Juleand med appelsin

Måske skulle den traditionelle and med svesker og æbler skiftes ud med denne herlige appelsinand?
4 vildandebryst ca 800 gr
1 l mælk
1 spsk smør
2 spsk honning
2 bouillonterninger høns
1 1/2 spsk koncentreret appelsinjuice
1 1/2 dl hvidvin
3 dl fløde
1 1/2 spsk hvedemel
2 tsk soya
Lad andekødet ligge i mælk natten over inden det skal tilberedes. Sæt ovnen på 200ºC.
Smelt smørret i en pande og læg andebrystet i.
Salt og peber og sænk varmen når kødet har fået en fin brun farve.

Lad det stege yderligere et par minutter, læg det i et ovnfast fad. Lad andebrystet stege færdigt i ovnen, ca 35-45 minutter. Hæld overflødigt fedt fra.
Brug lidt af skyen sammen med de øvrige ingredienser til saucen.

Bon appetit og rigtig glædelig jul!