Mormors grønkål

Først skal der plukkes grønkål - i mindre stykker.
Grønkålen koges i let saltet vand.
Mængderne af kogt grønkål knuges til faste "kugler" - størrelse som tennisbolde - fri for væde som afkøles.
Er man i god tid, kan kuglerne fryses.

Ved tilberedningen tages grønkålskuglerne - ca 1 pr 2 personer. Kuglerne hakkes fint med en kniv. Den hakkede grønkål sauteres i lidt fedtstof på panden og der spædes til med kogevandet fra den kogte medister -eller anden suppe. Bare så meget væske som grønkålen kan suge. Tilsidst rundes af med en squiz piskefløde og der smages til med salt og sukker.

Serveres med rugbrød, rødbeder og selvfølgelig medisteren.

Det smager forrygende - og er til forskel fra så meget andet i julen sundt…;o)