Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Agger Tange og Flade Sø

Det er havets kamp mod landet, som præger Aggers historie. Landskabet har ændret både størrelse og karakter flere gange som følge af stormfloder og andre voldsomme vejrlig. Dele af byen er styrtet i havet, og dele af befolkningen har søgt ind i landet efter roligere fiskemuligheder på fjorden. Agger Tange har gennem årtusinder vekslet mellem at være skilt ad fra Harboøre Tange og vokset sammen med Harboøre Tange til en lang landtange. Sidst havet brød igennem og skilte de to tanger ad var i 1862, og siden har man kunstigt holdt passagen åben.

Bunker fra anden verdenskrig. Foto: Lars Gundersen

65 millioner år siden - Danientiden

For 65 millioner år siden var det meste af Thy havbund i et kæmpe hav, som dækkede Danmark og store dele af det øvrige Europa. Kyststrækningen løb nord for det areal, hvor Skagen ligger i dag. Perioden kaldes for Danien, opkaldt efter Dania, Danmark. Det var den franske geolog E. Desor, der gav den ubeskrevne periode navn, da han i 1847 fandt en række fossiler fra Danmark og Frankrig. Havdybden var dengang lavere end i tidligere tider, klimaet var lige så lunt og dejligt som i Middelhavslandene i dag, og havstrømmene førte næringsstoffer fra det skandinaviske grundfjeld ned langs kysten.

12.000-17.000 år siden - seneste istid

Under istiden holdt isen fast på vandet, og der var så lavvandet, at Jylland var landfast med de britiske øer. Men da isen begyndte at smelte i slutningen af den seneste istid for ca. 12.000-17.000 år siden, steg vandstanden, og landet hævede sig, fordi det blev lettet for isens tryk. Det skridende isdække efterlod landskabet med store fladkuplede bakker i det meste af Thy, Hanherred og Vendsyssel. Den smeltende is fik vandstanden til at stige så meget, at dele af landet blev dækket af et ishav, der siden fik navnet Yoldiahavet.

Mellem istid og stenalder

Vandene steg og faldt, og derfor var der i tiden mellem istid og stenalder perioder, hvor Jylland var landfast med Skåne. De store flader af hævet havbund, der siden stenalderen er hævet op over havniveau, kan du se mange steder i Thy. Ligeså kan du fornemme, at istidens gletsjere har formet det kuperede morænelandskab. Og grænsen mellem de to fænomener - hævet havbund fra stenalderen og istidens morænelandskab - markeres de fleste steder i Thy af en stejl kystskrænt.

7.000-8.000 år siden - stenalderen

Store dele af Thy var dækket af det såkaldte Litorinahav, også kaldet Stenalderhavet, som strakte sig helt ind i Limfjorden. Thy var altså et øhav i stenalderen. Der hvor klitheden er i dag, var der dengang havbund. Du kan se de oprindelige kystlinjer som meget stejle skrænter flere steder, blandt andet lidt nord for Agger i Lodbjerg. Fra Lodbjerg til Hanstholm snor den gamle kystskrænt fra stenalderen sig gennem klitplantagerne. Flere af plantagerne ligger derfor på begge jordbundstyper: hævet havbund fra stenalderen og morænelandskab fra istiden.
Helt op i jernalderen og flere gange siden var der naturlig forbindelse mellem Limfjorden og Skagerrak. I Nordjylland steg vandstanden over flere hundrede år, så til sidst kun de højere liggende områder som for eksempel Hanstholm blev tilbage og dannede det nordjyske ø-rige. Andre højtliggende områder var Bulbjerg (LINK TIL BULBJERG) og Svinkløv.
Landhævningen fortsatte over flere hundrede år, og dele af havbunden blev til fladt land, da havet trak sig tilbage. Det nuværende flade land er stærkt præget af den sandflugt, som navnligt i middelalderen og århundrederne derefter dannede store vandreklitter og lagde marker og gårde øde på egnen.

