Vådområder og vandhuller

Ansøg om tilskud

Proceduren for ansøgning om tilskud til etablering af et mindre vådområde er ændret. Det betyder, at du fremadrettet skal søge om tilskud via Virk.dk: Tilskudsordningen til etablering af mindre vådområder

Ansøgning via Virk.dk kræver NemID eller MitID.

Såfremt du har spørgsmål til ansøgningsskemaet eller tilskudsordningen, eller ikke har NemID/MitID, så er du velkommen til at kontakte Naturstyrelsen på tlf. 72 54 30 00, eller sende en mail til: fyn@nst.dk

Vejledning til ansøgning om tilskud 2025

Vejledning i etablering og pleje af vådområder 2025

Baggrund

Hvert år anvendes en del af jagttegnsmidlerne som tilskud til etablering af vildtplantninger. Siden 2003 er en del af jagttegnsmidlerne også anvendt som tilskud til etablering af mindre vådområder.

Ved vådområder forstås i denne sammenhæng ferske vådområder med permanent vandspejl under normale vejrforhold.

Ansøgningerne vil blive prioriteret efter forventet biologisk værdi vurderet ud fra arealoplysningerne, efter antallet af ansøgninger i forhold til midler i puljen og efter den geografiske fordeling af projekterne. Overordnet vil projekter med høj biologisk værdi blive prioriteret højere end projekter med lav biologisk værdi.
Afhængig af antallet af ansøgere og godkendte projekter forventes det, at tilskuddet vil være på 17.000 kr. pr. projekt. Der kan maksimalt søges om tilskud til 5 projekter pr. ejendom pr. år. Ved ansøgning om tilskud til flere projekter skal der indsendes ansøgning til hvert særskilt projekt.