Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Seværdigheder i Aabenraaskovene

Det imponerede skovlandskab med stejle skrænter, dybe slugter, rislende bække og kildevæld er en seværdighed i sig selv. Men du kan også se stedet, hvor et allieret fly styrtede ned i 1943. Eller besøge højen, hvor Valdemar Sejr ifølge sagnet gik i land med Dannebrog efter korstoget i Estland i 1219.

1. Jørgensgård Skov

På sydsiden af Jørgengård Skov går de stejle skrænter helt ned til Aabenraa Fjord. Ved Åbæk i skovens sydøstlige hjørne er der en fin badestrand med flot udsigt tværs over fjorden mod Enstedværket. Træskulpturen “Vikingen”, som skuer ud over vandet, er udført i 1995 af den litauiske billedkunstner Julius Urbanavicius.

Læs mere om kunstneren

Festpladser i det grønne
Totensprung er navnet på en eng, hvor der i gamle dage var en festplads. Her sejlede byens borgere ud for at mødes og more sig i det grønne. En andet populært mødested lidt længere henne ad kysten var Kaptajn Bruhns Bøg. Kaptajn Hans Bruhn (1813-93) var ud af en velhavende skibsrederslægt og havde selv sejlet på Sydamerika, før han gik i land for at passe familiens forretninger.

Badesanatorium med eksotisk navn
Ved Laimun lå engang et badesanatorium. Navnet stammer fra en havbugt ved Hong Kong og er bragt hertil i begyndelsen af 1800-tallet. Det minder om en epoke, da skibe fra Aabenraa sejlede over hele kloden. Fra Laimun førte et stisystem videre ind i skoven. Oldemors Trappe var en del af stisystemet. Nær trappen ligger skovfogedhuset Jørgensgård, bygget i tysk stil.

Fra smalspor til cykelsti
Nord for skoven kan du følge Knapstien til landsbyen Stollig og restauranten ”Æ Knap”. Den kombinerede cykel- og gangsti følger sporet fra den gamle Kleinbahn, den smalsporede jernbane som blev anlagt, mens Sønderjylland var under tysk styre 1864-1920.

Læs mere om de sønderjyske Kleinbahnen

2. Nørreskov

Nørreskov er udlagt som hundeskov og er meget populær blandt både to- og firbenede. Her er stejle bakker, hvor træerne må kæmpe for at stå fast. I området, som omkranses af Skydebanevej, kan du se resterne af en militær skydebane anlagt i slutningen af 1800-tallet. I 1940 måtte den daværende skovrider nødtvungent give tyske soldater lov til at bruge anlægget. Da han så, hvordan tyskerne havde ryddet skov for at kunne benytte anlægget, forlangte han erstatning af den tyske værnemagt. Striden mellem skovrideren og besættelsesmagten fortsatte i de følgende år.

Læs mere om skydebanen

Traktørsted og galgebakke
I skoven kan du endnu se to gamle skovfyr. De er de sidste rester af de blandede beplantninger af bøg, eg, ask, fyr og rødgran, som det tyske forstvæsen plantede i sidste halvdel af 1800-tallet. Nørreskovhus i den sydlige ende af skoven er et gammelt traktørsted. I dag fungerer området ved Nørreskovhus som tumleplads for børnene fra den lokale børnehave. Lige syd for skoven ligger byens gamle galgebakke. Den sidste hængning her fandt sted i slutningen af 1700-tallet. I dag er bakken et udsigtspunkt, hvorfra du kan se ud over byen og fjorden. 

3. Rise Skov

Rise Skov ligger i et meget bakket terræn med afvekslende natur – sø, ådal, enge og områder, hvor skoven får lov til at passe sig selv. Her kan du få følelsen af at have naturen for dig selv.

Køer holder engene fri for krat
Rise Enge i den sydlige del af skoven var før i tiden delt op i små lodder, som tilhørte bønderne i Rise. De brugte engene til høslæt og som græsning for deres køer. I dag har staten overtaget det meste af jorden. Engene græsses fortsat af køer, som på den måde forhindrer arealerne i at gro til.

Urørt skov med masser af liv ved Vestersø
Vestersø i skovens sydvestlige hjørne er anlagt i 1975 ved hjælp af opstemning. Søen er rig på fisk som karper og karudser – og muligvis også ål. Vandet kommer fra kildevæld i skrænterne. Det indeholder jern, og derfor har jorden omkring udspringet en orange farve. Husk gummistøvler, hvis du vil opleve synet af frisk kildevand, der pibler frem. Skoven på bredderne er urørt skov, hvor de gamle træer får lov til at blive liggende i skovbunden. Det døde ved tiltrækker masser af insekter og fugle, og svampe og andre planter stortrives her.

Ulven før – og nu?
Mellem søen og engene ligger Ulvekule. Navnet stammer fra 1700-tallet, da man drev jagt på ulve ved at fange dem i dybe faldgrave. Måske er ulven vendt tilbage til Rise Skov. Der kommer jævnligt meldinger om, at Danmarks ”nye” rovdyr er set i skoven. Men det endegyldige bevis mangler fortsat. Skoven ved Ulvekule er udlagt som urørt skov.