1000-tallet – vikingetiden

I slutningen af 1020’erne var Svend Tveskægs søn Knud den Store en af de mægtigste herskere i hele Europa. Han var konge af Danmark, England, Norge og en del af Sverige. Selvom han tilbragte det meste af sin regeringstid i England og sagdes kun at komme til Danmark, når der var problemer, så rejste han indimellem omkring med sin flåde i sit store imperium. Til Agger kom han også. Da han i 1027 var på vej hjem fra de britiske øer, hvor skotterne netop havde anerkendt ham som deres konge, sejlede han ind i Limfjorden gennem den passage, som dengang var i sandodden Agger Tange.
Knud den Store døde i 1035.

Fra 1100-tallet

Tangen sandede til, så der var fastland mellem Thyborøn og Agger, og gennem de næste 700 år var der ingen varig passage. Tangen var beboet – i 1600-tallet lå mindst ni små landsbyer her, og markerne blev dyrket.

1319

Bynavnet Agger er kendt tilbage fra 1319, hvor det blev stavet Aagher, som muligvis kom af ordet ager, altså mark eller græsgang.

1456

Navnet på Flade Sø har man kendt siden 1456. Dengang hed det Fladsiøe, som henviser til den flade, lavvandede sø.

Sandet hærger - 16-1700-tallet

Flyvesand har ad flere omgange og langt tilbage i tiden – blandt andet i 1600-1700-tallet - plaget klitfolk og dyr i Thy. Problemet er skabt af et samspil mellem landet, der hæver sig fra Stenalderhavets bund, de aflejringer af sand, som havet har sat – og så den stride og dominerende vestenvind.
Du kan se sandet stadig. Det har skabt sandsletter, kystklitter og parabelklitter, som er en form for en vandreklit, der findes lidt inde i landet føget væk fra havet.
Gennem tiden jog sandet folk og fæ fra hus og hjem og gjorde det svært for de fattige kystfolk ude i vest at bruge jorden til noget fornuftigt, noget der gav mad på bordet. Dele af Agger – dengang kaldet Vester Agger – er gennem årene ædt af havet.
Selvom man siger, at sandflugten opstod på grund af den stærke vestenvind og det hav, der konstant kastede sine bølger op på land, var også menneskene skyld i problemet. De huggede skovene ned, høstede klitgræsserne til vinterfoder og lod får og kreaturer græsse i klitterne resten af året. Flere love og forordninger slog fast, at planterne i klitterne skulle blive, hvor de var, så de kunne udføre deres eneste opgave: at holde på sandet. Men folk fortsatte som hidtil – ditto gjorde sandet i sin flugt ind i landet.

1792 – lov om bekæmpelse af sandflugt

I 1792 kom en ny sandflugtsforordning, som satte skub i en storslået sandflugtsbekæmpelse. Det betød, at lokale bønder nu havde pligt til – uden løn – at arbejde for staten. De skulle blandt andet så og plante hjælme. Samtidig blev det forbudt at lade dyr græsse i klitterne, og sandflugten blev dermed begrænset.
Der bliver stadig arbejdet med at holde på sandet langs kysten, i dag dog uden at tvangsforpligte bønderne, da det nu er en ren offentlig opgave.

Læs mere om opgaven og klitsyn

1825

Det er den store sandvandring ved Vestkysten, som har været med til at danne tangerne ved Agger midt mellem de højere liggende områder ved Bovbjerg i syd og Lodbjerg i nord. Denne naturlige tangedannelse har formentlig holdt helt frem til 1825 – bortset fra perioder, hvor havet kortvarigt har brudt gennem tangen. Men en dag i 1825 drønede en kæmpe stormflod ind mod land, gennemskar tangen på det svageste sted og dannede Agger Kanal. Siden sandede det dog lidt til igen.

1838

I takt med, at havet har bidt stykker af landet ved Agger, lå middelalderkirken i Vester Agger nu så yderligt, at man ikke turde lade stå til. Derfor besluttede man i 1838 at rive kirken ned og flytte noget af inventaret til en helt ny kirke, som blev bygget i Øster Agger. Det er kirken, som ligger i Agger i dag.

