Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Gå på opdagelse efter dyrespor

En snedækket - eller våd - skovbund afslører dyrenes færden i skoven.

Harespor i sneen. Foto: Ole Malling Det kan være svært at se de store dyr i skoven. De bliver let skræmt - og en del af dem er mest aktive om natten. Men vinterens enten fugtige, bare jord eller snedækkede skovbund afslører dyrenes færden i skoven.

Er der faldet ny sne, er det selvfølgelig lettest at se spor, men ellers skal du finde et sted, hvor jorden er blød. Kig f.eks. ved en bæk eller en skovsø, hvor dyrene kommer for at drikke.

Det første, du skal lære, er at genkende hvilket dyr, der har sat aftryk. Og skoven er fuld af spændende spor efter dyr.

Klik nedenfor - der har vi en god guide fra skoven-i-skolen til at identificere dyrespor. Guiden kan du printe ud og tage med, når du skal på sporjagt i skoven.

Guide til dyrefodspor (pdf)

Sporene fortæller om dyrenes liv

Når du er blevet god til at finde og genkende dyrenes fodspor, kan du også begynde at kigge efter andre spor. Det kan være ædespor, gnidespor eller afføring. Sporene fortæller en masse om, hvordan dyrene lever, og hvad de har lavet – hvis altså du kan tyde dem.
Læs mere om ædespor

Besøg enten din lokale naturskole, eller tag på tur med en naturvejleder, hvis du vil lære mere om spor. Læs mere om Naturvejledning

Mere om dyrespor

Vejledning til at lave gipsafstøbninger af dyrespor fra skoven-i-skolen

Fotos af forskellige dyrespor fra Vestrehus Naturskole

Dyrespor

Det kan være svært at se de store dyr i skoven. De bliver let skræmt - og en del af dem er mest aktive om natten. Men i skovbunden finder forskellige tegn på dyrenes færden. Du kan starte med at lære nogle af dyrenes fodspor som er en nem måde at se hvilke dyr der har været i området. 

Når du er blevet god til at finde og genkende dyrenes fodspor, kan du også begynde at kigge efter andre spor. Det kan være ædespor, gnidespor eller afføring. Sporene fortæller en masse om, hvordan dyrene lever, og hvad de har lavet – hvis altså du kan tyde dem. 

Fuglespor

<h1>Dyrefodspor</h1>

En måde at finde ud af hvilke dyr der færdes i et område er at kigge på de fodspor dyrene har afsat. Er der faldet ny sne, er det selvfølgelig lettest at se spor, men ellers skal du finde et sted, hvor jorden er blød. Kig f.eks. ved en bæk eller en skovsø, hvor dyrene kommer for at drikke.

Se vejledning til at lave gipsafstøbninger af dyrespor fra skoven-i-skolen

Se fotos af forskellige dyrespor fra Vestrehus Naturskole

Dyrefodsspor 1-2
Dyrefodspor 2

<h1>Ædespor</h1>

På en tur i skoven i december kan du støde på mange kogler og nødder på stierne og i skovbunden.

Det er selvfølgelig, fordi efteråret har fået dem til at falde af træerne, men også fordi mange dyr, ikke mindst egern, mus og spætter, er glade for kogler og nødder. De er fulde af fedt og vitaminer, og det er god mad for dem i vintertiden.

Kogler finder du naturligvis lettest i skovbunden i en skov med nåletræer som fyr og gran. Når du finder en afgnavet kogle eller nød i skoven, er det ikke så svært at se hvilket af de tre dyr, der har været på spil.

Hvis du finder en kogle, der er afbidt i et fint mønster, er det en mus, der har spist af den. Musen gnaver grundigt alle kogleskællene af helt inde ved koglens midterakse.

Egernet derimod river og gnaver i sin kogle for at komme ind til de små frø under kogleskællene. Egernets kogle ser derfor mere forrevet og flosset ud, og den har en lille spids i den ene ende, hvor egernet har holdt fast i den.

Spætten er det største rodehoved. Den hakker bare løs i koglen, som bliver helt forpjusket – spættens kogle er let at genkende.

Du kan også se på nødder, om de er blevet spist af egern, mus eller spætte. Find et skovbryn med nøddebuske og undersøg nøddeskallerne. Egernet åbner nødden ved at flække den i to stykker. Det gnaver et lille hul i spidsen af nødden - stikker fortænderne fra undermunden ind i nødden - og flækker skallen i to halvdele. Så spiser egernet kernen. Spætten hugger et flosset hul i siden af nødden med sit næb, og skovmusen gnaver et fint hul i skallen.

Dyrespor kogler