabelt store skader på land- og skovbrug eller bliver årsag til alvorlige problemer for trafikkanter.

Et af de aktuelle mål med forvaltningen af krondyr i Reservatet er at undgå at bestanden stiger. Det nuværende niveau skønnes nemlig at svare til det antal dyr, der er plads til i området. Derfor udgør hinder og kalve den største del af jagtudbyttet. Et andet mål med forvaltningen er, at der skal være flere fuldt udvoksede hjorte i bestanden.

Hjortene kulminerer fysisk i 10-12 års alderen. Det er hjortenes natur at bevæge sig vidt omkring og de kan bevæge sig langt uden for Reservatet. Herved udsætter de sig for et stort jagttryk, for de fleste jægere finder det mere attraktivt at nedlægge en hjort end en kalv eller hind. Det er sandsynligvis medvirkende til, at kun få hjorte opnår at leve til de er udvoksede.

I Krondyrreservatet beskydes hjortene restriktivt. Kun en mindre del af de nedlagte krondyr er hjorte. De unge hjorte på 1½ og 2½ år er der flest af og derfor skydes der også flest hjorte i denne aldersgruppe. Fra hjortene er 3½ år til de er udvoksede er de i princippet friholdt for beskydning. Det betyder, at der hvert år kan nedlægges et mindre antal fuldt udviklede hjorte, samt at nogle hjorte opnår at blive så gamle, at de går på retur.

Jagtudlejning
På alle Naturstyrelsens arealer i Kronddyrreservatet sker der jagtudlejning. Eneste undtagelse er Vejers Plantage, som benyttes til lokalenhedens invitationsjagter.

I plantagerne Nyminde, Blåbjerg, Ål, Bordrup, Oksby og Ho sker der arealudlejning. Princippet er, at ledige lejemål udbydes for en periode på 5 år og jagten går normalt til den højestbydende. Ved periodens udløb tilbydes lejeren normalt en forlængelse af kontrakten med yderligere 5 år til hvad skovdistriktet vurderer er markedsprisen. Hvis lejeren ikke vil fortsætte på de tilbudte vilkår udbydes jagten igen. Når en lejer har haft jagten i 10 år, skal den i udbud. Det sikrer, at andre får mulighed for at byde på jagten, samt at Naturstyrelsen til stadighed har føling med markedsprisen på sine jagtarealer.

For at give flere jægere mulighed for at opleve jagt på krondyr, tilbyder Naturstyrelsen desuden jagter af en enkelt dags varighed. Siden 2005 har der udelukkende været tale om bevægelsesjagt. Prisen er overkommelig for de fleste. Udover at give de deltagende jægere en jagtlig oplevelse benyttes jagterne til at informere om kronvildtforvaltning i både teori og praksis. Jagterne holdes i plantagerne Blåbjerg Vest og Kærgård.

Jagtrestriktioner
Områdets status som krondyrreservat medfører, at jagten på krondyr er underlagt restriktioner, der går ud over bestemmelserne i jagtlovgivningen. Restriktionerne er et redskab til at opfylde reservatets målsætning.

Hvert år fastlægges hvor mange krondyr der kan/skal nedlægges i den kommende jagtsæson for at opfylde Reservatets målsætning.

Den planlagte afskydning for den kommende sæson fordeles på de enkelte delarealer i Reservatet. Hvert område får tildelt kvoter/måltal, der efter bedste skøn svarer til det enkelte områdes beskaffenhed.

En typisk kvote for et større delområde kan f.eks. være 2 ældre hjorte, 10 unge hjorte, 15 hinder og 15 kalve.

Det er de færreste forundt at kunne aldersbedømme levende krondyr med sikkerhed. Derfor defineres en ældre hjort som en hjort der er mindst lige tolv-ender. Unge hjorte defineres som hjorte med seks-ender gevir eller mindre.

Pürschjagt
For at begrænse forstyrrelsen af dyrene i brunstperioden må der fra 1. september til 20. oktober højst skydes 1 ældre hjort og 1 ung hjort i hvert af Reservatets delområder.

Hind og kalv må først skydes fra den 20. oktober.

Selskabsjagt
Selskabjagter må først afholdes fra den 20. oktober. For at give krondyrene mest mulig ro er der for hvert delområde fastsat et maksimalt antal dage, hvor der må drives selskabsjagt. I de fleste delområder holdes der 3 selskabsjagter i løbet af jagtsæsonen.

Naturstyrelsens invittations- og betalingsjagter afholdes som bevægelsesjagter, der kun finder sted 1-2 gange årligt i hver plantage.

Supplerende beskydning
I det omfang der ikke bliver nedlagt det ønskede antal dyr  ved den almindelige jagtudøvelse i Krondyrreservatet, kan det blive aktuelt at foretage en supplerende beskydning af primært hinder og kalve.

Siden 1950'erne, hvor kronvildtbestanden blev reduceret til det halve på grund af markskader på de mange landbrugsejendomme, der var på egnen dengang, har man i daglig tale kaldt det reduktionsbeskydning. Men i dag er betegnelsen ikke dækkende, fordi beskydningen ikke har som mål at reducere bestanden, men at nå den planlagte afskydning.

Den supplerende beskydningen foretages primært af Naturstyrelsen og sker på de ikke-udlejede arealer i Reservatet.