Læs mere om ulven i Miljøstyrelsens artsleksikon

Bjerglandskab ved Sortebro
I bunden af ådalen tværs gennem skoven løber Mølleåen på sin vej fra Pølsekilden til Aabenraa Fjord. Ved Sortebro er dalen så smal, at den nærmest fornemmes som et bjerglandskab, hvor åen skærer sig dybt ned i terrænet.

4. Søst Skov

I Søst Skov støder fortid sammen med nutid. Inden for skovdiget er det gamle landskab bevaret, men udenfor er byen vokset helt op mod skoven på øst- og vestsiden. Træerne i Søst Skov er overvejende løvtræer; især eg, bøg og ask. Ved skovens grænse mod vest ligger ”Rikkes Kalgård”, et mindre areal afgrænset af diger. Det har muligvis været brugt som planteskole, have eller dyrefold. Navnet ”Kohave” optræder på ældre kort over området. Tæt ved Jørgensbjergvej kan du se en fin samling af græsklædte høje med bøgetræer på toppen. Højene er gravhøje fra bronzealderen.

Allieret fly skudt ned af tysk jager
Mindestenen på Jørgensbjerg er rejst til minde om et flystyrt, som fandt sted her under 2. Verdenskrig. Den 3. januar 1943 var en allieret Lancaster-maskine på vej til at udlægge miner i Øresund syd for Amager, da den blev skudt ned af en tysk natjager. Alle syv ombordværende – seks briter og en canadier – omkom. En ung mand fra Rise markerede nedstyrtningsstedet med et hjemmelavet trækors og blev straffet med 10 dages hæfte for sin handling. Den nuværende mindesten er rejst af Naturstyrelsen i 1983, men inskriptionen er den samme som på trækorset. Det dybe krater i skovbunden stammer fra det nedstyrtede fly.

Læs mere om flystyrtet

5. Langbjerg Skov

 Langbjerg Skov mellem Kolstrup og Nymølle står på en bakke mellem to tunneldale. En dyb slugt mellem Øen og Nymølle forbinder de to dale, og i bunden af slugten løber Slotsmølleåen. I gamle dage var der så meget kraft på vandet i Mølleåen, at den kunne drive to vandhjul på Nymølle.

Skoven er overvejende løvskov med eg, bøg og ask – og masser af rådyr og fugle. Her kan du være heldig at møde sortspætte og ravn. I Øen finder du urørt skov, hvor de gamle træer får lov at blive liggende, når de falder.

Langbjerg Skov rummer også mange fortidsminder. Hele ni små stenaldergravhøje ligger samlet i en gruppe nær p-pladsen ved Nymøllevej. Men du skal se godt efter for at finde dem. Højene er med tiden blevet dækket af skoven.

Kongehoejen3.jpg

6. Hjelm Skov

Hjelm Skov har altid været byens lystskov. Her lå festpladsen, som du stadig kan se i skovens østlige udkant ud mod stadion. Skoven er fortsat en meget populær ramme om Aabenraa-borgernes friluftsliv.

Kong Valdemar kom sejlende til Hjelm Skov
Tæt ved skovvejen findes flere gravhøje fra stenalderen, og nær Bodenhoffs Kilde ligger en langdysse. Også Kongens Forhøjning er oprindelig en gravhøj fra stenalderen. Her gik Valdemar Sejr ifølge sagnet i land med Dannebrog, efter at flaget var ”faldet ned fra himlen” under slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219. Kongen var på vej til Urnehoved Tingsted ved Hærvejen. Han kan godt være kommet sejlende hertil, selv om det ikke er muligt i dag. Formentlig har engene dengang været store vådområder, som var adskilt fra fjorden af strandvolde. På højen findes en mindesten rejst i 1969 og en grillplads, hvorfra du har en fin udsigt over engene mod byen.

Juletræsfrø fra Saltbjerg
Hesselbækken snor sig gennem skoven og passerer på sin vej højen Saltbjerg. Her har man fundet urnegrave fra jernalderen. I dag leverer bevoksningen af nordmannsgran frø til juletræer og pyntegrønt.

Læs mere om bevoksningen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Danmarks ældste kolonihaver anlagt til de fattige
Nær indgangen ved Skyttegården ligger Danmarks ældste kolonihaver, Hjelmhaverne. Haverne er anlagt fra 1831 som ”fattighaver” på initiativ af statholderen i Slesvig-Holsten, landgreve Carl af Hessen (1744-1836). Carl var en fremsynet mand, og tanken var, at de fattige skulle have mulighed for at brødføde sig selv med høsten fra haverne. Haverne blev anlagt på skyttelaugets gamle skydebane. Det var tilpas langt væk fra byen til, at Aabenraas borgere ikke behøvede at følte sig generet af synet af de fattige. Hjelmhaverne blev fredet i 1979.

