Hjemmebagte hundekiks

Ingredienser:

350 gr. rugmel
150 gr. hvedemel
4 dl. lun kærnemælk
50 gr. gær
125 gr. dåseleverpostej
bouillon eller en rest brun sovs.
Rør gæren ud i kærnemælken. Pisk derefter leverpostejen ud i kærnemælken. Tilsæt begge slags mel og ælt det hele godt igennem. Dæk med et våd viskestykke og lad det hæve i mindst 5-6 timer. Dejen slås ned, og der formes hundekiks, små kødben, eller hvad man nu synes, i passende mundrette størrelser.


Hundekiksene placeres på en bageplade med bagepapir og pensles med bouillon eller en rest fortyndet, brun sovs. Sæt pladen i en kold ovn og tænd på 175 grader. Derefter bages i ca. 2 timer. Sluk ovnen og lad hundekiksene blive kolde i ovnen – så bliver de rigtig knasende sprøde.