1862

Knap 40 år efter første voldsomme gennembrud kastede endnu en stormflod sig så hårdt mod tangen, at vandet atter brød igennem – og det skabte det varige gennembrud, Thyborøn Kanal, som vi kender i dag. Siden har denne kanal været holdt kunstigt åben og været Limfjordens port mod vest – med de to tanger til hver side, Harboøre Tange mod syd og Agger Tange mod nord. Det var en stor lykke for Limfjordsbyerne, blandt andet Struer og Lemvig, fordi deres beliggenhed pludselig blev attraktiv – så tæt på og nu med adgang til havet.
Efter at de to stormfloder havde brudt tangen og skabt forbindelsen mellem hav og fjord, blev massive mængder af sand ført ind i fjorden fra Vesterhavet. Det lagde sig som sandbanker på tangernes læside. Sandbankerne vokser stadig den dag i dag, og tangerne bliver samtidig nedbrudt på vestsiden på trods af kystsikringen. Derfor har man de senere år fragtet store mængder af sand fra tangernes østside tilbage til stranden på vestsiden i kampen mod nedbrydningen af tangerne.
1868
De to store lavvandede søer, Flade Sø og Ørum Sø, som ligger lige nord for Agger, var oprindeligt en del af Krik Vig. Men sandflugtens efterladenskaber afskar dem fra vigen og gjorde dem til søer. Indtil midten af 1800-tallet var de to en sammenhængende sø. I 1868 forsøgte man at tørre søerne ud og opdyrke dem. Men efter at have dyrket søbunden nogle år, opgav man projektet. Det var ganske enkelt ikke rentabelt. Vandet løb tilbage i søerne, og i dag ligger Flade Sø bag et beskyttende havdige, og de to søer er adskilt af en vej og et sikringsdige.

1900-tallet

De svage sandtanger blev op gennem 1900-tallet stabiliseret ved en omfattende kystsikring for at forhindre kysten i at rykke yderligere ind i landet. Sikringen bestod blandt andet i en næsten ubrudt række af høfder fra Bovbjerg til Agger. Høfderne ligger vinkelret mod kysten for at mindske bølgernes kraft og dermed mindske risikoen for, at de æder af kysten. Sikringen bestod også i diger langs vandet.

Anden Verdenskrig

Tyskerne byggede det kæmpestore kystforsvar, Atlantvolden, der strakte sig fra Nordkap i Norge til Pyrenæerne ved den spanske grænse og havde til opgave at forhindre invasion. Her i landet bestod Atlantvolden af 8.000 forskellige konstruktioner af beton. Nogle af dem blev bygget i Agger. Om bunkerne langs den jyske vestkyst reelt forhindrede en invasion, er der delte meninger om. Nogle historikere mener, at englænderne slet ikke havde planer om at invadere Danmark. Andre mener, at eventuelle planer om britisk invasion i Danmark hurtigt var blevet skrinlagt, fordi det ville have været for vanskeligt at få allierede tropper ned gennem Danmark til Tyskland. Og skulle de allierede have held med at komme ned gennem Jylland, kunne tyskerne nemt standse tropperne ved grænsen.

1954

Dæmningen, som løber øst for klitterne langs tangen og danner grænsen ind mod Limfjorden, blev anlagt i 1954.

1985

Agger blev landskendt, da Danmarks Radio viste en dokumentar om en lille klike Heavy Metal-fans fra landsbyen. ’Heavy Agger’ hed dokumentaren, som DR fulgte op på i 1999 med en 2’er, der hed ’Heavy Agger – 14 år senere’. I 2013 besøgte Danmarks Radio igen gruppen af Heavy Metal-fans i Agger. Udsendelsen blev sendt i december.

2008 – Nationalpark Thy åbner

Danmarks første nationalpark blev en realitet. Til at slå dørene op til denne vildmark, som Nationalpark Thy også bliver kaldt, kom daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen den 22. august 2008. Nationalparken byder på vidtstrakte og åbne klitheder, masser af krondyr, smukke og rene søer og fugle i tusindvis. Alt sammen akkompagneret af det vilde Vesterhav mod vest og agerbrugsland og fjord mod øst.  Fra Hanstholm Fyr i Nord til Agger Tange i syd er der omtrent 55 km særpræget natur at gå på opdagelse i. 10 km ind i landet strækker nationalparken sig, så i alt 244 km2 er udgør Danmarks første nationalpark.

2012 – Temacentret Svaneholmhus på Agger Tange åbner

En bygning længst mod syd ved færgelejet på Agger Tange slår dørene op og byder gæster velkomne til Nationalpark Thy. Udstillingen i Svaneholmhus fortæller om parken og introducerer naturelskere til dyr og planter på tangen og omegn.