Læs mere om Hjelmhavern

Trolden i Hjelm Skov er genskabt af Julius Urbanavicius i 2005

7. Sønderskov

I Sønderskov er terrænet så stejlt og fyldt med kløfter og vandløb, at jorden aldrig har været under plov. Tidligere gav skovens kilder Hjortekilde og Helligkilde vand nok til at drive vandmøllen Farversmølle.

Farveren grundlagde en industri i skoven
Møllen har fået navn efter farver Martin Bahnsen, som i 1767 indrettede en såkaldt stampemølle på stedet. Med tiden voksede virksomheden til en regulær uldtøjsfabrik. Her blev uldent klæde valket, bleget og farvet med forskellige plantefarver. Alle processerne krævede store mængder vand. Farversmølle var i drift indtil slutningen af 1800-tallet. Da var stedet og møllens beværtning for længst blevet et velbesøgt udflugtsmål. Mindre populært var det, når medlemmer af Frits Clausens danske naziparti i 1930erne øvede sig i at marchere på pladsen.

Skovrideren blev myrdet af Røde Anders
Sønderskov har også været scene for et brutalt mord. I februar 1795 red skovrider Anders von Bergen efter lyden af et rådyrs klagen, da han pludselig stod over for tre mænd. Den ene genkendte han som krybskytten Røde Anders, der straks greb et gevær og skød skovrideren ned bagfra. Hårdt såret lykkedes det von Bergen at ride til Farversmølle. Han døde dagen efter. Røde Anders blev i 1796 dømt til døden og halshugget og hans krop lagt på hjul og stejle. En mindeplade på ”Von Bergens eg” markerer stedet for mordet. Egen har stået der i ca. 400 år og er dermed dobbelt så gammel som træerne omkring den. Sønderskov byder på mange fine kig ud over byen og fjorden.

8. Årup Skov

 Årup Skov har en anden historie end de øvrige Aabenraaskove. Skoven er etableret som jagtterræn for adelsfamilien Ahlefeldt og hørte oprindelig under Søgård Gods ved Kliplev. Jagten gjaldt især rådyr og ræv. Senere købte hertugen af Augustenborg skoven. Da hertugdømmet blev nedlagt i 1850, overgik den til staten. Karpedammen og Laksmølle stammer fra hertugens tid. Da man tømte dammen sidst i 90erne, viste den sig at rumme en halv ton fisk.

Orkanen skabte et landskab med lysninger
I den vestlige, flade del af Årup Skov er der store åbne områder med et rigt liv af både planter og dyr. Før 1999 voksede der også skov her. Da mange af træerne faldt i decemberorkanen det år, fik lysningerne lov at forblive åbne. I dag finder rådyr, ræve og rovfugle masser af føde her. Flere store grævlingegrave findes i denne del af skoven. Og den sjældne sortspætte har her et af sine få ynglesteder.

Læs mere om dyrene i Miljøstyrelsens artsleksikon

Urskovsstemning under taget af grene
Skovens østlige del byder på stejle skrænter og dybe slugter. Fra udsigtspunktet Dragebænken har du en fin udsigt over Aabenraa, fjorden og Løjt Land nord for byen. Bænken er udskåret af den litauiske billedkunster Julius Urbanavicius. Gennem denne del af skoven løber en dyb kløft med en bæk i bunden. Kløften er i virkeligheden en lille selvstændig ”arm” på den store tunneldal med fjorden. Her står træerne tæt, og du kan opleve en stemning af urskov under taget af grene. Midt i skoven ligger Skovlyst Naturskole, som arrangerer oplevelsesture for skovgæster i alle aldre.

Læs mere om Skovlyst Naturskole

Skovens vandløb løber mod vest
Selv om Årup Skov ligger ned til Aabenraa Fjord, løber det meste af vandet fra skovens vandløb og kilder ud i Vidåen og videre mod vest til Vadehavet. De dybe grøfter i skoven er gravet for at afvande de lavereliggende arealer. Skovene vest for Røllum Skovvej er private og delvist fredet for at beskytte sjældne orkidéer og dyr.

Langs Årupgade kan du se en typisk udstykning til husmandsbrug fra tiden efter 1920. En del af Årupgårds jord blev udstykket i husmandssteder på den tid.

Rasende folkemængde rev kapellet ned
Nær T-krydset Årupgade-Årup Skovvej ligger resterne af Sct. Annas Kapel. Det var i middelalderen et såkaldt valfartskapel, og møntfund fra stedet viser, at det trak mange pilgrimme til. Sct. Anna var søfolkenes helgen, og de bragte hende gaver som tak for en vellykket rejse. Aabenraa var på den tid en vigtig havneby. Det oprindelige kapel var en simpel bindingsværksbygning. Men i begyndelsen af 1500-tallet gik man i gang med at opføre en større murstenskirke på stedet. Kun koret nåede dog at stå færdigt, før reformationen kom i vejen. Samtidige kilder fortæller, at den ufærdige kirkebygning blev revet ned af “en rasende folkemængde” i 1528. Kapellet blev glemt, men siden genfundet på et kort fra 1641. Ruinen blev udgravet sidst i 1950erne.